Cookie- og Privatlivspolitik

Den sorte jord

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående utryg stemning. I adskillige scener skildres, hvordan mennesker sulter og ligger døde i gaderne. Mennesker slås om de knappe madrationer, og der beskrives eksempler på kannibalisme. Da det grufulde imidlertid ikke er udpenslet, og da filmen generelt forløber i et roligt tempo, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
22.10.2020
| |
1 time 58 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Mr. Jones
|
Billetter

Den biografiske thriller 'Den sorte jord' handler om en ung walisiske reporter, der var på alles læber i 1933, da han som en af de få får et interview med Adolf Hitler.

Til sin næste artikel ønsker han at drage til Sovjetunionen for at undersøge, hvordan kommuniststaten er i stand til at gennemføre en så hurtig modernisering af landet og ditto oprustning af hæren.

Målet er at lande et interview med Stalin, men rejsen bringer ham ulovligt til Ukraine, hvor han på mareridtsagtig vis, får svar på Sovjets fremgang: Russiske soldater lænser med vold landet for dets værdier og efterlader sig millioner af sultende ukrainere.

Russerne er nu på sporet af den chokerede journalist, og de vil gøre alt, hvad der står i deres magt for, at den forfærdelige sandhed ikke bliver spredt…

Den walisiske reporters grusomme afsløringer inspirerede hans ven, forfatteren George Orwell, til at skrive romanen ”Kammerat Napoleon”. Filmen er instrueret af den polske veteran Agnieszka Holland, der tidligere har stået bag Spoor og Mirakel morderen.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (53 votes)
4.6
4.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Dette er en uhyre vigtig film, der sætter fokus på det oversete folkemord på ukrainere, men det er også en film, der seriøst behandler spørgsmål om journalistisk sandhed og storpolitik." (Bent Blüdnikow)

  • Filmland P1

    "Dét er vildt. Og tankevækkende. Og lærerigt. Det er især derfor, du skal høre om idealisten Jones, der gik imod politisk pamperi og dekadent moral for at få "sandheden", som det siges i filmen, frem." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... en gennemsnitlig film om en vigtig tid og en spændende person i verdenshistorien." (Jacob Wendt Jensen)

  • Politiken

    "'Den sorte jord' er fabelagtigt fotograferet [...]. Jo længere Gareth Jones kommer ud i det ukrainske mareridt, jo mere forsvinder farverne fra billederne, der bliver næsten sort-hvide. Det er visuelt blodfattigt af en grund. Billederne kan ikke være farvemættede, når filmens skæbner er udsultede." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Weekendavisen

    "'Den sorte jord' er en episk produktion, som tager lige megen farve efter David Lean, Andrej Tarkovskij og Hollands landsmand, Andrzej Wajda. Egentlig var der flere rejser, flere artikler og mere indviklede forhold. Men Hollands film [...] har fat i en kerne af sandhed." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
pia

Filmen hører til med sin fortælling i et lidt andet historisk perspektiv fra før krigstiden. Den rammer en undervejs både i fortællingen men også på billedfronten. Bør ses

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.