Cookie- og Privatlivspolitik

Krudttønden

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en ildevarslende stemning, der er præget af en realistisk skildring af autentiske begivenheder. Den indeholder flere scener med terrorsituationer, hvor uskyldige mennesker bliver skudt ned på brutal vis. Endvidere blander den de iscenesatte rekonstruktioner med autentiske optagelser af terrorsituationer fra Paris, herunder skuddrab. Selv om filmens fremstilling af vold ikke er direkte udpenslet, så dvæler filmen ved terrorsituationer, en døende persons sidste sekunder og pårørendes sorgfulde reaktion. Da det indgår i en kold og realistisk skildring, vurderes det, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
05.03.2020
| |
1 time 46 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Krudttønden
|
Versioner: se alle
2D, 2D (m/ danske undertekster), m. besøg af instruktør, 2D Telia VIP, Babybio
|

Det danske drama 'Krudttønden' tager udgangspunkt i det virkelige terrorangreb på Kulturhuset Krudttønden og Københavns Synagoge i februar 2015.

Filmen vikler fire historier om de to ofrer Finn og Dan, politimanden Rico og gerningsmanden Omar sammen og fortæller, hvad der skete op til og på den skæbnesvangre dag i februar. 

'Krudttønden' udspiller sig i en tid, hvor Europa er præget af en isnende kold stemning, der kom efter det chokerende terrorangreb på franske Charlie Hebdo, og det had, der også forplantede sig til Danmark.

Instruktør og manuskriptforfatteren bag, Ole Christian Madsen, kendte den dræbte filmmand Finn Nørgaard, og har tidligere beskæftiget sig med virkelige historier i bl.a. Flammen og Citronen og Steppeulven. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (49 votes)
4
3.4

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... lavthængede frugter kædes sammen med filmens åndelige credo, som uambitiøst synes at insistere på, at mennesket må og skal udvikle sig. Dette er sødt og måske endda ligefrem sandt, men den slags uforpligtende banaliteter gør filmen en bjørnetjeneste. Også selv om den både er sympatisk og rørende." (Søren Staal Balslev)

  • BT

    "Ole Christian Madsen mener, at film kan hele sår. Det har han givetvist ret i, men det er selv med en ja-hat i sombrerostørrelse svært at se, at 'Krudttønden' skulle være en af den slags film." (Thomas Brunstrøm)

  • Dagbladenes Bureau

    "Der er ikke et lyst øjeblik i dette forløb, der også er berøvet enhver form for simpel spænding, da vi jo ved, hvordan dette grufulde 1 1/2 døgn, hvor islamistisk terror for første gang rammer Danmark og for altid splintrer vort håb om, at noget sådant kun sker andre steder, ender." (Helle Sihm)

  • Ekstra Bladet

    "Både som overordnet fortælling om et væsentligt stykke danmarkshistorie og som rent filmhåndværk fungerer 'Krudttønden' glimrende, om end der er enkelte skønhedspletter." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... det betyder især noget, at filmen genskaber klumpen i halsen og genstiller de fortvivlede spørgsmål, der føltes så vigtige i dagene efter den 14. februar 2015 ..." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Billedsidens konstante spejlinger af personernes ansigter vidner om kompleksitet og tilfældighed, og visheden om ugerningerne forlener scenerne med intensitet og spænding, som man savner i plottet og karakteropbygningen. Det gør, at 'Krudttønden' kun står som en delvist vellykket, men ikke mindre vigtig film." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... ved at fortælle om ofrene med indlevelse gengiver [man] dem deres værdighed som rigtige mennesker og ikke kun efterlader dem som ofre for terror. Dette er sammen med filmens imponerende effektive maskinrum grunden til, at 'Krudttønden' fungerer så godt ..." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Krudttønden' er en kollektiv klagesang, individets rekviem for fællesskabets tabte uskyld. Men især er den et bevis for, at vi var her, og at de døde har levet. Madsen går imod det store Os og Dem, som forhindrer en ægte dialog i samfundet. Det er voksen, prunkløs filmkunst, som vil det allerbedste." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ghita

Hold da op en vild film. Den var både voldsom og rørende. Helt sikkert værd at se. Gav virkelig et sug i maven og hjertet.

