Cookie- og Privatlivspolitik

Krudttønden

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en ildevarslende stemning, der er præget af en realistisk skildring af autentiske begivenheder. Den indeholder flere scener med terrorsituationer, hvor uskyldige mennesker bliver skudt ned på brutal vis. Endvidere blander den de iscenesatte rekonstruktioner med autentiske optagelser af terrorsituationer fra Paris, herunder skuddrab. Selv om filmens fremstilling af vold ikke er direkte udpenslet, så dvæler filmen ved terrorsituationer, en døende persons sidste sekunder og pårørendes sorgfulde reaktion. Da det indgår i en kold og realistisk skildring, vurderes det, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
05.03.2020
| |
1 time 46 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Krudttønden
|
Versioner: se alle
2D, 2D (m/ danske undertekster), m. besøg af instruktør, 2D Telia VIP, Babybio
|

Det danske drama 'Krudttønden' tager udgangspunkt i det virkelige terrorangreb på Kulturhuset Krudttønden og Københavns Synagoge i februar 2015.

Filmen vikler fire historier om de to ofrer Finn og Dan, politimanden Rico og gerningsmanden Omar sammen og fortæller, hvad der skete op til og på den skæbnesvangre dag i februar. 

'Krudttønden' udspiller sig i en tid, hvor Europa er præget af en isnende kold stemning, der kom efter det chokerende terrorangreb på franske Charlie Hebdo, og det had, der også forplantede sig til Danmark.

Instruktør og manuskriptforfatteren bag, Ole Christian Madsen, kendte den dræbte filmmand Finn Nørgaard, og har tidligere beskæftiget sig med virkelige historier i bl.a. Flammen og Citronen og Steppeulven. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (79 votes)
3.7
3.4

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... lavthængede frugter kædes sammen med filmens åndelige credo, som uambitiøst synes at insistere på, at mennesket må og skal udvikle sig. Dette er sødt og måske endda ligefrem sandt, men den slags uforpligtende banaliteter gør filmen en bjørnetjeneste. Også selv om den både er sympatisk og rørende." (Søren Staal Balslev)

  • BT

    "Ole Christian Madsen mener, at film kan hele sår. Det har han givetvist ret i, men det er selv med en ja-hat i sombrerostørrelse svært at se, at 'Krudttønden' skulle være en af den slags film." (Thomas Brunstrøm)

  • Dagbladenes Bureau

    "Der er ikke et lyst øjeblik i dette forløb, der også er berøvet enhver form for simpel spænding, da vi jo ved, hvordan dette grufulde 1 1/2 døgn, hvor islamistisk terror for første gang rammer Danmark og for altid splintrer vort håb om, at noget sådant kun sker andre steder, ender." (Helle Sihm)

  • Ekstra Bladet

    "Både som overordnet fortælling om et væsentligt stykke danmarkshistorie og som rent filmhåndværk fungerer 'Krudttønden' glimrende, om end der er enkelte skønhedspletter." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... det betyder især noget, at filmen genskaber klumpen i halsen og genstiller de fortvivlede spørgsmål, der føltes så vigtige i dagene efter den 14. februar 2015 ..." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Billedsidens konstante spejlinger af personernes ansigter vidner om kompleksitet og tilfældighed, og visheden om ugerningerne forlener scenerne med intensitet og spænding, som man savner i plottet og karakteropbygningen. Det gør, at 'Krudttønden' kun står som en delvist vellykket, men ikke mindre vigtig film." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... ved at fortælle om ofrene med indlevelse gengiver [man] dem deres værdighed som rigtige mennesker og ikke kun efterlader dem som ofre for terror. Dette er sammen med filmens imponerende effektive maskinrum grunden til, at 'Krudttønden' fungerer så godt ..." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Krudttønden' er en kollektiv klagesang, individets rekviem for fællesskabets tabte uskyld. Men især er den et bevis for, at vi var her, og at de døde har levet. Madsen går imod det store Os og Dem, som forhindrer en ægte dialog i samfundet. Det er voksen, prunkløs filmkunst, som vil det allerbedste." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jonas

Jeg var inde og se "Krudttønden" på #kinotur i Palads mandag d. 24/2, og det var en ufattelig syret oplevelse. Filmen rammer ufattelig godt den terrorfrygt, der var efter og under terrorangrebene på Charlie Hebdo og Krudttønden i 2015. Filmen er vanvittigt velspillet, og handlingerne skildres ufattelig realistisk, men samtidig sidder man - bevidst, men stadig en lille smule frustrerende - tilbage med en del ubesvarede spørgsmål.

