Cookie- og Privatlivspolitik

The Last Duel

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en dramatisk og konfliktfyldt stemning. Den indeholder mange, langvarige scener med blodige kampe og brutale drab, hvoraf én scene er særligt udpenslet og voldsom. Hertil kommer flere scener med voldtægt og med sex. På den baggrund vurderes det, at filmen kan virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
14.10.2021
| |
2 timer 32 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Last Duel
|
Middelalderdramaet 'The Last Duel' handler om to ridderes stridighed om retfærdighed og ære og har bl.a. Matt Damon, Adam Driver og Jodie Comer på rollelisten.
 
Vi er i 1300-tallets Frankrig, hvor ridderne Jean de Carrouges og Jacques LeGris ofte har befundet sig på slagmarken side om side. Hver især har de dog forskellige forhold til greven Pierre d'Alençon, hvilket har store konsekvenser for deres plads ved hoffet og venskabet imellem dem.
 
Da de Carrouges' hustru, Marguerite, beskylder LeGris for at have voldtaget hende, når de to kamphaner bristepunktet og Kong Charles den 6. vurderer, at stridigheden skal afgøres med en tvekamp.
 
'The Last Duel' er et episk periodedrama med både voldsomme scener fra slagmarken og personlige intriger i kulissen, mens historien udspiller sig fra tre forskellige synsvinkler.
 
Bag filmens manuskript står den Oscar-nominerede Nicole Holofcener sammen med Ben Affleck og Matt Damon, der også skrev det Oscar-vindende manuskript til Good Will Hunting, mens Gladiator-instruktøren Ridley Scott står bag kameraet. (copyright: kino.dk)
 
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (34 votes)
4.6
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Filmens sidste tredjedel [...] er klart bedst. Corner spiller fremragende [...] Men det bliver meget gumpetungt og kedsommeligt." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "Det er rigeligt til at udgøre en formidabel moderne storfilm på 2,5 time, men læg dertil den duel, titlen varmer op til, den sidste kongegodkendte duel i fransk historie, mellem Jean de Carrouges, der vil have oprejsning, og Jacques le Gris. Den er brutal, nervepirrende, åndeløst spændende og fuld af underbetydninger." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... er storslået iscenesat, og selv om man lige skal sluge Damons bundesligafrisure og Af-flecks afblegede lokker, er den lange film sin spilletid værd. Det skyldes ikke mindst den altid fremragende Driver i rollen som le Gris, der i kraft af sin dæmoniske fremtræden giver dramaet og tvivlen nerve." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Således bliver ethvert optræk til filmfilosofisk dydsindighed punkteret med en lårtyk lanse ..." (Kim Skotte)

  • Soundvenue

    "'The Last Duel' ender med et fantastisk showdown mellem Adam Driver og Matt Damon, der er blandt de mest brutale og blodige scener, Ridley Scott nogensinde har filmet. Den stærke afslutning får næsten én til at tilgive, hvor dårligt filmen kom fra land, og hvor forfærdelig Matt Damons frisure er." (Andreas Ebbesen Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Den bedste film fra Ridley Scott i meget lang tid. Den er stilmæssigt langt fra hans mange popcorns actionfilm. Her er vi ovre i en decideret Rashomon fortælling, hvor samme historie vises fra tre perspektiver. Og lige som i den japanske film, så er omdrejningspunktet to mænd samt en kvinde i centrum, der påstår, at en af mændene har voldtaget hende.

I stedet for det feudale Japan er vi her i 1300-tallets Frankrig. Filmen har en lang indledning, som - ret fragmentarisk - skildrer hvordan de to mænd Jean (Matt Damon) og Jacques (Adam Driver) over en årrække bliver først venner og sidenhen fjender.

Aldrig før har Matt Damon set så brysk og ucharmerende ud. Lige omvendt er det med Adam Driver's Jacques, der er vellidt af både kvinder og dem der bestemmer i landet. Dette bliver den helt store udfordring for Matt Damon's Jean, da han føler sig forurettiget af Jacques. Han kan nemlig ikke gøre sig de store forhåbninger om en fair kendelse via den almindelige retsprocess. Og derfor udfordrer han sin tidligere ven til en duel på liv og død.

Både Matt Damon, Adam Driver og Jodie Comer viser nye sider af deres skuespil, og de gør det alle fremragende. Også Ben Affleck er forrygende som en vattet og virklig usympatisk herremand.

Selv om man får serveret nogenlunde den samme fortælling tre gange, så føles det ikke som trivielle gentagelser. Udover at hver delberetning naturligvis er farvet af den person, som det ses fra, så er der også en række nye ting og fokusområder, som hver historie bidrager med.

Ridley Scott har lavet et yderst interessant og eftertænksomt middelalderdrama med en afslutning, som er sindsygt spændende.

