Filmen 'Titane' handler om danseren Alexia. Hun bærer på et traume fra barndommen og er da heller ikke nogen helt almindelig ung kvinde.
For udover at danse i sensuel forening med flammemalede biler, myrder Alexia også tilfældige mennesker, som hun møder på sin vej i natten.
Det er kort fortalt det rå udgangspunktet for en film, der dog er langt fra er en gængs seriemorderfilm. Faktisk rigtig langt fra.
Det er nemlig ikke til at forudse, i hvilken retning den vilde fortælling bugter sig hen. Filmen tager således på grænseoverskridende og grotesk vis også livtag med en række universelle tematikker. Bl.a. netop traumer, videre til både sorg, afsavn og sex.
'Titane' vandt den prestigefulde Guldpalme på filmfestivalen i Cannes i 2021, hvor instruktøren og manuskriptforfatteren Julia Ducournaus forrige film Raw fra 2016 også blev velmodtaget. (copyright: kino.dk)
Kill Bill vs Backdraft?
Det er umuligt at placere Titane i nogen kategori - for den er helt sin egen. Man ved aldrig hvilken vej fortællingen bevæger sig, for den tager mildt sagt nogle vilde valg.
Den kan sikkert analyseres i stumper og stykker, men man skal nok bare læne sig tilbage og undre sig. Er det en kommentar til hvor mennesket bevæger sig hen i den moderne verden? Kærlighed og fremmedgørelse? Eller kan den forståes på flere måder i flere plan? Smukke billeder skiftes til forvrængede - som kunne være malet af Michael Kvium.
Fantastisk og modigt skuespil af Agathe Rousselle og Vincent Lindon. Hvad man skal stille op med det hele, må være op til den enkelte - det er bestemt ikke en film for alle. Men hatten af for at gå hele vejen.
8/10
Jeg havde muligvis ikke fået set filmen, hvis det ikke var for den malende beskrivelse og anmeldelsen i P1's Filmland. På den anden side, så er det også super ærgerligt, at jeg fik hele den lange åbningssekvens spoilet. Oplevelsen ville have været så meget bedre, hvis man var gået ind til filmen hel ren.
Jeg vil derfor ikke kommentere på selve handlingen, men bare sige, at det er en total vild og syret fortælling. Blodig og fascinerende. Det kan godt være, at der ikke er fuld tryk på hele vejen (som noget af kritikken går på), men man er konstant fastholdt i fortællingens jerngreb.
Hvad mon der nu sker? Hvad er hovedpersonens Alexia's motivationer for hendes besynderlige valg? Hvad hulan er filmens budskab? Det sidste spørgsmål kan der være mange forskellige gode bud på. Jeg så den primært som en samfundskommentar på, hvad det vil sige at være hhv. maskulin og feminin. Herunder især kropslig maskulinitet og feminitet. Der er i hvert fald ikke mangel på kropslige udskejelser i dette syretrip.
Bruger anmeldelser (3)
Skriv din egen anmeldelse