Cookie- og Privatlivspolitik

Pagten

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
05.08.2021
| |
1 time 55 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Pagten
|
Versioner: se alle
2D, Med danske undertekster, With english subtitles, Babybio, DoS, Seniorbio, Champagne ord film
|

Filmen 'Pagten' fortæller historien om mødet mellem den unge digter Thorkild Bjørnvig og den aldrende litterære verdensstjerne Karen Blixen.

De to indgår en pagt, hvor Blixen vil tage forfatterspiren under sine vinger til gengæld for, at han udviser hende ufravigelig troskab.

Pagten kommer til at få en stor indflydelse på begges liv, og det driver dem begge ud i ekstremerne. Bjørnvigs privatliv bliver sat på en prøve, mens Blixen kæmper med sine egne dæmoner og en sygdom, som hun har taget med hjem fra Afrika.

Birthe Neumann spiller rollen som den ikoniske Karen Blixen, som hun på imponerende vis transformere sig om til - og i 'Pagten' ser vi forfatterinden i en helt ny situation, hvor den stærke facade skrælles væk.

Bag filmen står den danske Oscar- og Guldpalme-vinder Bille August, som i 2018 stod det roste drama Lykke-Per. Instruktøren samarbejder for anden gang med manuskriptforfatter Christian Torpe, der også skrev hans film Stille hjerte.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (250 votes)
4.4
4.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Men 'Pagten' er og bliver Birthe Neumanns film, og hvis hun ikke bliver nomineret til både en Robert og en Bodil for denne præstation, har jeg tænkt mig at lave en kæmpe scene." (Thomas Brunstrøm)

  • BT

    "Men friheden har en pris, og man sidder målløs tilbage, når Blixen stiller nye urimelige og umenneskelige krav til [Thorkild Bjørnvig]. Syg. Dragende. Rasende god. Gå ind og se 'Pagten'. Det er en fantastisk film ..." (Jacob Heinel Jensen)

  • Børsen

    "'Pagten' er en fremragende film om prisen for at følge sit hjerte. Og et skønt indblik i en anden side af vores store litterære stjerne." (Michael Solgaard)

  • Dagbladenes Bureau

    "Det ville være nærmest umuligt for en hvilken som helst skuespiller at spille op til Birthe Neumanns formidable præstation som Karen Blixen: Lige dele egoistisk, manipulerende, magtbegærlig bitch og syg, ensom, udnyttet og jaloux stakkel. Birthe Neumann spiller ikke, hun er." (Helle Sihm)

  • Ekstra Bladet

    "Filmens clou er dog altid herlige Birthe Neumann i sit livs rolle som den aldrende Blixen. Hun er ganske enkelt formidabel og stjæler fuldstændig hver eneste scene, hun er med i. Lige som man også har på fornemmelsen, at det var tilfældet med virkelighedens Blixen." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "'Pagten' er en moden og nuanceret diskussion af kunstens betydning sat op imod det levede liv, og det er skisemig interessant. Når filmen så oveni købet prydes af en frygtindgydende skuespilpræstation fra Neumanns side, så er den samtlige billetpenge værd – og mere til." (Maria Månson)

  • Jyllands-Posten

    "Når August desværre ikke når helt i mål med 'Pagten', er det, fordi han forsømmer at gøre Blixens egne udsagn om livet og fortællingernes magi til en integreret del af filmens spor. " (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Birthe Neumanns karisma kan ingen kvæle, men her synes den fanget som ånden i flasken, hvor instruktøren ikke kan finde det magiske løsen." (Joakim Grundahl)

  • Soundvenue

    "Birthe Neumann som Karen Blixen med de store hatte og mange masker er højdepunktet i 'Pagten', men for mig, der mangler dannelse, ender filmen med aldrig for alvor at ramme mig dér, hvor det kan mærkes." (Johanne Høgfeldt)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
SAMFUNDSREVSER

En meget nuanceret skildring af en stor personlighed.

Lars Michael

En fortjent hyldest til Karen Blixen.
Og en skøn rolle som Birthe Neumann måske spiller sin bedste rolle.

Og Bille August har igen gjort det.

Lucidia

Jeg har læst 'Pagten' som denne film bygger på. Og det er virkelig en fængende række begivenheder bogen beskriver. Men filmen er bare ikke god. Manuskriptet er for tyndt. Der er ingen spændende opbygning af scenerne. Flere hændelser løbes der meget let henover, og fungerer blot som midler til at nå frem til vigtigere scener. Det er også en kæmpe skuffelse at man ikke gør mere ud af at portrættere Rungstedlund visuelt.
Skuespillerne gør det godt, men det er totalt spild af skuespil.

maiuser/505959

Var lidt bange for at den var for kedelig,men var tryllebundet fra start til slut.Man skal vide hvem Karen Blixen er,for at få det fulde ud af filmen.Men selve det psykologiske drama er værd at se i sig selv.Fantastisk flot filmet,og skuespilpræstationerne bar filmen.Manglede lidt flere billeder fra haven,blomsterne,huset,maden,da middage udgjorde en del.Man får lyst til at læse resten man mangler om Blixen,og pagten af Bjørnvig

Randiuser/746460

Neumanns gengivelse af Blixen er uforligneligt karakterskuespil. Bravo! Bennebjerg viser bestemt også talent i et stærkt samspil, og de mindre roller udfyldes glimrende. Men også som en helhed fremstår filmen som en af Augusts bedste. Vidunderlige stemningsbilleder af datidens elitære middage skildret med humor, ikke mindst.

Sanneuser/832008

Fantastisk skuespil

Torstenuser/845532

Kandiderer til titel som kedeligste danske film nogensinde. Replikkerne falder som selvdøde høns på gulvet i Blixens bryggers. Bjørnvigs kone skildres som debil, hvad hun ikke var, så vidt jeg ved. Birthe Neumann er god. Flere udvandrede, adskillige sov trygt. Sur ja, men mere skuffet.

ktuser/965767

God film med fantastisk skuespil af Birthe Neumann.

Peter

6 stjerner til Birthe Neumann for en fantastisk præstation - 2 stjerner til selve filmen - så det ender på 4 stjerner til en film der bør ses pga. Birthe Neumanns skuespil.

Britta

Fantastisk film
Birthe Neuman burde have en Bodil for sin præstation
Filmen er lidt for lang hvilket kan føles lidt kedelig
Kan dog godt anbefales

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.