Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Doubt

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
20.02.2009
| |
1 time 44 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Doubt
|
'Doubt' er et Oscar-nomineret drama med Meryl Streep, Philip Seymour Hoffman og Amy Adams.

1964, Bronx, New York. Den nye tids vinde roder op i støvet overalt i samfundet og for første gang nogen sinde er en afroamerikansk dreng, Daniel Miller, blevet optaget på den irsk katolske St. Nicholas skole i Bronx.

Skolens leder, den kompromisløse nonne, søster Aloysius (Meryl Streep) kører skolen med hård og disciplineret hånd og er ikke begejstret for den reformvenlige og menneskelige unge præst, fader Flynn (Philip Seymour Hoffman), og hans mere pædagogiske indfaldsvinkel til eleverne. 

Da en ung nonne, søster James (Amy Adams) måske – og måske ikke – bliver vidne til, at fader Flynn måske viser den unge Daniel lidt for stor personlig venlighed, tager søster Aloysius iskoldt kampen op mod den unge præst og alt, han står for.

'Doubt' er skrevet og instrueret af John Patrick Shanley og baseret på hans eget teaterstykke, der igen er baseret på begivenheder fra hans egen barndom i Bronx.

Filmen er nomineret til fem Oscars - bl.a. for Bedste kvindelige hovedrolle og Bedste kvindelige- og mandlige birolle.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (168 votes)
4
4

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... et væsentligt værk skabt for et modent publikum med lyst til at tænke selv." (Ebbe Iversen) ()

  • Børsen

    "... det er ikke mindst momentvis, i den stærke dialog og det gode skuespil, at filmen virkelig løfter sig i sublime enkeltstående øjeblikke." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "... båret af den sigende detalje og stærke ord, hvor alle i længden må sande, at intet er sort eller hvidt. Der er dog ingen tvivl om kvaliteten af 'Doubt'." (Jacob Wendt Jensen) ()

  • Jyllands-Posten

    "... en meget pæn, meget kultiveret, meget seriøs historie om et meget alvorligt emne, der dog kun kan vedkomme katolikker. Vi andre tager den uengageret i øjesyn." (Johs. H. Christensen) ()

  • Politiken

    "... filmens klare sceniske herkomst er 'Doubt's styrke og svaghed." (Kim Skotte) ()

  • Weekendavisen

    "... noget så sjældent som en intelligent amerikansk mainstreamfilm." (Bo Green Jensen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Katja*

Jeg havde nogenlunde høje forventninger til denne film.. og de blev desværre ikke indfriet..

Dialogerne er rigtig stærke og skuespillet har jeg ikke en finger at sætte på.. Men historien er bare ikke særlig spændende..

For lidt og uklar information gives i den første time og for meget og pludselig information afslutter for hurtigt den sidste halve time..

S. Rico

Hmm, filmens titel siger egentlig det hele. Så der er ikke mange overraskelser at hente i hverken tema eller historien. En sympatisk og omsorgsfuld præst på den ene side (Hoffman). Og en super streng stramtandet nonne på den anden side (Streep). Der er ingen tvivl om, hvem det er meningen, at man skal holde med fra starten. Men som filmen skrider frem, kommer der ridser i præstens overflade, og nonnen fremstår samtidig lidt mere menneskelig.

Filmen prøver dermed bevidst at så tvivl hos os som tilskuere. Måske er præsten ikke all good. Det er selvfølgelig en interessant lille finesse ved filmen, at tvivlen ikke kun er noget der foregår inde i filmen - men også udenfor. Dog synes jeg, at der bliver afsløret så meget hen mod slutningen, at det er rimelig oplagt, hvad præsten (måske) har gjort sig skyldig i. Men alligevel forsøger filmen i de allersidste sekunder at så ny tvivl - hvilket forekommer noget påtaget.

Filmens største styrke er de uhyre gode præstationer i de 3 hovedroller: Meryl Streep, Philip Seymour Hoffman og Amy Adams er alle fremragende. Hertil kommer Viola Davis, som godt nok kun er med i ganske kort tid - men som også virklig imponerer. Skuespillet gør filmen værd at se i sig selv. Blot savner jeg en lidt mere gribende historie.

Bjerg

Selvom filmen måske har et par problemer her og der, så kan man ikke se forbi den fantastiske dialog, leveret af yderst talentfulde skuespillere, der bare fanger én med det samme!

Det er nok også min særlige interesse i talefilm som denne, der gør at jeg synes den er så god som den er!

Hans W.

Meryl Streep kan bare spille alle mulige roller.
Her er hun eminent. Hun får sat tankerne i sving.
En film man bør se, hvis man vil have noget at drøfte bag efter.

michelle

Filmen virker dog mest som et teaterstykke. Der er meget lidt scenografi, men karakterene gør op for det.

Armin

Doubt, er en god film! Meryl Streep holder fast i en, så man ikke forlader salen. Det er vildt fantastisk, gode skuespil præsentationer. Og en fin film.

Inge

Man føler næsten man lige er kommet når filmen er slut.
Meryl Streep er helt uovertruffen.

hpdinuser/314141

Jeg synes at skuespillet var helt fantastisk (især meryl Streep), men synes faktisk at den var lidt kedelig fortalt. Jeg var desværre noget skuffet:-(

Natasha

Det er en fantastisk film! Meryl Streep, Philip Seymour Hoffman og Amy Adams spiller deres roller fantastisk. Pga. den meget åbne slutning, er det en film som man kan sidde og diskutere bag efter. Fordi man får svar på nogle ting, men samtidig så stor man med en bunke ubesvaret spørgsmål.
Det er helt klart en film som kan andbefales

Marianneuser/855633

Man går måske derfra med flere spørgsmål end svar, idet det sætter tanker i gang omkring misbrug, men det er en fantastisk film og prægtige skuespiller præstationer.
Se den

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter