Cookie- og Privatlivspolitik
BLOG: Er det bare mig... eller er 2013 det bedste filmår længe?

BLOG: Er det bare mig... eller er 2013 det bedste filmår længe?

Kvalitet, kvalitet og atter kvalitet

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

Filmåret 2013 har været forrygende for især de mindre film, der har solgt imponerende mange billetter. Måske er det sket på bekostning af, at sommerens blockbusters har ramt ved siden af. Man kan tale om en tendens i tiden og en ændring i billetsalgets fordeling i forhold til tidligere, men det hele bunder nok i, at der i år har været et usædvanligt højt kvalitetsniveau blandt det, man i branchen kalder ”mellemtitlerne” og de mere kunstnerisk funderede film. Personligt skal vi tilbage til 2006 for at finde et så imponerende år, og dengang blev jeg bjergtaget af film som Pans labyrint, De andres livChildren of Men og V for Vendetta, der alle er blandt mine favoritfilm fra 00erne.

Det mest opsigtsvækkende for mig har været, at stort set alle de mest hypede kunstfilm, der har gået i de danske biografer i 2013, har leveret. Nogle mere end andre, men film som Den store skønhed, Blue Jasmine, HushpuppyBefore Midnight og senest Adèles liv - kapitel 1 & 2 har overgået forventningerne fra fx Cannes filmfestivalen. 

Hushpuppy

Her er for mig tale om en hel række af film, som der normalt kun er et par stykker af hvert andet år. Læg dertil mere mainstream-orienterede produktioner som Captain PhillipsGravity og Lincoln, og du har nærmest en gentagelse af kvaliteterne fra 2006. Stærke, nyskabende arthouse-titler og nærmest uhørt solide mainstreamfilm. Oveni hatten kommer de danske titler, hvor især Jagten og Nordvest imponerede undertegnede med et højt, internationalt niveau.

Luksusproblemet bliver, når vi hen imod slutingen af året skal kåre de bedste film, hvor redaktionen hver især leverer en top 10-liste. For sjældent har jeg haft så svært ved at placere disse stærke titler foran og efter hinanden, med et par enkelte undtagelser i toppen. Men det vender vi tilbage til senere på måneden.

Hvad synes du? Har det været et stærkt filmår, eller har manglen på film om Batman, Harry Potter og James Bond kostet for meget i det samlede regnskab?

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Christoffer

For mig er 1994 det mest fantastiske film år nogensinde. Både Shawkshank redemption, Forrest Gump, The Lion King og ikke mindst Pulp Fiction.

DetJoBrian

Gravity, The Hobbit: Desolation of Smaug og Man of Steel har været 3 ekseptionelt fantastiske film fra 2013. Alle 3 fortjener 6 stjerner på hver deres egen måde. Man of Steel reddede den sidste stjerne på Blu Ray udgaven hvor den irriterende scene med flyet er fjernet.

Syntes også Iron Man 3 var helt okay underholdning selvom den havde en del huller.

Så kan det være lidt ligegyldigt at der har været vist en masse halvskæve titler. Det sker jo hvert år.

Katrine

Jeg giver absolut ret i at mange gode film har være præsenteret i år. Selv er mange blevet nedprioteret på det grundlag: det er ikke store biograf oplevelser. Jo vidst er der blevet fortalt mange gode historier på det store lærred, men jeg går (måske desværre) mere efter film der også har stor lyd og som skal opleves - for eksempel "Gravity" som var en hlet unik oplevelse. Var glad for "Blue Jasmine" men den kunne ligeså vel blive sat på et lækkert TV hjemme i stuen.

bambiexplorer

1. Mud

2. Gravity

3. Frances Ha / Philomena / Blue Jasmine (kan ikke helt blive enig med mig selv om tredjepladsen...)

Så mangler vi bare lige og se om Nymph()maniac kan presse sig ind i min top tre!

'Django' var også vildt god, men så jeg den primo 2013 eller ultimo 2012 :)

Antaeus

Jeg har været langt mere i biffen de andre år, men mangler så også lige et par stykker fra 2013. Men jeg opfatter bestemt ikke 2013 som et bedre år end så mange andre.

Vi er så heldigvis midt i en Hobbitten trilogi...

Emma Julie

Den bedste film der kommer i år er uden tvivl Believe - Justin Bieber. Jeg har været en belieber i 4 år nu, og jeg glæder mig utrolig meget.
Men var ret forbløffet over Now You See Me. Jeg synes den var virkelig god! Kunne godt tænke mig at der blev lavet en 2'er, føler lidt selv den lagde op til det. Men alligevel er jeg bange for det ødelægger hele plottet..

Anonymuser/0

Synes, som hvert år at 2013 leverede blandede bolcher :

Fantastiske Film :

Prisoners,Pacific Rim,Wolverine,Man of Steel,Lone Ranger, Nordvest, Elysium,Fast & Furious 6,The Family,Gangster Squad, Chained,The Purge og End of Watch (ikke oscar film, men jeg var dybt underholdt)

Skuffende film :

Jagten,The worlds end,Oblovion,WWZ,Now You see me,Iron Man 3,Kickass 2,Thor 2,Star Trek 2,The Master,The place beyond the pines,R.I.P.D,Die Hard 3,Hangover 3,Zero Dark Thirty,The Tomb(Escape Plan) og Only god forgives.(havde ingen forventninger til disse film og de leverede intet, hverken underholdning eller ordenlig fortsættelse) -Det værste og noget der virkelig kan dræbe en film er hype og jeg venter for det meste til den er drevet over !!!

Film jeg ikke gad spilde min tid på :

JOBS,Cloud Atlas,Kvinden i buret,Captain Phillips,Hunger Games 2,Silver Lining Playbook,Frozen,Before Midnight, Gravity,Stoker,den evigt skrækkelige Von Triers skrækkelige Nymphomaniac () :( og Adéles....

-Har ikke medregnet Django da den er fra 2012(klasse film), har først lige set De Urørlige(fantastisk feel good-film) men den er vist også fra sidste år !

..Mangler stadigvæk at se Oldboy og Smaug !!

DetJoBrian

Gravity er filmisk set kongen af 2013. Det er jeg også sikker på den kommer til at bevise til Oscaruddelingen. Den er næsten så perfekt som en film kan være. Til gengæld har den ikke så meget holdbarhed som fx Desolation of Smaug, som efter min smag er den mest underholdende fra 2013.

Prøv at giv Gravity en chance. Den er noget ud over det sædvanlige. Den er så godt som sikret en Oscar for både lyd og billede og den skal nok hive betydeligt flere end 2 hjem.

Who do you think ?

Catching fire hedder altså ikke 'Hunger games 2' :)

Anonymuser/0

Vi er vel enige om at det er en direkte fortsættelse til den første..Star Trek 2 hedder Into Darkness,Die Hard 5 hedder A good day to die hard...Tror de fleste herinde har forstået hvad der menes ! ;)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter