Cookie- og Privatlivspolitik

Fremad

Tilladt for alle
Filmen veksler mellem en let tristhed og en actionfyldt stemning med en humoristisk undertone. Der er situationer, hvor to centrale figurer savner et nært familiemedlem og mange scener, hvor figurerne udsættes for farer, ildspyende og truende væsener og hæsblæsende forfølgelser. Imidlertid udspiller handlingen sig i et animeret og eventyrligt univers. De centrale figurer ses udvikle en varm relation og bliver modige og handlekraftige sammen. Farerne forløses hurtigt og positivt, og ingen karakterer ses komme alvorligt til skade. Det vurderes derfor, at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn.

Se mere på medierådet.dk
05.03.2020
| |
1 time 42 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Onward
|
Versioner: se alle
2D - dansk tale, 2D - eng. tale, 2D IMAX - eng. tale, 4DX 2D - dansk tale, 4DX 2D - eng. tale, Babybio - dansk tale
|
Billetter
Fremad plakat

Animationsfilmen 'Fremad' handler om to teenage alfe-brødre, der drager ud på et magisk eventyr i selskab med halvdelen af deres far.

Ian og Barley bor sammen med deres mor i en forstad, hvor beskidte enhjørninger roder gennem nabolagets skraldespande, og verdens myter og magi for længst er gået i glemmebogen.

Da brødrene får en ældgammel stav og en trylleformular af deres afdøde far på Ians 16-års fødselsdag, får drengene en unik mulighed for at tilbringe 24 timer i selskab med faren.

Men forsøget på at bringe ham tilbage går galt halvvejs igennem, og kun farens ben bliver tryllet frem. Brødrene tager nu deres fars ben med på en begivenhedsrig rejse i jagten på en magisk krystal, der som det eneste kan bringe resten af ham tilbage inden tidsfristen udløber.

'Fremad' er den næste film i rækken af originale fortællinger fra Pixar, som bl.a. også tæller ny-klassikere som Inderst inde, Coco og Op.

Chris Pratt og Tom Holland står bag de engelske stemmer til animationsfilmen. De to har begge betydelige roller i Marvels superhelteunivers som hhv. Star-Lord og Spider-Man i film som Guardians of the Galaxy og Spider-Man: Homecoming. (copyright: kino.dk)

Filmen vises både med dansk og engelsk tale.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (71 votes)
4.4
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... på sin vis er den tvedelte kentaur symbolsk for de problemer, der tynger filmen: Er det et eventyr for børn eller en eventyrsatire for voksne?" (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Trods flere gribende scener er 'Fremad' ikke Pixars mest dybe film, til gengæld er den en af animationsgigantens sjoveste." (Thomas Brunstrøm)

  • Dagbladenes Bureau

    "Dette bindegalt fantasifulde, men i handlingens univers totalt troværdige forløb, oprulles i en computeranimation, som originalt og omhyggeligt afspejler og visualiserer denne dobbelthed ..." (Helle Sihm)

  • Politiken

    "... den spidsørede brormance med hundesnor i en kun halv materialiseret far [...] har bestemt sine festlige og nervepirrende øjeblikke. Men uden de glimt af svimlende indsigt eller dybt bevægende menneskelighed ..." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "For en gangs skyld en animationsfilm, der er henvendt til usikre drenge, snarere end til kommende Disney-prinsesser." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rasmus/Musen

Yearh manner! Pixar er tilbage igen med en ny original film, og det var lige, hvad jeg trængte til!

Fremad er både en sjov og rørende film på samme tid. Først og fremmest er det rigtig fedt, at Pixar har brugt fantasien på en helt “eventyrlig” måde i denne film. Der er både alfer, kentaurer, motorcykel-feer, drager osv, og så lever folkene i byen kaldet: Ny Svampeby(navnet siger vist sig selv). Derudover elsker jeg den tanke og det budskab omkring, at hvad nu hvis man kunne tilbringe en dag med sin afdøde Far. Alle de spørgsmål, som man kunne stille til ham og alle de erfaringer, som han kunne give en videre i livet igen. Men man vil naturligvis også have sin Mor endnu, som altid passer godt på en. Det allervigtigste budskab i filmen er dog nok sammenhold. Ian og Barley, som er hovedkarakterer og brødre i filmen har helt bestemt et ufrakobbeligt sammenhold som brødre. Barley vil altid være den storebror, der har energien i sig, og den udnytter han i bedste fald til at gøre alt for at være der for sin lillebrorer til at støtte ham i livets svære situationer. Ian ved også inderst inde, at han ikke kunne klare det store eventyr derude, hvis ikke det havde været for sin bror(P.S: BRODERSKAB LÆNGE LEVE!) Og så giver slutningen i filmen også bare så meget mening(bare rolig, jeg spoiler ikke noget).

Pixar, I har gjort det igen. Tak for eventyret endnu engang. Jeg ser FREMAD til endnu flere lignende film i den nærmeste fremtid igen, =-) ;-).

Kasper Skovuser/418422

Den er virkelig sjov, men moralen om livets store temaer er ikke så dyb, som i nogle af de andre Pixar-film

Peter

Glæder mig til at se denne film. Har hørt meget godt om den, men har endnu ikke haft chancen for, at komme forbi biffen og se den.

Som vi også siger hos Cykelvalg, "Vi skal FREMAD".

Wayne

Nåede også lige denne, inden biograferne lukkede ned.

Pixar/Disney's nyeste animationsfilm er en moderne eventyrfilm, som linker til alt vi kender fra et univers med troldmænd og forskellige fantasiskabninger.

Alt sammen trukket frem til en verden der ligner vores - selvom vores hovedpersoner er blå og karrikerede menneskelignende.

Samlet er det en Quest, hvor to brødre forsøger at finde frem til den far som døde mange år tidligere. Den yngste er den normale - mens den ældste er nørden som har studeret det magiske univers.

Animationerne er som altid helt forrygende, selve eventyret er lidt mere hakkende - men bestemt underholdende, og moralen er set før.

Alt i alt ikke blandt det bedste, der er kommet fra Pixar studierne - men stadig i høj kvallitet og et bekendtskab værd.

7/10 - 4/6

Una

Der står at den vises både på dansk og engelsk, men kan ikke finde noget salg på den engelske version udover i KBH. Kommer den virkelig ikke andre steder??

Palasse

Det er meget godt, at man starter forsalget til den danske version i Nordisk Film Biografer i sidste uge, men hvad med at lægge nogle engelske versioner op på Kino.dk, nu hvor man er igang?

Vi er rigtig, rigtig mange, der glæder os til at se den originale version, og vi vil også gerne kunne købe vores billetter i god tid.

Vakse Viggo

Endelig en original film, fra Disney.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.