Filmen 'The Lighthouse' handler om to fyrmestre, den erfarne Thomas Wake og den nyankomne Ephriam Winslow.
Vi befinder os i 1890erne på en ø uden for New England. Thomas styrer fyrtårnet med hård hånd, og selvom Ephriam er hårdtarbejdende, holder han sin yngre kollega fra at nærme sig selve fyret.
Den stigende interesse for, hvad Thomas holder hemmeligt for ham, bliver en besættelse for Ephriam, og snart begynder der at ske mystiske ting omkring ham.
'The Lighthouse' er en genreblandende gyser, hvor vanvid, mytologi og drama spiller en altdominerende rolle.
Filmen, der er optaget i sort-hvid, har Willem Dafoe og Robert Pattinson i de meget krævende hovedroller.
Instruktøren Robert Eggers stod tidligere bag den stemningstunge The Witch, der også fornyede gysergenren og kombinerede den folkeovertro og et uforudsigeligt plot. (Copyright: kino.dk)
Jeg fandt skuespil i særklasse, men med mindre man har meget kunstnerisk tankegang, så er handlingen tynd, og intetsigende
Fyret minder om en blanding af Orson Wells og Alfred Hitchcock ved hjælp af den sort-hvide, firkantede skærmteknik til at forbedre mørket i filmen og historiens tidsperiode. Kombineret med en følelse af galskab indeni, der er udløst af frygtens og vredeens psykologi, fremkalder denne film terrorfølelser en følelse af klaustrofobi, som Mr. Eggers opnår med belysningen, indstillingen, historien og valget af to strålende skuespillere, hvis forestillinger fortsætter med at overgå hinanden, danner det ene øjeblik til det andet og opnår samtidig et kontrapunkt, der sjældent ses i nutidens generiske film.
Både William Dafoe og Robert Patterson spiller så det slår kister.
Filmen the Lighthouse er en nydelse så man kun kan holde af.
Det er en meget speciel oplevelse at se The Lighthouse. Det første man lægger mærke til er, at den er i sort/hvid og i et meget usædvanligt format. Den er hverken filmet i bredformat eller 4:3. Billedet er meget smalt i bredden og næsten helt kvadratisk. Det er med til at øge den klaustrofobiske stemning på øen og giver en følelse af, at man er tilbage i filmens barndom.
Genremæssigt er det også en temmelig usædvanlig film. Der er noget surrealistisk Bergman drama over den, men også absurd komedie, og det er samtidig en gyser.
Historien er fascinerende, men mest i starten. Den nye unge fyrbøder bliver sat til at arbejde hårdt af den ældre strenge fyrmester. Kun fyrmesteren må gå op i fyrtårnet, og mens han er der, sker der mystiske ting. Det er alt samme meget mærkeligt og sætter hjernen på arbejde. Ca. midtvejs får man (desværre) tilpas mange clues til, at man kan regne "plottet" ud. Det medfører, at slutningen desværre ikke er overraskende. Til gengæld kan man nyde et vanvittigt sansebombardement af sort-hvide billeder, skygger - og ikke mindst en fabelagtig lydside.
Jeg er tom for ord! Den skal bare ses, hvis man er filmnørd!
Jeg havde for en gangs skyld hypet mig selv til filmen. Havde gravet alt op hvad der var at finde om den og blev på ingen måde skuffet. Den er et mesterværk i sin egen lille skuffe fyldt med tang, skæl, sprit og melodien fra to sømænds tid på en ø hvor det bliver bevist at ensomheden og det dragende lys fra fyrtårnet kan resultere i at alle tingene i skuffen bliver rodet så meget rundt at der hverken er op eller ned på det hele til sidst. OG SÅ IGEN - jeg gik ud af biografen med en følelse af at det faktisk går op i højere enhed. Robert Eggers formår at binde alle hav-elementerne sammen, at drage myter og eventyr sammen med virkeligheden og give os denne historie en slutning, der giver mening (synes jeg i hvert fald rent personligt).
jeg var inde og se filmen med nogle af mine venner og vi var alle lamslåede da vi gik ud derfra meget smuk og creepy på samme tid
Bruger anmeldelser (18)
Skriv din egen anmeldelse