Fantasia (1940)

Men fuldstændig genial på mange måder, man for fortalt små historier gennem musikken, som er fuldstændig fantastisk. Min personlige favoriter blandt de små historier, er helt sikkert Mickey som troldmandens lærling, og uhyret på bjerget.

En række historier og fortællinger, der på alle måder er komplet anderledes end de to første lange tegnefilm fra Walt Disney, som kræver så meget mere indlevelse og fantasi, og måske nok har en mere snæver målgruppe, der til gengæld kan vente sig en enestående oplevelse.

En "fantasia" er en musikalsk komposition, der er sammensæt efter komponistens fantasi. Der er intet særligt mål eller konkret samlingspunkt for de forskellige musikalske stykker - det er bare fantasien der vandrer. Walt Disney fandt på at bruge udtrykket i en visuel form. Ved at animere de billeder, som dannes fra den drømmelignende trance god musik kan forføre os til, handlede det i alt sin enkelthed om at følge fantasien og visualisere den verden, som musikken skaber. Musikken er ikke lavet for billederne, men omvendt. Det startede oprindeligt som en enkelt kortfilm, som de fleste nok kender til - nemlig Mickey Mouse-versionen af "Troldmandens Lærling". Det projekt blev dog dyrere end forventet, så man besluttede sig bare for at lave et par ekstra til en hel film. Tilblivelseshistorien omkring "Fantasia" er derfor vanvittig rammende - det gik fra en tanke til flere, som en uendelig drøm, der hverken har en definerbar begyndelse eller slutning. Det sprang nærmest ud af ingenting, en kortfilm.

Dette er noget af Disneys allermest fortryllende animation, der skabes ved brug af klassisk 2D-animation og fotografiske effekter. Sammensmeltningen med soundtracket (der endda får sin egen lille "optræden") er eminent - på visse tidspunkter kunne jeg nærmest føle musikken springe fra tegningerne, som om animatorerne både tegnede og dirigerede på samme tid. Der kan i virkeligheden ikke siges ret meget mere om det. Det er bare den rene fantasi.

Nogle gange lever visse visuelle segmenter ikke op til andre overdådige af slagsen. Visse billeder er simpelthen bare ikke interessante nok til, at vi gider se på dem så længe, og kedsomheden tager langsomt over. Dette gjaldte for mit vedkommende mest med Beethovens 6. symfoni, der bliver "fremvist" med billeder fra græsk mytologi. Jeg blev simpelthen så træt af de lalleglade forelskede kentauere, at jeg blev utålmodig efter, når Zeus kaster lynkiler efter dem. Dette gælder i mindre grad visse andre steder, men på den anden side er der også sekvenser, der er så perfekt eksekverede, at det næsten går op.

Walt Disney ville oprindeligt lave flere af disse film. Hans datter, Diane Disney Miller, der stadigvæk lever, har fortalt om hans drøm om at udvikle det fantastiske univers med endnu flere film og virkeliggøre den udefinerbare slutning. Desværre var produktionen for dyr, og fantasien så sig stoppet af realiteterne.

Fantasi og musik i denne anderledes tegnefilm, hvor musik og billede går op i en højere enhed.

Fantasia er en af Walt Disney's helt store mesterværker, med utrolig smukke billeder til klassisk musik.
Musikken smelter sammen med animationen og skaber stemninger.
På grund af at der ikke er nogen dialog i de forskellige sekvenser lægger man mere mærke til hvor meget der er blevet gjort ud af animationen, som er med til at underbygge musikkens effekt.
Filmen vil være ret kedelig for børn, men for folk der gerne vil se en anderledes tegnefilm eller bare noget flot animation, så er Fantasia en film der klart kan anbefales.

Man må tage hatten af for Disney, at han tør vove sig ud i et sådan anderledes koncept. Kun få år efter den allerførste tegnefilm i spillefilmslængde (Snehvide 1937), som i sig selv var et stort vovestykke, kaster de sig over endnu et innovativt projekt. Flot!
Set med dagens øjne er det dog en blandet fornøjelse. Voksne kan nyde den gode musik med de tilhørende dansende farver og animationer. Men børn kommer hurtigt til at kede sig. Og selv måtte jeg bryde den op i 3 stykker over 3 dage, for at det ikke skulle blive for kedeligt.