Thea

En rigtig spændende film med stjernegode skuespilpræstationer af de fire hovedroller. Dog kunne jeg have ønsket et større fokus på gerningsmanden og dermed få et større indblik i hans bevæggrunde.

Kia

Filmen er en meget vigtig fortælling. Den giver et exceptionelt indblik i terrorens forfærdelige side! Samtidig kommer man meget tæt på aktionsstyrkens vigtighed. Fantastisk følelsesladet og dramatisk film!

Jule

Filmen var ikke som jeg havde forventet den, så jeg blev dog glædeligt overrasket. Dog synes, de forskellige begivenheder i filmen lidt langtrukken og kedelig. Filmen havde gode skuespiller & musik, men alt i alt en lidt middelmådig oplevelse.

Chrisuser/911161

Helt klart værd at tage ind og se. Velspillet, spændende og rørende, men med stor respekt for ofrene.

Sophia

Jeg føler, at det fantastiske ved denne filmoplevelse ligger i, hvor meget respekt der er for alle de personer, der optræder i den. Vi får et diverst indblik i deres karakterer og liv. Mange kommenterer at de savner et svar på spørgsmålet: hvorfor - Jeg synes at det ville være synd, hvis filmen omhandlede en form for forklaring, det er ikke det den vil. Men der fremtoner en form for forståelse for alle karakterene i det subtile. Filmen viser ærligt og medrivende hvad der skete, uden at blive overdramatiseret eller spille for meget på pathos.

Jeg sender en tanke til alle dem, der på nogen vis var relateret til personerne som filmen omhandler.

Maxuser/577379

Musikken er nedtonet, og prøver ikke at give dig aktionsekvenser eller eller overspillet suspense. I stedet lader den sig dvæle i det nære, hvilket gør filmen og dens karakterer meget mere relaterbare.

Eftersom at hændelserne i filmen er så aktuelle, så kan en for tilsmøret repræsentering af historien føles falskt. Men dertil skal det siges at filmen formår at skildre fortællingen med en god balance i suspense og ærlighed.

Lokationerne i filmen er de selvsamme som der hvor det skete for 5 år siden, hvilket tilføjer en skræmmende følelse, når man ser og føler sig ind i stederne, som var man der tilstede selv.

Giv filmen sin tid, og den vil give dig en nærværende oplevelse

Jonas

Jeg var inde og se "Krudttønden" på #kinotur i Palads mandag d. 24/2, og det var en ufattelig syret oplevelse. Filmen rammer ufattelig godt den terrorfrygt, der var efter og under terrorangrebene på Charlie Hebdo og Krudttønden i 2015. Filmen er vanvittigt velspillet, og handlingerne skildres ufattelig realistisk, men samtidig sidder man - bevidst, men stadig en lille smule frustrerende - tilbage med en del ubesvarede spørgsmål.

Siden angrebene skete, er jeg flyttet til København, og i min hverdag færdes jeg nær mange af de steder, filmen foregår. Det var derfor meget syret at se terrorangrebene på Krudttønden og synagogen i Krystalgade på det hvide lærred, fordi det gav en helt anden autencitet til og indlevelse i begivenhederne. Filmen klipper også til ægte nyhedsrapportager af bl.a. terrorangrebet på Charlie Hebdo og Krudttønden og IS-propagandavideoer, og på fin stiliseret vis bruger Ole Christian Madsen det til at bringe os ind midt i den terrorfrygt, der var på det tidspunkt. Til gengæld er filmen også rimelig realistisk i sin skildring af både hovedpersonernes hverdage og selve angrebene, så snart de går i gang.

