Cookie- og Privatlivspolitik

Margrete den Første

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en ildevarslende og dramatisk stemning. Der er flere scener med overfald, drab, mennesker på flugt, tilfangetagelser og personer, der kommer i voldsom følelsesmæssig affekt. I en dramatisk scene brændes en person levende på bålet. Det voldsomme indhold er imidlertid ikke udpenslet. Det vurderes på den baggrund, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
16.09.2021
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
Margrete den Første
|
Versioner: se alle
2D, English subtitles, Mød Trine Dyrholm, Babybio, Seniorbio
|
Billetter

Den danske film 'Margrete den Første' foregår i 1402, hvor en kvinde står i spidsen for en ny nordisk union mellem Sverige, Norge og Danmark.

Margrete har for første gang i årevis skabt fred i Norden, men fjenderne lurer overalt, så en stærk alliance med England står højt på dronningens ønskeliste.

Derfor forsøger hun at vie sin adoptivsøn, Kong Erik, med den engelske prinsesse. Men så dukker en mand op, hvis blotte tilstedeværelse truer Kalmarunions eksistens og de nordiske landes interne og eksterne sikkerhed.

'Margrete den Første' er et stort opsat historisk drama om et af de mest betydningsfulde kapitler i Danmarkshistorien. Produktionen er kostbar og som taget ud af 'Game of Thrones', mens politiske intriger, magt, korruption og ikke mindst følelser præger det nordiske storrige.

Dronningen af dansk film, Trine Dyrholm, spiller passende titelrollen, og omkring hende finder vi stærke skuespillere fra vores nabolande som Magnus Krepper og Jakob Oftebro, mens Søren Malling og den talentfulde Morten Hee Andersen (Herrens veje) også har signifikante roller. (copyright: kino.dk)

Filmen er en del af Biografklub Danmarks program for 2021/22, hvor den er åbningsfilm.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (185 votes)
4.2
4.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Der er så meget at se og høre, at filmen vil kunne tåle adskillige gensyn. Jeg glæder mig således allerede til at gense Trine Dyrholm [...] skrige sin ensomme vrede ud mod den skæbne, som guderne, folkets vilje og de gamle riger har pålagt hende." (Kristian Lindberg)

  • Børsen

    "Dramatiseringen af en afgørende periode af hendes liv fungerer bedst, når spillet bare spilles. De tætte samtaler mellem dronningen og Biskop Peder (Søren Malling) og armlægningen med de nordiske rigsråd og britiske udsendinge bæres af rappe replikskifter og sigende ansigtsudtryk." (Niels Pedersen)

  • Dagbladenes Bureau

    "Mallings stenrolige, stramt styrede spil gør diffuse Peder mere end vedkommende, og samspillet med Trine Dyrholms martrede, tvivlende usikre dronning er ren fryd." (Helle Sihm)

  • Ekstra Bladet

    "En storfilm, der også er en stor film. Det er ikke hverdagskost herhjemme." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Med det nærmest umulige dilemma lykkes det Charlotte Sieling og hendes hold at vække et 600 år gammelt menneske, og ikke en historisk figur, til live foran os. Det er sgu godt gået. [...] Jeg lægger mig fladt ned." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Efter 'Dronningen' [...] er det kun naturligt, at [Trine Dyrholm] nu er trukket i en ægte dronnings gevandter i Charlotte Sielings stort anlagte og ofte imponerende intrigante drama om en af de mindre hændelser i den første Margretes begivenhedsrige liv." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Historiske film af denne kaliber kan let ende som store skrumler, hvor det runger hult, men ' Margrete den Første' fungerer helt grundlæggende godt og solidt som historisk drama." (Kim Skotte)

  • Soundvenue

    "Trine Dyrholm sætter streg under sin position som dansk films dronning i Charlotte Sielings kærkomne storfilm om Margrete 1., der er en imponerende bedrift, om end lidt stift og forudsigeligt i sit tema om magtfulde kvinders tilsyneladende eviggyldige dilemmaer." (Freja Dam)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Henrik

Meget tilfreds med filmen og et tydeligt eks. på at man godt kan lave dramatiske film, uden at det skal sprøjte med blod.

