Cookie- og Privatlivspolitik
Overblik: Alt vi ved om de 5 kommende Star Wars-film

Overblik: Alt vi ved om de 5 kommende Star Wars-film

May the 4th Be With You

Stem op!
62
Stem ned!
0
(reset)

Denne artikel blev første gang udgivet i januar 2021.

Disney og Lucas-film udvider i den grad Star Wars-universet med hele 11 kommende serier og fem nye spillefilm.

På vores streamingguide har vi samlet serie-overblikket her, mens du i denne artikel kan læse, hvilke biograffilm fra en galakse langt, langt borte, som venter.

Kommende Star Wars-film:

Star Wars: Rogue Squadron

Den næste Star Wars-film tager inspiration fra det elskede Nintendo 64-spil af samme navn, Rogue Squadron, der følger en deling kamppiloter.

En gammel Star Wars-kending i piloten Wedge Antilles (fra den originale trilogi) kunne føre an i, hvad der ellers byder på en samling af nye karakterer, som skal tage kampen op mod ondskab i galaksen. Mens andre rygter siger, at filmen vil udspille sig flere hundrede år før prequel-trilogien

Filmen bliver den første i Star Wars-universet med en kvindelige instruktør ved roret, nemlig Patty Jenkins, der med sine Wonder Woman-film har bevist, at hun sagtens kan begå sig med store blockbuster-budgetter. Hun har selv udtalt, at hun ønsker at lave ”det bedste kamppilot-film nogensinde”.

Premiere: December 2023.

Taika Waititis Star Wars-film

De seneste år har Taika Waititi været en af de travleste herrer i Hollywood. Han har både oplevet stor succes med sin Marvel-film Thor: Ragnarok, mens han snuppede en Oscar for sin Hitler-film Jojo Rabbit. Og lige nu er han i gang med optagelserne til den næste Thor-film.

Vi ved meget få ting om den kommende Star Wars-film, som Taika Waititi har fået ansvaret for. Newzealænderen står selv for instruktionen, mens han skriver manuskriptet med Krysty Wilson-Cairns, som bl.a. forfattede den Oscar-nominerede 1917.

Waititi har allerede smagt lidt på Star Wars-universet, da han både instruerede første sæsons finale af ’The Mandalorien’, ligesom han også lagde stemme til robotten IG-11 i selv samme serie.

Vi kan dog nok godt forvente, at Waititis Star Wars-film bliver fyldt med filmskaberens særegne, skæve humor og originale påfund.

Premiere: December 2025 eller 2027.

 

Rian Johnsons Star Wars trilogi

Star Wars: The Last Jedi delte i den grad vandene blandt fans. Men hos Lucasfilm var med så godt tilfreds, at man har givet manden bag, Rian Johnson, sin helt egne Star Wars-trilogi.

Udmelding kom dog, kort før ’Last Jedi’ fik premiere, og her blev vi lovet en filmtrilogi med nye karakterer, der udforsker nye kroge af Star Wars-universet, vi aldrig har set før.

Selvom der har været stille om projektet i noget tid, og Johnson har lavet krimien Knives Out i mellemtiden, som også har to fortsættelser på vej til Netflix, så bekræftede instruktøren selv i februar 2021, at han fortsat arbejder på sin egen Star Wars-trilogi. Ligesom, at han senest har udtalt, at han har været i dialog med producerne om at instruere et afsnit af 'The Mandalorian'.

Premiere: Ukendt.

Kevin Feiges Star Wars-film

En af de centrale skikkelser bag Marvels filmiske univers, MCU, er produceren Kevin Feige. Han blev i 2019 hyret ind til at være med til at udforme en ny æra i Star Wars.

Det forlyder, at produceren har fået ansvaret for sin egen film, hvor han i første omgang har været i dialog med en stor Hollywood-skuespiller om en central rolle.

I starten af 2021 kom det frem, at Feige har indhentet flere Marvel-kræfter til projektet. Således skal stortalentet Michael Waldron, der bl.a. har skrevet de kommende Doctor Strange 2 og tv-serien ’Loki’, forfatte den nye Star Wars-film.

Premiere: Ukendt.

J.D. Dillards Star Wars-film

I 2020 forlød det i flere medier, at filmskaberen J.D. Dillard (Sleight, Sweatheart) i samarbejde med Luke Cage- og Agents of S.H.I.E.L.D.-forfatteren Matt Owens skulle være hovedkræfterne bag en en ny Star Wars-film.

