Cookie- og Privatlivspolitik

Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en actionpræget grundstemning og indeholder adskillige scener med voldsomt indhold, bl.a. overfald, slagsmål og kampe mellem hære. I enkelte klip ses også blodigt forslåede hænder, men da filmens vold ellers ikke er udpenslet, vurderes det, at den kun kan virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
02.09.2021
| | |
Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX
|
Billetter
Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings film poster

Filmen 'Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings' udspiller sig i Marvels store superhelte-univers. Man følger her den tilsyneladende helt almindelige fyr Shaun, som dog gemmer på en noget anden fortid, end hvad bl.a. hans bedste veninde Katy ved.

Shaun hedder nemlig rigtigt Shang-Chi og har haft en barndom fyldt med hård kampsports-træning. Det får han en dag brug for, da han angribes af en gruppe skurke ombord på en kørende bus.

Herfra er der ingen vej tilbage for Shang-Chi og Katy, som nu kastes ud på et vildt eventyr for at sætte en stopper for den lyssky organisation The Ten Rings.

Shang-Chi kommer på sin vej bl.a. også til at stå ansigt til ansigt med sin fortid, der huser sin del af komplicerede familieforhold, som han nu må gøre op med for at finde sin egen plads i verden.

'Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings' er baseret på Marvels tegneserie-karakter Shang-Chi - også kendt som Master of Kung Fu - som man første gang mødte i tegnet form i 1973.

Filmen er nummer 25 i MCU og er den første asiatiske superhelt, som får sin egen Marvel-film. I titelrollen finder man Simu Liu, der bl.a. er kendt fra serien 'Kim's Convenience', mens Katy spilles af Awkwafina fra bl.a. Ocean's 8, Crazy Rich Asians og The Farewell

Instruktøren Destin Daniel Cretton har tidligere instrueret bl.a. Glasslottet med Brie Larson og det biografiske drama Just Mercy med Michael B. Jordan. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (116 votes)
5
4.5

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... 'Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings' har nogenlunde alt det, man kan ønske sig af en superheltefilm." (Thomas Brunstrøm)

  • Jyllands-Posten

    "[Simu, red.] Liu er glimrende som Shang-Chi, men det er ikke mindst takket være talentfulde og afsindig morsomme Awkwafina, at 'Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings' virkelig slår gnister." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... er actionmættet og farvestrålende underholdning. Mest for de unge, men seværdig for alle aldersgrupper med en svaghed for film med fuldt knald på farveladen." (Kim Skotte)

  • Soundvenue

    "Kampscenerne er i top i Destin Daniel Crettons medrivende og velfortalte Marvel-film, og Tony Leung er i storform som en af franchisens hidtil mest nuancerede karakterer." (Kasper Løvborg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
jørgen

vil gerne se den men når kun 4 biografer viser den i hele landet, nordisk film vil ikke vise den på grund af de sæde priser de vil have så en farmille på 4 i Hjørring skal køre hvad 400 km i alt for at se den i århus det er over 1000 kr for film slik sodavand og benzin hvis det er deres vej i fremtiden så ser jeg den en dag på + hvis jeg gider

S. Rico

Første gang jeg så traileren, troede jeg, at der var tale om filmatiseringen af et gammelt kinesisk folkeeventyr. Fedt, det er lige noget for mig. Det skal nok blive godt.

Nå, det er MCU! Ok, så ham der Chang-Chi er altså en Marvel karakter. Fint nok, det skal alligevel nok blive godt.

Og det blev det. Det føles i mine øjne mere som et kinesisk eventyr end den der typiske Marvel originhistorie, som man har set tusinde gange. Jeg elsker filmens episke tilgang, hvor der gives tid til at gå tilbage i historien og fortælle hele baggrundshistorien om Chang-Chi's forældre. På den måde kommer det ikke kun til at handle om Chang-Chi, men i høj grad også om især hans far, der på en måde deler hovedrolle med sin søn i filmen.

Og i den forbindelse bliver man nød til at nævne Tony Leungs præstation som faderen. Han nailer den rolle perfekt og gør karakteren meget nuanceret.

