I det anti-romantiske komediedrama 'Elsker dig for tiden' følger vi Anna og Thomas, der er hinandens modsætninger, men som begge mangler det samme - kærligheden.
Anna er en moderne selvstændig karrierekvinde, der holder kærligheden i strakt arm. Thomas er traditionel romantiker og leder desperat efter den eneste ene.
Med støtte fra deres venner følger vi Anna og Thomas’ rejse fra det allerførste møde, igennem den forvirrende forelskelse og til hverdagen melder sin nådesløse ankomst i parforholdet. Begge konfronteres undervejs med deres høje krav til kærligheden, forventninger der møder virkelighed, konstant tvivl og ikke mindst deres manglende vilje til at gå på kompromis.
For kan kærligheden overleve i en tid, hvor man nødigt vil gå på kompromis med egne drømme i tosomhedens navn?
'Elsker dig for tiden' er lavet af skuespiller-, manus- og instruktørduoen Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag, der står bag den populære og anmelderroste 29-serie.
Nok en halv time for lang og kun nogle få gode scener. Kvinden er virkelig god og ægte. Manden er så kedelig en karakter, kun god når han imiterer Poul Krebs. Den får blot to stjerner af den grund. Historien var heller ikke specielt betagende eller autentisk fra min vinkel.
Igen en af folk i 30érne om folk i 30érne hvor kvinden er moderne og kvik, og manden er umælende og knudet. Står verden virkelig så stille? Julie Rudbæk spiller fantastisk
Skøn og underholdende film. Der også berører svære emner på en let måde.
Man kommer dejlig opløftet hjem og med inspiration til at tænke over parforholdet.
Hyggelig og sød film. Giver stof til eftertanke. Var godt underholdt, men slutningen er lidt skuffende. Sidder tilbage med en følelse af “hvad skete der så?…”
Det er historien om karriere kvinden fra København der møder en arbejdsmand fra Hvidovre tilfældigt, han vil gerne et forhold hun er mere tilbageholdende, men han får sig charmerede sig ind på hende med stor hjælp fra Poul Krebs og hun overgiver sig til kærligheden og de kaster sig i et forhold og ender i hans hus i Hvidovre.
Kan forholdet overleve deres forskelligheder står nu på prøve ,
Det bliver aldrig den sædvanlige kærligheds historie ,det er en spændende men også sjov historie som bliver fulgt op af skøn musik og parrets 4 venner er alle skønne og skæve på hver sin måde og det ender med et overraskende bryllup kan jeg røbe uden at sige for meget .
Vi havde fornøjelsen at se filmen til forpremiere. Og må sige at vi var positivt overraskede. Filmen var først og fremmest yderst underholdende men afspejler samtidigt også de typiske problematikker der er i forhold på en nuanceret måde. Klart anbefalelsesværdig film og ikke mindst Kasper Dalsgaards skuespil.
Bruger anmeldelser (7)
Skriv din egen anmeldelse