Cookie- og Privatlivspolitik
Stjernespækket storfilm udvider rollelisten: Timothée Chalamet får fint selskab i 'Dune 2'

Stjernespækket storfilm udvider rollelisten: Timothée Chalamet får fint selskab i 'Dune 2'

Endnu en stjerne får vigtig rolle

Stem op!
45
Stem ned!
0
(reset)

Rollelisten opdateres løbende.

Den ikoniske Dune-fortælling baseret på Frank Herberts roman af samme navn blev et kæmpe hit, da Denis Villeneuves bud på science fiction-fortællingen landede i biografer verden over i 2021.

Nu må fans af storfilmen vente spændt på efterfølgeren, som udkommer i slutningen af 2023. Indtil videre ved vi meget lidt om filmens cast og handling. Det vides dog, at filmen fortsætter, hvor 'Dune' slap, og det er dermed anden halvdel af den første bog, der filmatiseres.

Ligesom første film bød på et hav af store stjerner, kommer Dune 2 ligeledes til at have både gengangere fra første film, Hollywood ikoner og nye stjerner på rollelisten.

LÆS OGSÅ: Marvel-stjerne udset til vigtig rolle i 'Dune 2'

Disse 5 vender helt sikkert i 'Dune 2':

Timothée Chalamet som Paul Atreides

Timothée Chalamet vender selvfølgelig tilbage i rollen som den unge hertug Paul Atreides, der nu er blevet en del af frimenerne. 'Dune 2' kommer til at fokuserer på Paul, som han stiger i graderne blandt frimenerne, hvilket resulterer i et oprør mod kejseren.

Chalamet har haft en kometkarriere siden succesen med Call Me By Your Name i 2017, hvor han blev nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Siden har han været med i film som Beautiful Boy, Little Women og The French Dispatch. 2023 byder ikke kun på 'Dune 2' men også den længeventede Wonka, hvor han spiller ingen ringere end Willy Wonka.

Zendaya som Chani

Zendaya vender tilbage som Chani, der får en af de bærende roller i næste film. Indtil videre har Zendaya haft en mindre men væsentlig rolle i 'Dune', men nu, hvor Paul og hans moder har tilsluttet sig frimenerne, kommer hun til at være den kvindelige hovedrolle i den kommende storfilm.

Zendaya har en lang karriere bag sig, som startede på Disney Channel, og siden bevægende hun sig over i musikkens verden. De sidste par år har hendes film- og tv-karriere til gengæld virkelig taget fart med film som den nye Spider-Man-trilogi samt den yderst populære serie 'Euphoria', som indbragte Zendaya en Emmy for Bedste Kvindelige Hovedrolle i en dramaserie.

Stellan Skarsgård som Baron Vladimir Harkonnen

Stellan Skarsgård vender tilbage som Baron Vladimir Harkonnen, der får en endnu større rolle i fortsættelsen. Der kommer nemlig flere detaljer og større fokus på Harkonnen-klanen, som hidtil har fokuseret mest på Skarsgård og Dave Bautista i rollen som håndlangeren Glossu Rabban Harkonnen.

Den folkekære svenske skuespiller Stellan Skarsgård har en lang og omfattende karriere bag sig med titler som Good Will Hunting, Mamma Mia og Thor på CV’et. Derudover har Skarsgård været med i 5 Lars von Trier-film, senest Nymphomaniac, hvor han havde en af de bærende roller. Dertil havde han hovedrollen i den prisvindende serie 'Chernobyl'.  

Rebecca Ferguson som Lady Jessica Atreides

Dermed vender også Rebecca Ferguson tilbage i efterfølgeren. Ferguson spiller moderen til Paul Atredies, Lady Jessica Atreides, som viste sig at være gravid i første film. Formentlig bliver datteren Alia Atreides, som formentlig vokser op blandt frimenerne, en stor del af filmen.

Den svenske skuespiller Rebecca Ferguson har en lang og alsidig karriere bag sig med roller i film som Girl on the Train, Doctor Sleep og så har hun haft en fast rolle i Mission Impossible-serien siden den femte film.

Javier Bardem som Stilgar

Javier Bardem spillede lederen af frimenerne, Stilgar, som kommer til at få en noget større rolle i efterfølgeren, nu hvor Paul Atreides og Lady Jessica Atreides har tilsluttet sig frimenerne. Og det må derudover også formodes, at han får en væsentlig rolle i oprøret mod kejseren.

Den populære spanske skuespiller Javier Bardem har lavet film og tv siden 1980’erne og har siden haft prominente roller i film som Vicki Cristina Barcelona, Skyfall og No Country for Old Men, som indbragte ham en Oscar for Bedste mandlige birolle.

