Det danske drama 'Krudttønden' tager udgangspunkt i det virkelige terrorangreb på Kulturhuset Krudttønden og Københavns Synagoge i februar 2015.
Filmen vikler fire historier om de to ofrer Finn og Dan, politimanden Rico og gerningsmanden Omar sammen og fortæller, hvad der skete op til og på den skæbnesvangre dag i februar.
'Krudttønden' udspiller sig i en tid, hvor Europa er præget af en isnende kold stemning, der kom efter det chokerende terrorangreb på franske Charlie Hebdo, og det had, der også forplantede sig til Danmark.
Instruktør og manuskriptforfatteren bag, Ole Christian Madsen, kendte den dræbte filmmand Finn Nørgaard, og har tidligere beskæftiget sig med virkelige historier i bl.a. Flammen og Citronen og Steppeulven. (copyright: kino.dk)
Væsentlig film om et svært emne - især så kort tid efter. Hvis du spørg' mig, bedre end "Når støvet har lagt sig", idet det giver et portræt af gerningsmanden, og ikke blot lader ham stå som, med den største selvfølge, være endnu en fremmed "mørkemand".
En af de største begivenheder i nyere dansk historie burde der kunne laves en god film om. Men nej, istedet får vi klicher, papfigurer, stereotyper, banale replikker, middelmådigt skuespil og anonym instruktion.
DR serien Når støvet har lagt sig var også skuffende, men sammenlignet med Krudttønden er det jo næsten Shakespeare.
Av, av, og atter av.
Godt jeg så den gratis på DVD lånt på biblioteket, men det var spild af 142 minutter.
En meget vigtig fortælling om noget os danskere ikke glemmer.
Selvom man godt ved hvordan det ender og alt det der, jamen så er det stadig en fornøjelse at se denne film.
Hold da op en vild film. Den var både voldsom og rørende. Helt sikkert værd at se. Gav virkelig et sug i maven og hjertet.
En rigtig spændende film med stjernegode skuespilpræstationer af de fire hovedroller. Dog kunne jeg have ønsket et større fokus på gerningsmanden og dermed få et større indblik i hans bevæggrunde.
Filmen er en meget vigtig fortælling. Den giver et exceptionelt indblik i terrorens forfærdelige side! Samtidig kommer man meget tæt på aktionsstyrkens vigtighed. Fantastisk følelsesladet og dramatisk film!
Filmen var ikke som jeg havde forventet den, så jeg blev dog glædeligt overrasket. Dog synes, de forskellige begivenheder i filmen lidt langtrukken og kedelig. Filmen havde gode skuespiller & musik, men alt i alt en lidt middelmådig oplevelse.
Helt klart værd at tage ind og se. Velspillet, spændende og rørende, men med stor respekt for ofrene.
Jeg føler, at det fantastiske ved denne filmoplevelse ligger i, hvor meget respekt der er for alle de personer, der optræder i den. Vi får et diverst indblik i deres karakterer og liv. Mange kommenterer at de savner et svar på spørgsmålet: hvorfor - Jeg synes at det ville være synd, hvis filmen omhandlede en form for forklaring, det er ikke det den vil. Men der fremtoner en form for forståelse for alle karakterene i det subtile. Filmen viser ærligt og medrivende hvad der skete, uden at blive overdramatiseret eller spille for meget på pathos.
Jeg sender en tanke til alle dem, der på nogen vis var relateret til personerne som filmen omhandler.
Bruger anmeldelser (34)
Skriv din egen anmeldelse