Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

De kaldte hende Sarah

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
24.03.2011
| |
1 time 53 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Elle s'appelait Sarah
|
I 'De kaldte hende Sarah' bliver den amerikanske journalist Julia Jarmond (Kristin Scott Thomas) bedt om at skrive en artikel om en sort dag i Frankrigs historie.

60-år forinden, i juli 1942, fandt det franske politis berygtede massearrestation af jødiske familier sted, og Julia optrevler historien om den 10-årige jødiske pige Sarah, der blev sendt i fangelejr.

Sarah gemte sin yngre bror i garderobeskabet, inden familien brutalt blev hentet af politiet, låste skabet og kom nøglen i lommen, overbevist om, at hun ville komme tilbage om få timer. Timerne blev til døgn, og Sarahs desperation voksede.

Julia føler sig kaldet til at skrive om pigens hjerteskærende skæbne, og undervejs begynder hun sætte spørgsmålstegn ved sit eget liv.

Hovedrollen i 'De kaldte hende Sarah', som journalisten der opdager den frygtelige hemmelighed, spilles af Kristin Scott Thomas.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (51 votes)
5
3.7

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Kristin Scott Thomas er en fabelagtig skuespillerinde... Hendes integritet smitter af på filmen, som er stærk og vigtig. ... [Filmen] bliver ved for længe, og hen ad vejen fortaber [den] sig i en følsomhed, der ikke klæder det gigantiske tema." (Iben Albinus Sabroe) ()

  • Børsen

    "... et fascinerende holocaustdrama, som man absolut bør se. Glem ikke lommetørklædet, våde øjne garanteres." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "Uanset hjerterne bag 'De kaldte hende Sarah' er store, ender den ambitiøse film med at blive et værre rod af følelser. ... Når 'De kaldte hende Sarah' stikker dybt, rammer den urhavet af tårer i dit indre. Sjældent har jeg skiftevis været så rørt og så irriteret." (Jacob Wendt Jensen) ()

  • Ekstra Bladet

    "Den store historie ... er i sig selv så dramatisk, ufattelig og gribende, at den 'bare' skal fortælles. Og netop i sådanne tilfælde er det en skam, når filmfolk tyr til at proppe følelserne og budskabet ind med skeer og violiner undervejs. Men historien, Kristin Scott Thomas og nogle glimrende birollepræstationer overskygger heldigvis den stedvise overdrevne brug af virkemidler ... og tilbage sidder man lidt klogere på fortidens rædsler. Og det alene gør det til en vigtig film." (Kirstine Krefeld) ()

  • Jyllands-Posten

    "Det er hverken nogen rigtig god eller rigtig dårlig film. Den kører hårdt på følelserne og bliver for melodramatisk, da den mod slutningen har (alt for) travlt med alle de raslende skeletter." (Johs. H. Christensen) ()

  • Politiken

    "... rystende godt spillet af Mélusine Mayance... Den lumsk banaliserede 'Sporløs'-ramme om en tilfældig families fortidsfortrængning bliver aldrig så vedkommende som de krystalklare billeder af fortidens ubærlige nederlag for menneskeheden." (Søren Vinterberg) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Line FS

Rørende og virkelig smuk film! Går helt ind i hjertet.

Nikolaj

Den handler for meget om Sarah

Sofie Peschardt

Jeg fik bogen har i fredags, og læste den hele samme dag. Hold da op en fortælling! Der var flere steder hvor jeg bare sad og tudbrølede, og den er bare SÅ godt skrevet! Og den hjerteskærende historie med lille Sarah!
Her i aftes så jeg så filmen, og den var rigtig rigtig god! Den har bare rigtig meget den stemning af drepression og sørgmodighed, som er fanget helt rigtigt fra bogen...
Ehj men den er bare så gribende! Og den lille pige der spiler Sarah som lille er en fantastisk lille skuespillerinde! Og jeg syntes at det værste af det hele er, at det jo er sandt! Det var jo det der skete dengang!
Altså... Lige denne historie er jo opdigtet, men alle de forfærdelige ting ar jo helt ægte!
Alle de stakkels jøder!.. :( Jeg har tudet til både bog og film, og det kan helt klart anbefales. Men den er hård. Det er den virkelig. Oh god!
Jah... Nu er jeg faktisk kun 14, og jev vil faktisk sige at bogen bare er SÅ godt skrevet! Man får også mange flere beskrivelser i bogen end man gør i filmen... For eksempel at hendes lilebror.... Ej, nu vil jeg ikke afsløre noget, men man skal seriøst forberede sig på at den historie ikke vil forlade ens hoved igen!

Eva

Jeg har ikke læst bogen og synes nu også bøger og film er 2 forskellige ting. Filmen er rigtig god godt skuespil og en god historie med fin afslutning.
Kristin Scott Thomas spiller rigtig godt og den lille pige, der spiller Sarah som barn er rørende.

Birgitte P

Jeg læste bogen da den udkom og det var en fantastisk bog. Det er 2 historier man følger bogen igennem. Journalisten der får til opgave at skrive om et af Frankrigs sorteste kapitler under 2. verdenskrig, jødeopsamlingen i 1942, samtadig med at man læser om Sarah, der sendes i fangelejr. Bogen er skrevet så intens, så troværdigt, så gribende at man glemmer tid og sted. Læs bogen.
Jeg glæder mig vildt meget til at se denne film. Håber den rammer nerven i bogen.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter