Cookie- og Privatlivspolitik

Thor 4: Love and Thunder

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en actionpræget og humoristisk grundstemning. Den indeholder flere scener med drabelige kamphandlinger mellem hovedkaraktererne, en uhyggelig skurk og store aggressive væsner. I andre scener ses skræmte børn blive bortført og indespærret. Da filmen imidlertid foregår inden for rammerne af et urealistisk superhelte-univers med mange humoristiske indslag og da de voldelige scener ikke er særligt blodige eller udpenslede, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
06.07.2022
| |
1 time 59 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Thor: Love and Thunder
|
Versioner: se alle
2D, 3D, 2D IMAX, IMAX 3D, 4DX 3D, Babybio 2D
|
Billetter

Superheltefilmen 'Thor 4: Love and Thunder' bliver den fjerde solofilm i Marvel Cinematic Univers om tordenguden Thor.

Handlingen følger efter Avengers: Endgame, hvor Tordenguden på en rejse ulig tidligere eventyr: Thor skal finde sig selv.

Der går dog ikke længe, før at han afbrydes af den galaktiske hævner, Gorr the God Butcher, hvis mission er at nedkæmpe og udrydde alle guder. Thor hverver derfor flere kendte ansigter til at bistå sig: King Valkyrie, Korg og Thors ekskæreste, Jane Foster, der til Thors store overraskelse er i besiddelse af hans hammer, Mjolnir, og derfor er værdig til titlen som Mighty Thor.

Sammen tager de på et kosmisk eventyr for at afsløre mysteriet bag Gorr the God Buthers hævntogt og stoppe ham, før det er for sent.

Natalie Portman vender tilbage i rollen som Jane Foster, og Christian Bale fra The Dark Knight-filmene spiller skurken Gorr. Filmen bliver skrevet og instrueret af Taika Waititi, der også stod bag den populære Thor: Ragnarok.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (172 votes)
4.2
3.8

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[minder] mest af alt [...] om en meget lang musikvideo produceret efter et stort indtag af noget psykedelisk." (Sarah Iben Almbjerg)

  • Filmmagasinet Ekko

    "Der er noget charmerende over filmens fejlbarlighed og selvironi, som kan være befriende oven på selvhøjtidelige superheltefilm som 'The Batman'. [...] Taika Waititi er unægteligt sjov, og han bragte skarp humor ind i filmserien med forgængeren 'Thor: Ragnarok' fra 2017. Men hans ironiske tilgang til superheltegenren forfalder for ofte til platkomik." (Kjartan Hansen)

  • Information

    "Taika Waititis både dramatiske og underholdende 'Thor: Love and Thunder' handler om kærlighed mellem Thor og hans udkårne, Jane. Men instruktøren har svært ved at tøjle sin frodige fantasi og skæve humor, og det lider både filmen og kærligheden under." (Christian Monggaard)

  • Jyllands-Posten

    "Thor er tilbage i topform, og med ham ligner det også begyndelsen på en ny stor fortælling i Marvel-universet." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Soundvenue

    "... bragende god underholdning fra øverste Marvel-hylde. Halleluja!" (Lise Ulrich)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Petrescu

"Thor: Love And Thunder" byder på mere og flere Thor, mange vittigheder, et gensyn med Jane Foster og Christian Bale, der indtræder i Marvels fælles filmunivers.
Resultatet er en flot og velspillet, men ikke nødvendig film, som forsøger at genoplive magien fra "Ragnarok" uden held. En skuffende filmoplevelse, hvis hektiske struktur efterlader mig blottet for indlevelse.

Oliver Larsen

Kunne især lide den diskussion Thor har med sin hammer

Michael

Jeg var vild med de andre Thor film - og er kæmpe Taika Waititi fan, men denne film er katastrofal. Den føles, som en slapstick, parodi af en film. Ligesom Lego Batman, så forsøger den at klemme så mange jokes ind som muligt. Der er ingen historie - eller rettere sagt: Faktisk er der så mange historier i filmen, at ingen af historierne bliver foldet ud. Man efterlades med følelsen af, at man har set brudstykker af flere forskellige film.

Wayne

Hvis man forbereder sig mere til en komedie, end til et superhelte epos - så har man det rigtige udgangspunkt.

De der forestiller sig en Kevin Feige med tommelskruer på sine instruktører, må tage det op til revision efter denne Marvel ballade - Taika Waititi har fået totalt frie hænder til at give den fuld gas.

Og det gør han i en grad, så man flere gange er overrasket over hvor åndsvagt det hele er. Ikke engang en indlagt dødelig sygdom holder det hele fra at eksplodere totalt i gag og løjer.

Ikke siden den første Deadpool film, har der været en superheltefilm som så ensidigt går efter den laveste humor.

Det er så dumt at det flere gange bliver virkelig sjovt (især hvis man er fan af Monty Python, Høj Pistolføring og Dum, Dummere). Men det var forventeligt efter Thors udvikling gennem de seneste film.

Christian Bale er sammen med Chris Hemsworth - hovedattraktionerne i filmen. Bale så meget at jeg gerne havde set endnu mere til ham.

Thor er på mange måder endt som en parodi på den oprindelige, lidt kedelige figur. Det skal man kunne omfavne for at acceptere det.

7/10 - for modet til at gå hele vejen, og for at få mig til både at smile og undre mig.

Søsuser/807738

Den er så sjov

Simon

Kan næsten ikke vente

Benjamin

Det starter den 20 juni

Patrick Suser/689051

"Handlingen følger efter Avengers: Endgame, hvor Valkyrie nu er "konge" af Asgård - og skal finde sin "dronning"."

"Natalie Portman vender tilbage i rollen som Jane Foster, og denne gang bliver hun til en kvindelige udgave af Thor."

Luke Skywalker: I have a bad feeling about this

R2-D2: (noises of unease and dread)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.