Et rygte lød på, at filmen skulle udspille sig på Sith-planeten Exegol, men intet er bekræftet i den henseende.

Det kunne været interessant at se, hvad et mindre navn og stortalent som Dillard kunne bringe til Star Wars-univers. Den 32-årige instruktør har allerede stået bag kameraet på flere sci-fi-projekter, og har alene i 2020 instrueret afsnit af serierne ’The Outsider’, ’The Twilight Zone’ og ’Utopia’.

Dillard har desuden været involveret i Star Wars før, både som assistent på Star Wars: The Force Awakens og i en mindre rolle i Star Wars: The Rise of Skywalker. Så mon ikke, at J.J. Abrams har lagt et godt ord ind for ham hos Lucasfilm?

Det vides ikke, om filmen udvikles til Disney+ eller er tiltænkt en biografpremiere.

Premiere: Ukendt.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Rogue Squadron - er det eneste der er konkrete planer for.

At Kevin Feige har sat sig for bordenden til et projekt kunne sagtens blive til noget - han kan om nogen levere.

bambiexplorer

... ikke fået malket Star Wars i en sådan grad, at det ikke er muligt få presset en eneste dråbe mere ud? Find dog på noget nyt!

Morten

Rian kommer aldrig til at lave en star wars film. Han alene er skyld i Disney har mistet penge og hans film var tæt på et flop. Den eneste der i dag taler om at han stadig skal lave star wars film er ham selv, hverken disney eller Lucasfilm snakker om det. Desuden er der vist heller ikke ret mange der ønsker at arbejde med ham. Oven i det er manden håbløs inkompetent og kan ikke lave en middelmådig film om så hans liv galt af det. The last jedi er på alle punkter en dårlig og bliver brugt som et skinnende eksempel på hvordan man ikke skal lave film

Antaeus

Star Wars er for mig det bedste filmunivers der findes, så mere er altid velkommen, så længe det er i fremragende kvalitet.

Bare det at Rian Johnson nævnes gør mig bekymret på Star Wars' vegne, det kan da umuligt passe at de sætter en mand, som var ved at spolere hele Star Wars, til at lave nye film. De andre er jeg ikke så bekendte med og selv om Marvel filmene er gode, så skulle vi helst et niveau op med Star Wars.

Og så håber jeg at de ikke begår sig alt for meget i sideuniverserne, som piloter, dusørjægere etc., men bevæger sig ind i det som gør Star Wars mere unik. Dvs. Jedis, Sith Lord, Kraften etc., det er her Star Wars hæver sig over alt andet.

Morten

Det kommer Rian heller ikke til. Ingen i Disney har tiltro til ham, på nær Kathleen Kennedy og hun er på vej ud. Ingen andre end ham selv taler om hans film og de er slet ikke budgetteret ind i Lucasfilms planer

Marathon Max

Jeg skal personligt ikke se nogen af disse film.
Og så vælger de virkelig en håndfuld middelmådige instruktører til at stå i spidsen for dem (undtaget Wakiki Taitikiokiiki).

C'mon.. Jenkins?

Alexuser/910996

Nej !!

Total inkompetence.
En serie fra Ryan der ødelagde hele sequal serien og slog hodepersonen ihjel . Nej tak.

Film lavt af folk bag Marvel nej tak . Marvel er det værste der findes og det mest ligegyldige som er lavet nogensinde.

I mangler bare lige Kathleen Kennedy skal instruere, så er i sikre på at aflive det hele

Horsi

At i tror på at Johson stadig får en triologi. I må have spist noget i ikke kunne tåle. Jeg tror begrebet "stuck in development hell" bedst kan beskrive hvor den triology befinder sig.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Mark

Nicolas Cage har kun været med i gode film :-) Nicolas Cage laver kun verdensklasse præstationer :-). jeg er ganske enkelt vild med Mr.

5 timer siden
Flemming

Han har lavet en del gode film, men hold da op, hvor har han lavet meget crap også.

11 timer siden
Segoyuser/116755
Segoyuser/116755

yes tænkte også , amen hvad med Aarhus, vil da rigtig gerne se den film, give en anmeldelse have været en super fin oplevelse...ja verden er mere e

1 dag siden
Wayne

Godt at høre - og herligt at alle maskiner er ved at være i gang igen.

Jeg glædrer mig til at høre mere om det :-)

2 dage siden
Daniel Bentien

Hej Wayne

2 dage siden