Cookie- og Privatlivspolitik

Spider-Man 3: No Way Home

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en actionmættet og dramatisk grundstemning - med henholdsvis humoristiske og mørke passager. Den indeholder talrige scener med voldsomme og drabelige kampe mellem hovedkarakteren og ondsindede væsener med overnaturlige kræfter. Endvidere ses voldsomme eksplosioner og mennesker på flugt og i livsfare. Filmen foregår imidlertid i et urealistisk superhelteunivers med science fiction-elementer. Voldsscenerne er ikke blodigt udpenslede og efterfølges også af indslag af mere humoristisk, venskabelig eller romantisk karakter. Det vurderes på den baggrund, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
16.12.2021
| |
2 timer 28 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Spider-Man: No Way Home
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, 2D 4DX, Babybio, Seniorbio
|
Billetter

Superheltefilmen 'Spider-Man: No Way Home' er den tredje solofilm om Peter Parker i skikkelse af Tom Holland. Handlingen udspiller sig således efter Spider-Man: Homecoming og Spider-Man: Far From Home.

I den forrige film blev Peter Parkers hemmelige identitet som Spider-Man afsløret. Nu står den unge superhelt således i en helt ny situation, hvor nogle hylder ham som helt og andre som det stik modsatte.
 
Peter må derfor nu gøre alt, der er i hans magt for at manøvrere i både at være en helt almindelig teenager og verdens mest kendte ansigt efter afsløringen af hans alter ego.

Det er dog langt fra nemt, hvorfor han går til kollegaen Dr. Strange for at bede om hjælp. Her går det dog kun fra slemt til værre, da en trylleformular går galt og åbner helt nye virkeligheder ind til deres verden - og ikke mindst lader helten stå over for ikke bare én men flere skurke.

'Spider-Man: No Way Home' er en del af Marvels omfattende superhelte-univers, hvor Tom Hollands Spider-Man også har været at opleve i Captain America: Civil War, Avengers: Infinity War og Avengers: Endgame.

Zendaya spiller igen MJ, mens flere gamle kendinge fra Spider-Man-filmene dukker op, bl.a. Alfred Molina, Willem Dafoe og Jamie Foxx. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (298 votes)
5.6
4.4

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... grundlæggende er 'Spider-Man: No Way Home' virkelig sjov, den taler til den indre teenager, der godt kan lide, at det eksploderer, og går lige i hjertet. Så kan man ikke rigtigt forlange mere af en superheltefilm." (Thomas Brunstrøm)

  • Dagbladenes Bureau

    "... er det også her lykkedes at få de originale skuespillere til at genoptage deres roller efter flere årtier. Og det er frydefuldt imponerende og stjernespækket. Talentfuldt veloplagt boltrer Alfred Molina, Willem Dafoe, Jamie Foxx og altså Benedict Cumberbatch sig [...] i dette action-orgie med dets originale, fascinerende handling." (Helle Sihm)

  • Filmland P1

    "[Spider-Man: No Way Home] gør det, amerikansk film kan, når det tænker allermest ud af boksen – når manuskripter og koncepter bliver tænkt virkelig godt igennem." (Per Juul Carlsen)

  • Filmmagasinet Ekko

    "Tom Holland er fremragende som Peter Parker i seriens visuelt flotteste film, der bringer mange gamle figurer fra Spider-Man-universet tilbage." (Claus Nygaard Petersen)

  • Jyllands-Posten

    "... leverer varen, og dem, der vaklede i Marvel-troen under 'Eternals', kan atter istemme den kappeklædte trosbekendelse, mens den Marvelverden, vi troede vi kendte, falder fra hinanden og danner scenen for Marvels næste mange eventyr." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "I den ottende film om Peter Parker alias Spider-Man er der igen skøn ramasjang og sart teenageromantik for alle pengene." (Søren Vinterberg)

  • Soundvenue

    "'No Way Home' er en regulær gavebod af små og store overraskelser helt frem til den sidste, trailerlange rulletekstscene, og det ville være en synd at spoile så meget som en eneste af dem." (Lise Ulrich)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
pabunauser/452501

Smukt gensyn med skurke og helte. Virkelig god, sjov, romantisk og rørende øjeblikke.

Kan stærkt anbefales!

MarkusStepH

Jeg havde store forventninger og de blev indfriet.

Tom Holland er fantastisk som Spiderman.

Filmen er lidt rodet i starten men så udvikler den sig også til en episk film med god humor og fantastiske kampscener.
Action scenerne er meget forskellige men alle fantastisk veludført.

Thomas

WOW wow wow...
Jeg har fået en ny favorit MCU film.

Danny

skal se den idag og har hørt godt om den, håber rygterne taler sandt.

Paw J.user/904627

En af mine yndlings film.. Danm den var god

Carsten

Man kan dårligt tale om filmen uden at spoile, så vil bare sige at jeg sidder med et stort smil, mens jeg skriver dette.

Benjamin

Spider-Man: No Way Home

Er en fantastisk film det er en rigtig følelsesmæssig film og fyldt med Action

Kasper

Spider-Man: No Way Home er en MCU film i aller højeste klasse. Vil ikke afslører noget andet end at bliv til efter rulleteksterne.

Krish

Omfattende, udsøgt, nostalgisk, med en følelsesmæssig tur, denne film havde alt. Dens næsten perfekte udførelse af historielinjen kombineret med den følelsesmæssige godbid, den giver til alle de tre generationer af superheltefilmfans, gør den bestemt til en fanfavorit.

Abdiasis

Billetsalget begynder kl.10:00 hvis man var i tvivl.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.