I 'Cobra' er Sylvester Stallone (Driven, Rambo) lovens lange arm Lt. Cobretti.
Armeret med sit maskingevær med lasersigte og sin Colt 45 er han dén slange, der forgifter USAs underverden. Da Cobretti en dag kommer på sporet af en hær af mordere, der vil skabe en ny orden bliver hans mission at beskytte det eneste vidne. Aktion fra firserne bliver bare ikke bedre.
Desuden spiller danske Brigitte Nielsen med i filmen.
Politikommissær Cobretti finder sig ikke i noget bullshit. Han er en 80’er version af Dirty Harry, som skyder først og spørger bagefter. Så i denne verden bliver selv en simpel kioskrøver plaffet ned med koldt bly i stedet for at blive anholdt. Ja ok, kiostrøveren havde godt nok taget nogle gidsler, men alligevel.
I 80’er film er man aldrig i tvivl om, hvem der var good guys og hvem der var bad guys. Og det opfylder hovedskurken i Cobra i den grad. Brian Thompson spiller ”Night Slasher” og har et fantastisk look, der bare skriger: ”Jeg er fucking ond!”.
En typisk 80’er actionfilm med underholdende action og herlige one-liners fra start til slut.
Historien findes også som tegneserie, og Stallone nailer den i den grad. Herlig action.
Bruger anmeldelser (3)
Skriv din egen anmeldelse