Der gives også god plads til Chang-Chi's søster, samt hans sidekick-veninde spillet af Awkwafina. Sidstnævnte bidrager med masser af humor til filmen. Det er så lige en smag sag, om man er til hendes frembrusende facon eller ej. Jeg synes dog ikke, at det bliver for meget med hende (selv om det er tæt på).

Det er vel næppe nødvendigt at nævne, at filmen er fyldt med lækre kung-fu fights. Det ligger nærmest i titlen. Så udover den gode episke historie, så er filmen også spækket med herlige underholdende kampscener. Desværre formår Marvel Studios ikke at holde sig til intense one-on-one fights hele vejen igennem. På sædvanlig MCU facon bliver finalen et stort CGI opgør, hvor jeg ikke var specielt investeret i hverken den gode eller den onde CGI skabning. På den måde blev slutningen en lille smule anti-klimatisk. Dog uden at det for alvor trækker ned, og jeg er helt klart med på en 2'er, som filmen lægger op til.

Der kan i øvrigt nævnes, at der er masser af referencer til det øvrige MCU univers gennem filmen. Men det jeg glædede mig mest over var en lille plakat i baggrunden af Shang-Chi's værelse. Her hænger nemlig filmplakaten for Kung Fu Hustle. I den film var en af de tre beskyttere af den lille boligblok en skrædder, som også anvendte store metalringe på armene som kampstil. Herudover var der boligblokkens landlord og Tai Chi Master spillet af Yuen Wah. Han er sørme' også med i MCU filmen, hvor han er den gamle Master i Chang-Chi's moders hemmelige landsby. Et par herlige detaljer.

Kasper

Shang-Chi er virkelig en, efter min smag, underholdene film på alle kanter.
En film med en god gang humor og fed action og en film som forbindes rigtig godt med Marvel universet og faserne. Jeg er spændt på at se hvad fremtiden bringer for Marvel, lige med undtagelse af The Eternal og Spider-Man 3 når den kommer, hvilket jeg mener med at når man har set trailer til disse film, kan man have en nogenlunde fornemmelse af hvad de kommer til at dreje sig om.
Når det er sagt, er jeg rigtig glad for at man kan se filmen i bio, i hvert fald i Odense Cinemaxx. Men jeg er enig med mange andre om at det bare ikke er i orden at frarøve folk muligheden for at se Marvel eller andre film som kommer fra nogle af de selskaber som Disney har opkøbt. Jeg håber at alle som er Marvel fan kommer til at kunne se Eternal og Spider-Man 3 når de kommer og så har jeg virkelig overvejet at skrive Til Disney at de gerne må tage sig gevaldigt sammen i stedet for at være så vandvittige grådige og arrogante når det kommer til deres film.
Ellers har jeg et forslag som jeg ved at folk sikkert ikke vil bryde sig om, men nu siger jeg det alligevel.
Biograferne verden over og brugere af Disney+, burde boykotte samtlige film som Disney-koncernen skaber, så de forhåbentligt vil kunne se med deres kugler af øjne i hovedet, at selvom man tjener milliader på deres film, at så giver det dem ikke ret til at være så grådige.
Men okay, som man siger... rigdom stiger altid og tit mange til hovedet.
Det med at man skal betale næsten 180.- (Premium) for at se filmen på Disney+ og så se den hjemme og evt. købe en nærmest 200" fladskærm med fed lyd så man bare nogenlunde kan få en oplevelse af biograf oplevelsen, det er fuldkommen vandvittigt og til grin.
Jeg ved godt at jeg nok overdriver med størrelse på en skærm, men når film-elskere ved at det er sjovest at se filmene i bio, så vil man jo helst gerne det.
Men når alt dette er sagt så kan jeg helt klart anbefale filmen og med den underholdningsværdig som filmen har, så for den fuld karakter herfra.

Maiken

Nyd den første kampscene med kvinden, den er utrolig smuk... Og husk der er en slutscene midt i rulleteksterne, så ikke forlad salen for tidligt...

Ejnar

Marvel gør det igen. Gennemført action og god historie igennem hele filmen. Følte mig godt underholdt. Bus action på højt plan. :-D

Wayne

Jeg drømmer stadig om den film det kunne have været, hvis en af mine teen-age års store helte havde fået den behandling han fortjener.