LÆS OGSÅ: Hovedrollen til den nye Hunger Games-film er fundet

Disse 3 vender formentlig tilbage i 'Dune 2':

Josh Brolin som Gurney Halleck

Josh Brolin spillede militærlederen Gurney Halleck i første film, men om han vender tilbage, vides endnu ikke. Sidst vi så ham, kæmpede han mod Harkonnens hær på Arrakis, men da vi ikke så noget endegyldigt for hans karakter, forventes det, at han vender tilbage.

Den Oscar-nominerede skuespiller har en omfattende filmografi med roller i film som No Country for Old Men, True Grit, Oldboy, Sicario samt Avengers-filmene, hvor han spiller Thanos.

Charlotte Rampling som Reverend Mother Mohiam

Charlotte Rampling spillede Reverend Mother Mohiam, hvis rigtige navn er Gaius Helen Mohaim, i den første film og forventes at vende tilbage i 'Dune 2', selvom det endnu ikke er bekræftet. Mohaim overlevede i al fald første film, og da hun er kejserens sandsigerske, bør hun få en væsentlig rolle i næste film.

Den rutinerede britiske skuespiller har en lang karriere bag sig med serierne 'Dexter', 'Broadchurch' og den danske 'DNA' samt film som Melancholia, Red Sparrow, Benedetta og 45 Years, som indbragte hende Oscaren for Bedste kvindelige hovedrolle.

Dave Bautista som Glossu Rabban Harkonnen

Dave Bautista vender formentlig også tilbage som Baron Vladimir Harkonnens onde nevø og sadistiske håndlanger Glossu Rabban Harkonnen. Det er dog endnu ikke bekræftet, at han vender tilbage.

Wrestleren Dave Bautista fik sit store gennembrud i filmbranchen med Guardians of the Galaxy, hvor han spiller Drax. Siden har han været med i film som Spectre, Blade Runner 2049 og Army of the Dead.

LÆS OGSÅ: Se billedet: Guardians of the Galaxy-stjerne er færdig i Marvel-universet

Nye på rollelisten til 'Dune 2':

Christopher Walken som Emperor Shaddam IV

Christopher Walken skal spille intet mindre end Emperor Shaddam IV, som er den galaktiske kejser og far til Princess Irulan Corrino. Det er kejseren, der oprindeligt sendt Atrides-familien til ørkenplaneten Arrakis, og han bliver formentlig en af filmens største karakterer.

Den ikoniske skuespiller Christopher Walken, som også gjorde sig bemærket i Fat Boy Slims musikvideo til 'Weapons of Mass Destruction', er en af de helt garvede Hollywood-legender. Walken har medvirket i film som True RomancePulp FictionCatch Me If You CanWedding CrashersSeven Psychopaths og selvfølgelig Deer Hunter, hvortil han vandt Oscaren for Bedste mandlige birolle.

Florence Pugh som Princess Irulan Corrino

Florence Pugh skal spille Princess Irulan Corrino, som er den ældste datter af kejser Shaddam IV. Hvor stor en rolle hun får i filmen er endnu usikkert, da karakteren først gør sin indtræden sent i anden halvdel af bogen.

Den britiske skuespiller Florence Pugh har haft godt gang i karrieren siden hendes første film 'Falling'. Siden har hun haft store roller i film som Lady Macbeth, Midsommar, Black Widow og Little Women, som hun blev Oscar-nomineret for. Dertil har Pugh store film på bedding som Don’t Worry Darling og Christopher Nolans Oppenheimer.

Austin Butler som Feyd-Rautha Harkonnen

Austin Butler kommer til at spille Feyd-Rautha Harkonnen, som er Baron Vladimir Harkonnens onde nevø og arving til Harkonnen-emperiet.  

Stjerneskuddet Austin Butler er et forholdsvist uskrevet blad indenfor filmverden, men siden 2019 er der kommet fart på karrieren med film som 'The Dead Don’t Die', Once Upon a Time… in Hollywood samt Elvis, hvor han spiller selveste Elvis Presley.

Léa Seydoux som Lady Margot

Den franske skuespiller Léa Seydoux skal spille Lady Margot, som er mangeårige tjener for søsterordenen Bene Gesserit. Hun besidder overnaturlige evner, og har en vigtig rolle i den kommende film. 

Den snart 38-årige skuespiller fik sit store gennembrud med filmen Adèles liv - kapitel 1 & 2, og har siden medvirket i The Lobster, The French Dispatch og David Cronenbergs nyeste film Crimes of the Future, samt James Bond-filmene Spectre og No Time to Die.

'Dune 2' får premiere den 19. oktober 2023.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
 

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Julius

Men er det ikke kun Walken, der er officielt bekræftet som Shaddam IV? Har kun hørt, at Butler og Pugh var kandidater til rollerne, I skriver de har besat?

Heskey

Synes måske I lige glemmer at nævne hun har en pæn stor rolle i tv-serie versionen af John le CarrèsThe Little Drummer Girl :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.