I 'Vores tid kommer' er teenageren Remy en rødhåret taber, som er udstødt og nedværdiget af sine jævnaldrende og hadet af sin familie.
Remys eneste ven er den betydeligt ældre, særdeles kyniske og selvoptagede psykolog Patrick.
For at stikke af fra det hele køber de en dyr sportsvogn, lækkert tøj og stikker kurs mod de rødhåredes hellige land, Irland.
Turen begynder som en jagt på det ideelle, men det hele løber gradvist over i et kaos af had, vold og selvdestruktivitet, da Patrick med stor sjælefryd skubber Remy ud i mere og mere ekstreme situationer.
'Vores tid kommer' er lavet af sønnen til den franske filminstruktør Costa-Gavras og har Vincent Cassell på rollelisten.
"... mere orker vi ikke at fortælle om debutanten Romain Gavras' misantropiske, prætentiøse, aggressive, ubehagelige og ludkedelige film." (Ebbe Iversen) ()
Ekstra Bladet
"Et ujævnt drama, jovist, men ikke desto mindre en filmoplevelse, der ikke glemmes foreløbig." (Peter Albrechtsen) ()
Jyllands-Posten
"... selv om filmen unægtelig er svingende i kvalitet og bestemt ikke rigtig vellykket, er det svært ikke at lade sig charmere eller i hvert fald fascinere en smule af Gavras' ... ukuelige leg med filmmediet, sine skuespillere og ikke mindst sit publikum." (Katrine Sommer Boysen) ()
Politiken
"... en af den slags problematiske film, der starter med at ville og kunne en masse, men udvikler sig til en film, der stiller sig tilfreds med at skeje ud i det absurde." (Kim Skotte) ()
Weekendavisen
"I glimt bliver karaktererne interessante, men de svigtes af et selvfedt manuskript. Kultfilm kan ikke elskes af alle. Jeg må tilstå, at jeg var mere irriteret end fortryllet." (Bo Green Jensen) ()
Bruger anmeldelser (1)
Skriv din egen anmeldelse