Cookie- og Privatlivspolitik
Fantastiske Skabninger 3 minder om den første film og er ”fyldt med episke kampscener”

Fantastiske Skabninger 3 minder om den første film og er ”fyldt med episke kampscener

Nyt om Harry Potter-forløberen

Stem op!
55
Stem ned!
0
(reset)

J.K Rowlings bog ’Fantastiske Skabninger... og hvor de findes’ er planlagt til at blive filmatiseret over 5 film, og alle os spændte Harry Potter-fans har selvfølgelig store forventninger til Fantastiske Skabninger 3.

Franchisen er dog kommet lidt skævt fra start. Anmeldelserne af den første Fantastiske Skabninger... og hvor de findes var positive, men det samme kan desværre ikke siges om fortsættelsen fra 2018, Fantastiske Skabninger: Grindelwalds forbrydelser.

Fans har klandret filmen for ikke at give mening, castingen af Johnny Depp blev kritiseret og generelt virker den som et ret forglemmeligt kapitel i det store Harry Potter-univers.

Filmholdet har taget kritikken seriøst, og filmoptagelserne blev derfor forsinket for, at manuskriptforfatterne kunne redigere historien og sikre, at de ikke skuffer deres fans endnu engang. Da de så endelig skulle til at starte optagelserne blev det sat på pause grundet Coronavirussen.

Skuespilleren Dan Fogler, der spiller Jacob Kowalski, har i pausen her nu udtalt sig SYFY Wire om, hvad vi kan forvente af den kommende trejde film:

- Jeg har læst manuskriptet, og karakterernes udvikling er skøn. Filmen minder generelt rigtig meget om den første i serien. Den har samme stemning og stil, hvilket er helt fantastisk.

- Filmen leder op til en stor krig, og da handlingen udspiller sig under 2. verdenskrig, kan du godt forestille dig hvilke episke kampscener, der er i vente.

Om indstillingen af filmoptagelserne, og hvornår de starter op igen, svarer han:

- Vi venter egentlig bare. Jeg tror, at når alle andre så småt begynder at starte igen, så fortsætter vi med optagelserne. Jeg håber, at vi kan fortsætte igen snart.

Hvis du vil vide mere om den kommende film, kan du læse alt vi ved om 'Fantastiske Skabninger 3'.

’Fantastic Beasts and Where to Find Them 3’ har dansk biografpremiere d. 11. November 2021. 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jimmy

Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor 2'ern fik så hård en kritik, faktisk synes jeg at den er flottere og bedre end 1'ern.. Men det er nok bare mig..
Jeg håber at de følger op på Nagini, og på hvordan at hun ender hos Voldemort..
Der er så meget "kød" på 2'ern, til en fantastisk 3'er og 4'er og 5'er..

Antaeus

Der er ingen tvivl om at Harry Potter universet og film-fortsættelserne foregår i et fantastisk og magisk univers. Men her hører ligheden også op. Mens Harry Potter filmene er særdeles veloplagte og underholdende så er Fantastiske Skabninger ikke særlig interessante. 1'eren er på medium niveau, men trods alt seværdig, mens 2'eren er direkte kedelig. Det er virkelig ærgerligt at man får så lidt ud af et så fantastisk univers. Spændende at se om de har oppet sig i 3'eren.

Wayne

Det helt centrale er den manglende historie - vi ser kun flig af noget, og kender ikke vores hovedperson nok til at vi synes han er interessant.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Jonas user/950929
Jonas user/950929

Normalt ville man kunne finde en ting eller to positivt om en hver film, men dette b films projekt ligner noget lavet af en 3 klasse.

18 timer siden
Thomas

Allermest glæder jeg mig bare til at komme i Biffen igen. Det har jeg ikke været siden 1917... havde premiere.

1 dag siden
Daniel Hartvig Nielsen

Hej Jonas. Biografen er under ombygning, så den forventes først åben til juli.

Mvh.
Hartvig, kino.dk

1 dag siden
Jonas Nikolaj

Hvad med Nordisk film biografer Næstved. Hvornår regner man med, at den åbner?

2 dage siden
Fiskerjensuser/1146776
Fiskerjensuser/1146776

Dark Waters kommer ud på torsdag

2 dage siden

Aktive debatter