Cookie- og Privatlivspolitik

Elvis

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en energifyldt og konfliktpræget grundstemning. Den indeholder en række dramatiske scener hvor karakterer eksempelvis ses triste, indgår i skænderier og har stærke følelsesudbrud. Filmen skildrer en mand under et stigende psykologisk pres og i sekvenser ses denne påvirket grundet et pillemisbrug Da filmen imidlertid rummer længere passager med positive og livsbekræftende scener, og fordi de mest dramatiske scener er kortvarige og ikke udpenslet fremstillet, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 7-11 år. Den får derfor en 11års vurdering.

Se mere på medierådet.dk
23.06.2022
| |
2 timer 39 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Elvis
|
Versioner: se alle
2D, 2D Helaften Senior, Babybio
|
Billetter

Det biografiske drama 'Elvis' handler om musikeren Elvis Presley og hans forhold til manageren, Oberst Tom Parker.

Historien dykker ned i den komplekse dynamik mellem Presley og Parker, der strækker sig over 20 år - fra Presleys’ fremgang til berømmelse, til hans stjernestatus.

Centralt for den rejse er en af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige personer i Elvis' liv, Priscilla Presley.

I rollen som Elvis ses Austin Butler, som tidligere har spillet Tex Watson i Tarantinos Once Upon a Time... in Hollywood. Overfor ham står Oscar-vinderen Tom Hanks, som er sminket til ukendelighed i rollen som Tom Parker.

'Elvis' er instrueret af Baz Luhrmann, der især er kendt for sine ekstravagante, romantiske dramaer heriblandt Moulin Rouge!, Den store Gatsby og Romeo + Juliet.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (219 votes)
5.2
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Baz Luhrmanns længe ventede film om rockkongen 'Elvis' er lige så overdreven og kunstig som similisten – og det er helt fantastisk. Glem alt om den traditionelle biopic og lad dig hive med i en historie, der får dig til at finde alle de gamle plader frem." (Sarah Iben Almbjerg)

  • Børsen

    "Austin Butler er fantastisk og stråler som Elvis: Han ligner ham, bevæger sig som ham – inklusiv de farlige vrik – og giver ham både den glamour og den aura af tragedie, som Elvis bærer med sig – også i eftertiden." (Michael Solgaard)

  • Filmmagasinet Ekko

    "Det er en ret kendt historie, som Baz Luhrmann har valgt at fortælle, og 'Moulin Rouge'-instruktørens ekvilibristiske stil overlader det til hovedrollerne at få os grebet. Austin Butler gør et hæderligt forsøg, men han er på en virkelig svær opgave, når publikum sidder med 50 års Elvis-imitatorer i bagagen." (Nikolaj Nørlund)

  • Information

    "Den store musikfilmfortæller Baz Luhrmann har med 'Elvis' lavet en flyvsk biografisk, popfilosofisk, snedigt sammenskruet film med en upålidelig fortæller. Den er overvældende, medrivende, overspillet og for lang." (Ralf Christensen)

  • Politiken

    "'Elvis' er en kulørt og underholdende biopic, der faktisk er mindre opera-overgearet, end man alt efter smag kunne have frygtet eller håbet på fra Baz Luhrmans hånd. Tom Hanks er et overraskende valg som skurk, men viser sig effektfuld i rollen som den karnevalsklamme "oberst"..." (Kim Skotte)

  • Soundvenue

    "Med Baz Luhrmanns flair for storslåede kulisser præsenteres historien om Elvis Presleys karriere og forhold til manageren Tom Parker med den respekt, portrættet fortjener – godt hjulpet af Austin Butler og Tom Hanks’ overbevisende præstationer." (Martin Gronemann)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jan

det kan godt være at ham obersten var vigtig - men damn for en irriterende side tingene blev set fra. Til tider crazy forvirrende/forstyrrende - blev generelt bare irriteret over at høre filmen fortalt fra den side via Tom Hanks...

Mathias

det er den bedste amrikanske og europaske film jeg har set med elvis presley som den gode skuespiller han er og stadigvæk er det kan ikke beskrives mod former for ord overhovedet det kan det bare ikke jeg ville sige er min mega stor elvis presley fgan så skal man ind og se filmen idne i cinemaxx i bruunsgalleri dettte ville man ikke fortyrde som elvis presley fan det ville man bare oevrhovedet ikke overhovedet ikke dette er en oplevelse for elvis presley fans for livet det er det bare mvh mathias peter slyngborg

Peter

Filmen er en fremragende fortælling om personen Elvis og Tom Parker. Den er lidt dyster men alligevel godt fortalt og der er er fine præstationer af skuespillerne. Desværre er filmen lidt for lang hvilket er ærgerligt.
En film der er værd at se.

bambiexplorer

Efter en halvhurtig dinner på Hooked, hvor fisken i vores Fish & Chips desværre var noget tør, smuttede vi i Empire Bio, hvor vi efter at have købt lidt slik, bevægede os ind i sal 7½, som var den samme sal hvor vi så årets hidtil bedste film, den japanske DRIVE MY CAR, for at se Baz Luhrmanns version af historien om Elvis Presley. Mon ELVIS kunne leve op til det?

