Cookie- og Privatlivspolitik

The Hand of God

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en rolig grundstemning, men den indeholder også flere dramatiske situationer. I en scene slår en mand sin kone og jagter hende gennem en lejlighed. I en anden scene reagerer en person voldsomt ved at skrige og kaste med ting, da han finder ud af, at familiemedlemmer er døde. Filmen indeholder også en scene med en voldsom slåskamp. Idet det voldsomme ikke er blodigt udpenslet, og det indgår i en film, der ellers er roligt fortalt, vurderes det, at den kun vil virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
02.12.2021
| |
2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
È stata la mano di Dio
|
The Hand of God dansk plakat

'The Hand of God' er en italiensk film om en drengs opvækst i et kaotisk Napoli i 1980erne.

Filmen er instruktøren Paolo Sorrentinos mest personlige til dato og skildrer hans interesser for film og fodbold sat i et familiedrama om kærlighed og tab.

Det er en fortælling fuld af uventet glæde, som f.eks. fodboldlegenden Diego Maradonas ankomst og en ligeså uventet tragedie. Skæbnen spiller en vigtig rolle, mens glæde og tragedie væver sig ind i den og baner vejen for Fabiettos fremtid. 

Paolo Sorrentino har tidligere vundet en Oscar for Den store skønhed.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (20 votes)
4.6
5.5

Instruktør

Skuespillere

Instruktører

Skuespillere

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Filmland P1

    "Nogle gange frustrerende. Til tider kedelig. Men altid på jagt efter magi, efter poesi, efter skønhed og med en stor nysgerrighed på at finde de usynlige sammenhænge, der skaber noget utroligt for næsen af os." (Per Juul Carlsen)

  • Filmmagasinet Ekko

    "Med sit mest personlige og bevægende værk viser Paolo Sorrentino, at han er mindst lige så dygtig til at instruere intime scener som teatralsk stordramatik." (Lee Marshall)

  • Politiken

    "Paolo Sorrentino har i 'The Hand of God' for første gang fortalt en helt personlig historie om sin napolitanske opvækst, men uden at svigte idolerne Fellini og Maradona." (Kim Skotte)

  • Soundvenue

    "Paolo Sorrentinos dybt personlige mesterstykke 'The Hand of God' er ikke bare et forfriskende skridt væk fra stilen og tematikkerne i 'Den store skønhed' – filmen sætter også instruktørens bagkatalog i et nyt lys." (Morten Kildebæk)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

I den første halvdel af filmen følger man en charmerende exentrisk italiensk familie med den unge teenager Fabietto som anker. Handling er der ikke meget af, men mange vil sikkert føle sig i rigtig godt selskab, og der er også rigeligt med humor. Det kan dog være svært at se, hvad det egentlig er, der gør den unge Fabietto interessant. Det faktum, at det er en semi-dokumentarisk film om instruktørens egen barndom er ikke nok i sig selv. Med mindre selvfølgelig, at man er fan af Sorrentino. Filmen burde kunne leve uden denne viden, og hele den første halvdel gik desværre hen og føltes noget anstrengende med de konstante typiske store italienske armbevægelser.

Anden halvdel af filmen er omvendt meget neddysset efter en tragisk begivenhed. Humoren bliver erstattet af et alvorligt drama, der kræver at man har engageret sig i Fabietto i den første halvdel. Har man ikke det, bliver hele den anden halvdel af filmen temmelig søvndyssende.

Hardeep

Den gad jeg virkelig godt at se!

Christian

Jeg synes faktisk The hand og God var ganske fin. Jeg synes det er en god personlig historie, der bliver fortalt på en spændende måde. Kan helt sikkert anbefales.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.