Stort set alle skuespillerne i hovedrollerne spiller vanvittigt godt. Lars Brygmann er som altid suveræn. Her spiller han filminstruktør Finn Nørgaard, der er ved at køre træt i sit job og føler, at de værdier, han elsker, trues af terrorangrebene på Charlie Hebdo. Jeg var også vild med Nikolaj Coster-Waldau som politibetjenten Rico, der nærmer sig slutningen på sin karriere. Han fungerer på en måde som filmens fortæller, og vi følger hans, Finns samt gerningsmand Omar el-Hussein og offer Dan Uzans hverdag fem uger før angrebet. Det fungerer egentlig fint, så vi kan lære dem at kende og føle sympati for dem, når angrebene sker. Det fungerer egentlig meget fint, men Rico spiller en afgørende, men alligevel relativt lille rolle i selve terrorangrebet. Derfor føles det lidt som fyld at følge hans liv før angrebet, og var det ikke, fordi han var fortæller og leverer filmens egentlige morale, ville jeg overveje helt at have cuttet ham fra filmen.

Filmen er meget vag på nogle punkter. Det første punkt er, hvilket standpunkt den tager ift. ytringsfrihed og krænkelser af andre kulturer. Den viser Finns synspunkt om, at ytringsfrihed og retten til at krænke skal forsvares til hver en tid, og den afbilleder Finn som meget ironisk. Samtidig viser de dog meget tydeligt det modsatte billede med Omar el-Hussein - at tryk avler modtryk, og at hån og mangel på respekt kan føre til had, der igen fører til vold. Der er ikke nødvendigvis nogle af de standpunkter, der er "rigtige", men det kunne have været spændende, hvis filmen havde positioneret sig en smule mere. Derudover skildrer filmen Omar el-Hussein meget mystisk. Man får aldrig helt at vide, hvem han var for en størrelse, og hvad hans egentlige motiv er - var han misforstået eller skruppelløs? Islamist eller pothead? Det bliver hjulpet på vej af Albert Arthur Amyrian, der spiller Omar virkelig ambivalent. En af pointerne med filmen er dog, at angrebene var meningsløse, og vi aldrig kommer til at vide med sikkerhed, hvad Omars intentioner var, men at vi skal prøve at holde fast i det, der gør os til mennesker. Ambivalensen i skildringen af Omar gør, at man tænker tilbage på filmen, men på den anden side er det også lidt tamt at blive spist af med en: "Vi skal bare bevare håbet"-morale, når man kunne have gjort noget mere interessant.

Når det kommer til stykket, vil jeg alligevel anbefale at tage ind og se "Krudttønden". Det er vildt at se en af de mest chokerende begivenheder i dansk historie skildret så tæt på og plastret op på det hvide lærred.

Simonuser/454130

Debatten her i tråden får mig til tasterne. Flere efterspørger nemlig, at filmen skal komme med et helt konkret svar på, hvorfor angrebet blev udført - og det er jeg uenig i.
Filmens styrke ligger nemlig i, at den netop ikke prøver at psykoanalysere handlingen eller personen bag. En sådan tolkning ville hurtigt blive overfladisk eller falsk, for findes der måske en fuldstændigt logisk forklaring på terrorisme, som lige kan præsenteres på under to timer?
Samtidigt er filmen dog ikke så distanceret, at begivenhederne reduceres til plat underholdning, da den i stedet fortæller om fire mænd og deres skæbner, som forbindes af angrebet.
Det skaber en gribende, nervepirrende og ikke mindst tragisk fortælling fuld af nuancer. Og dét gør filmen til et stærkt værk.

Gudrunuser/1470865

Virkelig en rørende film. Det er altid svært at lave en fiktionsfilm om noget, som virkeligt er hændt, men jeg synes at Ole Christian Madsen har gjort et godt stykke arbejde - Det er ikke lavet som en actionfilm, der sælger billetter på et adrenalinrush, men er portrætter af 4 forskellige personer. Den viser hvor stor indflydelse tilfældigheder kan have på vores liv: At være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt...

Og så er det en meget visuelt smuk film med musik, der afspejler stemningen godt.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.