Siden angrebene skete, er jeg flyttet til København, og i min hverdag færdes jeg nær mange af de steder, filmen foregår. Det var derfor meget syret at se terrorangrebene på Krudttønden og synagogen i Krystalgade på det hvide lærred, fordi det gav en helt anden autencitet til og indlevelse i begivenhederne. Filmen klipper også til ægte nyhedsrapportager af bl.a. terrorangrebet på Charlie Hebdo og Krudttønden og IS-propagandavideoer, og på fin stiliseret vis bruger Ole Christian Madsen det til at bringe os ind midt i den terrorfrygt, der var på det tidspunkt. Til gengæld er filmen også rimelig realistisk i sin skildring af både hovedpersonernes hverdage og selve angrebene, så snart de går i gang.

Stort set alle skuespillerne i hovedrollerne spiller vanvittigt godt. Lars Brygmann er som altid suveræn. Her spiller han filminstruktør Finn Nørgaard, der er ved at køre træt i sit job og føler, at de værdier, han elsker, trues af terrorangrebene på Charlie Hebdo. Jeg var også vild med Nikolaj Coster-Waldau som politibetjenten Rico, der nærmer sig slutningen på sin karriere. Han fungerer på en måde som filmens fortæller, og vi følger hans, Finns samt gerningsmand Omar el-Hussein og offer Dan Uzans hverdag fem uger før angrebet. Det fungerer egentlig fint, så vi kan lære dem at kende og føle sympati for dem, når angrebene sker. Det fungerer egentlig meget fint, men Rico spiller en afgørende, men alligevel relativt lille rolle i selve terrorangrebet. Derfor føles det lidt som fyld at følge hans liv før angrebet, og var det ikke, fordi han var fortæller og leverer filmens egentlige morale, ville jeg overveje helt at have cuttet ham fra filmen.

Filmen er meget vag på nogle punkter. Det første punkt er, hvilket standpunkt den tager ift. ytringsfrihed og krænkelser af andre kulturer. Den viser Finns synspunkt om, at ytringsfrihed og retten til at krænke skal forsvares til hver en tid, og den afbilleder Finn som meget ironisk. Samtidig viser de dog meget tydeligt det modsatte billede med Omar el-Hussein - at tryk avler modtryk, og at hån og mangel på respekt kan føre til had, der igen fører til vold. Der er ikke nødvendigvis nogle af de standpunkter, der er "rigtige", men det kunne have været spændende, hvis filmen havde positioneret sig en smule mere. Derudover skildrer filmen Omar el-Hussein meget mystisk. Man får aldrig helt at vide, hvem han var for en størrelse, og hvad hans egentlige motiv er - var han misforstået eller skruppelløs? Islamist eller pothead? Det bliver hjulpet på vej af Albert Arthur Amyrian, der spiller Omar virkelig ambivalent. En af pointerne med filmen er dog, at angrebene var meningsløse, og vi aldrig kommer til at vide med sikkerhed, hvad Omars intentioner var, men at vi skal prøve at holde fast i det, der gør os til mennesker. Ambivalensen i skildringen af Omar gør, at man tænker tilbage på filmen, men på den anden side er det også lidt tamt at blive spist af med en: "Vi skal bare bevare håbet"-morale, når man kunne have gjort noget mere interessant.

Når det kommer til stykket, vil jeg alligevel anbefale at tage ind og se "Krudttønden". Det er vildt at se en af de mest chokerende begivenheder i dansk historie skildret så tæt på og plastret op på det hvide lærred.