Wayne

Ridley Scott kan godt lide at behandle historiske perioder - det har vi set i fine film som; The Duellists, 1492: Conquest of Paradise, Gladiator, Kingdom of Heaven - og de lidt mere haltende Robin Hood og Exodus: Gods and Kings.

Denne gang er Scott ikke ude i gigantiske slag, eller kæmpe episke dramaer. Det er en helt simpel historie om en voldtægt og om status i middelalderen.

Fokus skifter 3 gange - for vi får tre perspektiver på det skete. Først fra Jean de Carrouges (Matt Damon) som er væbner, senere ridder - og en ret simpel, men hæderlig mand. Dernæst ser vi det fra Jacques Le Gris (Adam Driver) - den formodede voldtægsmand. Og slutteligt får vi den formodede forurettede kone til Jean, Marguerite de Carrouges (Jodie Comer) historie.

Udover de tre, er historierne garneret med nogle fine bipersoner hvoraf særligt Ben Affleck har en fest med at spille Pierre d'Alençon - magtfuld og lidderlig fætter til kongen.

Historien udvikler sig til et retssalsdrama og til sidst en drabelig duel på liv og død - også for Marguerite som ultimativt skal brændes levende, hvis ikke hendes mand vinder.

Hvordan det hele udvikler sig, og ender skal jeg selvfølgelig ikke afsløre. Men den største oplevelse for mig var de små nuancer i historierne, kulisserne - og at Scott formåede på en fin måde at holde sammen på det hele.

På minus siden havde jeg nok forventet et større drama - især i den afsluttende historie fra Marguerite - men den afsluttende duel er absolut spændende, og jeg sad på kanten af stolen og heppede, for meget er på spil.

På minus siden er nogle detaljer, som i bedste fald er tvivlsomme - som da der tales om "den lille død" - et emne jeg ganske enkelt ikke tror ville være brugt i en retssal på det tidspunkt.

Jeg savner som sagt også at de tre historier adskiller sig endnu mere, end de gør - her kunne Scott sagtens have brugt langt mere kunstnerisk frihed og det kunne have givet et meget større drama. I stedet får vi nogle antydninger og nogle små ændringer i det oplevede.

Alt i alt godkendt - uden at være blandt Ridley Scott's bedste, bestemt en fin oplevelse. 8/10

Henriette69

til hvad der kunne ha' været den fedeste film, men hverken Damon, Affleck eller Driver fungere i en ridder-film. Øv øv øv!

maiuser/505959

en af de bedste og mest troværdige middelalderfilm længe.Matt Damon og Adam driver i deres bedste rolle nogensinde.Man følger intenst med i filmen fra start til slut,og føler sig virkelig rejst ind i middelalderen.Fantastisk filmet,og klippet.Lange intense scener,som er man der,hjulpet godt på vej,af lydsiden,fra middelaldermusik,til "troværdige" middelalderlyde.Lige før man også kan lugte stederne

Henrikuser/272274

hvofer kan man ikke se den i mange biografer når Ellen Hillingsø ga den go anmelde hun gav den 6 stjerner

Henrik

https://www.victoriateatret.dk/MovieDetails.aspx?movieId=7057

Victoria Teatret i Sorø. Stort lærred, gode stole, og som få biografer i DK har de ATMOS lyd.
Så den i tirsdags *****

Tomuser/871401

Det fordi det er disney der står bag, så det er samme problem som med mange andre film fra disney som forlanger for mange penge mens de sender filmen ud på streaming kort tid efter, det vil nordisk biografer ikke være med til og boykotter dem derfor. Så vi må vente på den kommer på streaming :(

Tomuser/871401

Nogen der ved hvorfor den ikke kommer i hele landet? Lidt synd med disse stor film som kun får en smal premiere i få udvalgte biografer.

MarkusStepH

Traileren har allerede vist at filmen bliver afgjort i en duel til døden.

Det er rejsen til den store duel som kommer til at afgøre om filmen fungerer.

Handlingen op til duel fungeret rigtig godt.
Det er delt op i 3 dele. Hvor man oplever den samme periode fra 3 vinkler. Og det er en rigtig god måde at gøre det på.

Castet skal virkelig sælge den her historie og det gøre de til perfektion. Matt Damon og Adam Driver er fremragende.

Jodie Comer giver hendes karekter en vigtig dybde der gøre hun ikke blot er et offer for voldtægt.
Hun viste virkelig kvindernes potentiale i en tid hvor de blot var mænds ejendom. Hun stjæler nærmest showet.

Filmen er flot filmet og bare det at følge deres dagligdag var interessant og det hele virker realistisk. Man føler virkelig man er rejse tilbage i tiden.

Filmen er så godt skrevet at der er nogle sjove replikker i en ellers meget alvorlig film.

Jeg kan klart anbefale filmen

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.