Den danske komedie 'Klovn the Final' (Klovn 3) er den tredje og sidste (!) film i trilogien om Frank Hvam og Casper Christensens pinlige udskejelser, der er baseret på TV2-serien af samme navn.
I 2010 udkom den første film, Klovn: The Movie, og blev en biografsucces med over 838.000 solgte billetter. Filmen blev efterfulgt af toeren, Klovn Forever, i 2015.
I den nye film skal Frank fejre sin 50-års fødselsdag, og selvoptagetheden er steget ham til hovedet. Men da Mia pludselig begynder at snakke om at ville skilles, må han tage en revurdering af sin situation.
Først skal han en fødselsdags-smuttur med Casper til Island, men af uransagelige veje ender de to venner i Lars Hjortshøjs hus, hvor de bliver fanget, og Frank får pludselig mulighed for at se sit liv udefra.
'Klovn the Final' følger i forgængernes herligt tåkrummende fodspor, og flere af universets kendte karakterer dukker op på ny. I 2020 kan serien fejre sit 15-års jubilæum og Frank og Casper tager afsked med en humoristisk og storslået finale. (copyright: kino.dk)
Filmen er rigtig god underholdning med temmelig sjove pinligheder.
Farvel på den bedste måde.
Både Frank og Casper kan bare det der, gør filmen sjov og alvorlig.
Et rigtig godt makkerpar.
Et rigtig fint farvel til et univers, der har givet os så meget. Tak til Frank og Casper for timevis af underholdning, fantastiske udtryk og en masse pinlighed.
Filmen fungerer overordnet set fint. Sammenspillet mellem Casper og Frank er som i de gamle dage. Personligt bryder jeg mig dog ikke om, at Caspers karakter er blevet så rablende skør, som han er nu. Kunne lidt bedre lide ham i starten, hvor han endnu mindede om et rigtigt menneske. Et skidt et bevares, men ikke desto mindre et ægte et.
Casper og Frank har gjort det igen. At nogle mennesker kan være så opfindsomme er over min forstand.
Var inde og se den med mine skønne kollegaer fra Volumebyg og der var bred enighed om, at dette er årets film!
6 stjerner herfra :)
Skide god film at slutte af på. Giver grin flere gange igennem, kan kun anbefale den. :-)
Som Klovn fan, mener jeg the final er en perfekt og værdig afslutning, for en af dansk comedys mest populære serier. Helt bestemt værd at se og havde det så sjovt under hele filmen!
En morsom film til enhver smag (Måske ikke så meget for de små). Var inde at se den med hele holdet bag Pubblicita og vi synes alle at den var utrolig morsom.
Jeg elsker den her film - hvis du ikke allerede har set den, så skynd dig!! Set i Aalborg i Mandags
Bruger anmeldelser (28)
Skriv din egen anmeldelse