INTRO
Vi møder første gang EP som tween, hvor han for første gang hører African American musik, i et telt ude på landet. Den gang hvor opdelingen mellem hvide og sorte stadig var skarp. Elvis får lov til at komme ind og høre musikken, og det bliver en næsten religiøs oplevelse, som virker noget hysterisk på mig. Men vi må jo huske på at Elvis ikke er en dokumentarfilm, men snarere en slags mockumentar. Det skal indrømmes, at denne “negermusik” lyder også rigtig godt. Den oplevelse lægger kimen til hans musikkarriere.
Elvis begynder at lave musik for et lille lokalt label, men ret hurtigt bliver han opsøgt at manageren Colonel Tom Parker. Parker er en noget shady person, som dog får gang i EP’s karriere. Det skal vise sig at Parker er langt mere shady end han ser ud til at være i starten …

THE SNOWMAN STRIKES AGAIN
Det er svært ikke at sammenligne Elvis med Moulin Rouge. Stilistisk minder de om hinanden, men hvor MOULIN ROUGE nærmest er en romantisk eventyrfilm, tilsat en masse lækker musik, er ELVIS en næsten dokumentarisk eventyrfilm tilsat en masse lækker musik. Men ELVIS når slet ikke MOULIN ROUGE i lækkerhed ;) Men det skal så siges, at vi får et indblik i ting som jeg ikke kendte til omkring Elvis … nogle af de ting i hans liv, som førte til hans alt for tidlige død som 42-årig i 1977.

CAST & CREW
Austin Butler er så tæt på at være Elvis som man kan være, uden rent faktisk at være ham. Colonel Tom Parker som spilles af Tom Hanks, er faktisk en karakter jeg ikke rigtigt kendte til. Men jeg synes at, selvom makeuppen virker noget tung på Tom Hanks, så ligner han sgu den virkelige Tom Parker ret godt.

Bas Luhrmann, som jeg primært kender fra STRICTLY BALLROOM, ROMEO + JULIET, MOULIN ROUGE og THE GREAT GATSBY, kan jo noget med at skrue en film sammen som er lækker for både øjne og øren. Jeg synes desværre at han kommer til at køre lidt i tomgang her. Der kunne nemt være skåret en halv times tid ud af filmen, uden at man havde følt at man var gået glip af noget!

BILLEDE & LYD
Der hvor filmen rigtigt fungerer er når EP jammer sammen med hans store inspiratorer som fx BB King og Little Richard. Se det er rigtig musik! I vanlig Bas Luhrmann-stil, er det også lykkedes ham at at blande lidt moderne musik ind sangene (herunder rap), og det virker forbavsende godt. De numre hvor EP for alvor giver den fuld gas på scenen er også lækkert lavet.

Billedstilen er sådan lavet meget med collager i dokumentaragtig stil. Det er da meget sjovt, men der er ikke rigtigt noget nyt under solen her og bliver lidt “gammelt” efterhånden som filmen skrider frem..

KONKLUSION
Det må så være en af mine korteste anmeldelser ever. Jeg kan godt, når det gælder :) ELVIS får fire sådan af de rigtigt kedelige og middelmådige stjerner.

bambiexplorer.dk

Jesper

But I really think it really gives a picture of how his life was it plays up to it and the main character austin bulter himself plays the role amazingly and it just gives me a sure care of how his career was and a really good movie can definitely be recommended to watch if one has not

Christian

Fremragende !!!!

S. Rico

Som ventet af en Baz Lurhmann film så er der fuld skrue på musikken, farverne og de filmiske virkemidler. Man bliver måske ikke særlig meget klogere på personen Elvis, og man skal ikke forvente at få det store forkromede overblik over hans karriere. Det handler primært om forholdet til manageren Oberst Parker. Og så ikke mindst Elvis som den fantastiske scenekunster, som han var.

Filmen er groft sagt delt ind i to dele: "De forbudte trin" i starten af hans karriere. Og "Viva Las Vegas" fra slutningen af 60'erne og frem. Der er ikke super meget kød på fortællingen, som føles lidt gentagende. Men underholdningen er i top, og de 2 timer og 40 minutter flyver afsted.

Ida

Jeg føler næsten det var i går han levede <3

richard

You know the ending so this was, at times, painful viewing. The music, colour and photography are impressive as well as the acting. Apparently Col Parker was well liked and was invited to arrangements at Graceland after Elvis`s demise. Tom Hanks, while researching, said they all spoke highly of him.

Movie-fanatic

Luc Bresson har en fan i mig! Jeg "kunne godt li" Elvis, før jeg så filmen, nu er jeg mere betaget af gutten! Alle yder deres ypperste, ikke mindst titelrollen! Han er sej! Tom Hanks er dejlig lidt sukkersød her, det klæder ham.
Alt i alt - en overraskende sublim film, der ikke føltes så lang (som den var!) og jeg kan KUN anbefale den!!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.