Actionfilmen 'Top Gun: Maverick' er fortsættelsen til 80er-klassikeren Top Gun.
Tom Cruise spiller igen piloten Pete "Maverick" Mitchell, der denne gang skal træne nogle rekrutter i en tid, hvor ubemandede droner bliver mere og mere almindelige.
Blandt gruppen af dygtige, unge jagerpiloter er Bradley "Rooster" Bradshaw, som er søn af hans gamle partner "Goose", hvilket medfører uventede udfordringer for begge parter.
Samtidig med, at Mitchell kæmper med støtten fra sine overordnede, og selvom hans frygtløse, grænsebrydende stil hører fortiden til, bliver der allligevel brug for "Maverick" til en mission, der kræver usædvanligt meget af piloterne.
'Top Gun: Maverick' er både en tro efterfølger til en af 80ernes mest populære film og en selvstændig fortælling, der introducerer universet til et nyt publikum.
Tom Cruise er kendt for at gå linen ud, når han laver film, og denne gang ses det i de vilde flyvescener, hvor Hollywood-stjernen og hans medspillere udsættes for virkelig G-påvirkning i jetflyenes cockpit.
Cuise har i øvrigt før arbejdet sammen med instruktøren på science fiction-filmen Oblivion. (Copyright: kino.dk)
Top Gun 2 er uden tvivl een af de bedste film jeg har set indenfor de sidste 10 år. Kunne man lide den første film, vil man blive svært begejstret, da 2'eren er endnu bedre! Den trækker mange tråde til den første film, ren nostalgi og mange rørende scener. Den er også fyldt med en masse action og spænding. Kort og godt så har den det hele! En film der helt sikkert skal ses igen og som med garanti bliver en blockbuster.
Man skal måske have vokset op med at se 1'eren igen og igen siden barndommen, men hvis man har det, vil man også sætte pris på 2'eren og den stemning den så perfekt genskaber. Jeg så den i biografen i går og skal helt sikkert se den igen.
PS: Indeholder et par SPOILERS [indsat af kino.dk]
Jeg synes manuskriptet var mega tynd, og uden en god spændende historie. Jeg synes kærligshistorien var ligegyldig og rørte intet hos os to der var inde og se filmen. Iceman kan ikke tale, så han skriver på et tastatur, men pludseligt kan han godt tale??? Bar-pigen er med til begravelsen , hvorfor.... Vi har ikke fornemmelsen af hun kendte Iceman.... Mega skuffet over denne 2èr :(
Top Gun: Maverick føles som den første storskærms-must-see-film på denne side af Marvel Cinematic Universe.
Top Gun 2 er sikkert spækket med computer animationer - men den har ikke samme karisma som den Originale.
Der findes KUN ÉN!
Hvis du ser 2'eren, så lad mig vide om du stadig har den mening. Jeg synes nemlig den fint undgår alt det overdrevent computeranimerede og fortæller en fin lille historie.
Bruger anmeldelser (41)
Skriv din egen anmeldelse