Men jeg må også overgive mig til Disney/MCU maskinen, som denne gang nærmest har overgået sig selv.

Actionkoreografien er i absolut særklasse - det er hjernedødt godt lavet. CGI'en flyder blændende - og kineserne får en film som respekterer kulturen - fortid kontra nutid.

Jeg er virkelig splittet på denne film - for mens produktion mm er til en ren 10/10 - så er historien slet ikke.

Oprindeligt er Shang-Chi søn af en 1000 sindårrig kinesisk krigsherrer - tjek (i denne udgave hedder han Xu Wenwu - oprindeligt var det Fu Manchu. Vist også noget med at respektere kinesisk kultur - så pyt med det). Fu Manchu ønskede verdensherredømme og havde en hær af mordere (Si-Fans) - Xu's hær hedder The 10 Rings - potato/potato.

Shang-Chi havde også originalt en halvsøster Fah Lo Suee - og både søsteren og faderen er som sagt tudsegamle, og lever kun på grund af en særlig livs-elexir - som forynger dem.

Så langt så godt - men der er meget mere. Den oprindelige Shang-Chi havde et helt genialt person cast, som jeg i den grad savner. Blandt andet blev han involdveret i den brittiske MI-6 - styret af Sir Mayland Smith, med muskelmanden Black Jack Tarr og den Bond-lignende Clive Reston. Herudover var der også Leiko Wu (en supersej kinesisk actionkvinde)- som blev Shang-Chi's kæreste - men før det var kæreste med Reston.

Som sagt, fedt persongalleri - og sindsygt fede historier - som slet ikke bruges her. Trist.

Hvad får vi så til gengæld? Far/Søn opgør - ok. Kampstærk søster - ok.

I det hele taget en spændende far-figur, som baserer sin magt på 10 mystiske kraft-ringe som giver ham næsten ubegrænset magt og kræfter. Her spillet blændende af
Tony Chiu-Wai Leung - som klar overskygger sin lidt mere kedelige søn , spillet af Simu Liu.

MCU skiftede kurs med Guardians of The Galaxy - den lidt mørke tone blev mere og mere disneyficeret og lettere - fordi publikum kunne lide det. Det har vi set mange gange senere - blandt andet i Thor's forvandling og i Spiderman.

Humor kan være godt, men det kan også være en smule belastende, når det bliver et krav at skulle have med - og sådan er det lidt her.

Men jeg er som sagt meget delt på denne - for hold da fast det er flot og knivskarpt produceret - med nogle af de bedste actionscener der er lavet i MCU-regi - og så dårlig er den nye Shang-Chi's historie heller ikke.

Men historien er til 6/10 - produktionen er til 10/10 - derfor lander jeg på en lille 8/10 - og håber at vi kommer til at opleve flere fra det oprindelige persongalleri i kommende film.

Shiva

Det er så godt og rigtigt skrevet. Jeg elskede de pragtfulde historier og Gulacys fantastiske streg. Marvel kunne have lavet en episk film, hvis man havde holdt fast i Fu Manchu som baggrundshistorie og brugt Shen Kui aka Katten som antagonist.

Wayne

Måske ser vi Katten næste gang :-)

Tin Hung Vo

Wauw, hvordan kan man være så ignorante? Alt over Fu Manchu karakteren er racistisk og det tager ikke mere end 10 sekunder Google historien bag ham. Du vil simpelthen beholde ham som baggrundshistorie og Wayne skriver "noget med at respektere Kinas kultur". Er mundlam.

Wayne

Da jeg læste de historier for 44 år siden fandtes Google ikke - trist at du er så lidt tolerant i forhold til naiv uvidenhed.
Jeg ved stadig ikke noget om - og troede han var en fiktiv person, indtil Disney redigerede ham væk.
Men så skulle man måske også skrive Hitler ud af verdenshistorien - af hensyn til jøderne? Jeg er ikke tilhænger af at man skjuler fortiden - eller sandheden om nutiden som regeringen i Kina har for vane.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.