Nicklas Sigvaldason

Margrete den første, også den første dronning vi har haft i dansk historie. En dronning der formåede at samle hele norden under Kalmar-Unionen. Meget flot film om 1400-tallets største ufortalte og historiske gåder. Hvad var det egentlig der skete?

Film skal ses i biograffen! Filmen er den første jeg har set efter en lang corona pause, og de er meget flot filmet, og er sandelig i International klasse. Trine Dyrholm spiller også helt fantastisk Dronning Margrete den første.

Grunden til jeg kun kan give den 4 stjerne er at den til tider er meget dyster og mørk i hele fortællingen, men det bliver selvfølgelig også kaldt for den mørke middelalder.

Andersuser/737976

Inden for rammen af den film, man ville lave, er den flot og med fint skuespil. Det er dog en meget smal historie, man har valgt at lave, og det viser sig, at meget af det er fri fantasi, idet historikerne langt fra er enige om, hvem personen, der udgiver sig for at være kong Oluf, egentlig var. Det er måske lidt søgt at slå en film op på et så tyndt grundlag. Man kunne vel med fordel have valgt en bredere fortælling om Margrethes liv - det havde bestemt været en film værd.

Peter

En jævn oplevelse med en god historie.

Lisbethuser/502323

Kedelig film og en historie, som var ligegyldig. Point for forsøget på at lave et storslået, nordisk drama om en spændende kvinde. Men det lykkedes desværre ikke at skabe en troværdig film.

Jan Engel

Imponerende film af international klasse. Godt gået Charlotte Sieling.

Handlingen er fint bygget op. Gode afslutningsscener.

Lad so få nogle flere danske film af den slags.

Charlotte

En yderst seværdig film, der sender os tilbage i vores nordiske historie. Filmen foregår over en kort periode i Margrethe 1.s liv. Spækket med drama fra første til sidste minut, viser den os på en overbevisende måde de dilemmaer som Margrethe kan have stået i som nordens samlende overhoved, og hendes usikkerhed og de magtkampe hun har haft med sine samtidige. Baggrundsmusikken er utrolig smuk og dramatisk og lader sjældent sjælen hvile, men driver historien videre. Samtidig understreger musikken den storslåede rå nordiske natur, når vi, desværre al for få gange, i vild flugt panorerer over de sønderrevne klipper i et sneblæst og uvejsomt landskab. Kostumerne er smukke, afdæmpede og realistiske. Skuespillet bæres flot langt hen ad vejen af Dyrholm som moder og som den stærke dronning, men hun mangler nogle ligeværdige profiler at spille op imod. Selvom hun har hovedrollen bliver det til tider ensidigt. Stort set hvert eneste ord der bliver sagt bliver sagt meget tydeligt og dramatisk, og effekten udebliver så lidt til sidst. Den noget staccato Københavnske accent/ danske tale vil gøre sig godt på en teaterscene, men tager noget af det historiske vingesus ud af filmen, ikke dermed sagt at jeg har forslag til hvordan det kunne være gjort anderledes. I starten af filme føltes det som at se teater og en smule uvedkommende, indtil jeg uungåeligt blev revet med af den gribende fortælling. Min forventning til filmen var at jeg ville få et indblik i Margrethes liv med hendes opvækst og et bredt billede af hendes regeringperiode. Det fik jeg ikke helt, men tilgengæld fik jeg en spændende historie og lyst til at vide mere om Kalmarunionen og de nordiske kongerækker, samt en påmindelse om vores fælles fortid på godt og ondt med Norge og Sverige, samt forbindelsen til Tyskland.

Ghita

Jeg havde ikke de store forventninger til filmen, andet end den nok ville være sådan rimelig og lidt langtrukket. Men nej, jeg blev helt blæst bagud i stolen. Den var så spændende og godt filmet, at jeg sad klistret til stolen under hele forestillingen. Du får et godt historisk indblik og en fantastisk fortælling. Den kan klart anbefales.

Tom

Jeg har store forventninger til filmen: Margrethe den første. Den vil jeg se!
Jeg vil også se filmen: Pagten!

lisbet

super simpelthen hele vejen igennem

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.