Simonuser/454130

Debatten her i tråden får mig til tasterne. Flere efterspørger nemlig, at filmen skal komme med et helt konkret svar på, hvorfor angrebet blev udført - og det er jeg uenig i.
Filmens styrke ligger nemlig i, at den netop ikke prøver at psykoanalysere handlingen eller personen bag. En sådan tolkning ville hurtigt blive overfladisk eller falsk, for findes der måske en fuldstændigt logisk forklaring på terrorisme, som lige kan præsenteres på under to timer?
Samtidigt er filmen dog ikke så distanceret, at begivenhederne reduceres til plat underholdning, da den i stedet fortæller om fire mænd og deres skæbner, som forbindes af angrebet.
Det skaber en gribende, nervepirrende og ikke mindst tragisk fortælling fuld af nuancer. Og dét gør filmen til et stærkt værk.

Gudrunuser/1470865

Virkelig en rørende film. Det er altid svært at lave en fiktionsfilm om noget, som virkeligt er hændt, men jeg synes at Ole Christian Madsen har gjort et godt stykke arbejde - Det er ikke lavet som en actionfilm, der sælger billetter på et adrenalinrush, men er portrætter af 4 forskellige personer. Den viser hvor stor indflydelse tilfældigheder kan have på vores liv: At være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt...

Og så er det en meget visuelt smuk film med musik, der afspejler stemningen godt.

Marianne

Godt skuespil fra alle medvirkende - ingen tvivl om det, men som så mange andre, der har kommenteret, savner jeg også lidt svaret på det centrale spørgsmål. Hvorfor?
Men måske er der ikke noget entydigt svar - det ved kun Omar, og han kan ikke svare.

Dette er i øvrigt en af de moderne danske film, der er blevet tekstet. Jeg kunne godt have ønsket mig, at teksterne havde afspejlet, hvad der blev sagt og ikke, hvad teksteren mente at have hørt. Der var for mange fejl som kunne have været undgået.

Peter H. GO PACK GO

Aldrig har jeg oplevet en biograf sal være så stille. Gribende og skræmmende

Tineuser/864046

Jeg var i går inde og se Krudttønden.
Det var en film der efterlod mig med rynkede bryn og en følelse af at jeg på ingen måde forstod, hvad instruktøren ville vise mig med denne film.
Jeg synes de 4 hovedkarakterer bliver spillet godt og troværdigt, det er der ikke tvivl om - og selve historien er klart vigtig at få fortalt, eller blive husket på - men jeg er ikke blevet klogere på hvorfor Omar gør som han gør. Tværtimod stiller den flere spørgsmål end svar. Vi får nogle baggrundshistorier omkring de andre medvirkende, som ingen betydning har for filmen og som desværre bare medvirker til at give filmen et endnu mere rodet udtryk. Desværre.

Mette

En film som løst beskrivelser hændelserne op til og d. 14 februar 2015 da terrorangrebet fandt sted.
filmen beskriver en yderst aktuel debat omkring hvad der er (med)menneskeligt og hvad der definerer os som mennesker.
Samtidig giver filmen et indblik i håb vs. håbløshed og minder os om, at der ikke altid er en grund til at tingene sker og et svar på hvorfor.

Selvom karaktererne gjorde deres bedste, havde jeg desværre svært ved at mærke de forskellige personer, derfor sad følelserne ikke helt uden på tøjet som jeg havde forventet ved en så tragisk fortælling.
Jeg synes castet er godt og jeg synes bestemt jeg har fået et bedre indblik i hvad der skete men ville bare ønske den havde givet mere. Modsat en del synes jeg ikke filmen var langtrukken, men ville tværtimod gerne have haft endnu mere baggrund og fordybelse.

Line Dahluser/497478

Ole Christian Madsen har lavet en velspillet og visuel kraftfuld film. Men den melankolske undertone igennem hele filmen forvirrer tilskueren og slører budskabet. Filmen skildrer de fire hovedpersoner fra terrorangrebet: Finn Nørgaard, Dan Uzan, Terroristen Omar og Betjenten Rico, der endte angrebet og skød Omar. Men filmen mangler billedet af den helt almindelig dag i københavn, der forvandlede sig til et mareridt og ændrede hele vores opfattelse af verden og det land vi lever i. Der var en tid før den dag, og en anden der begyndte efterfølgende. Filmen mangler perspektivet af, hvad det gjorde ved os. Filmen starter
med at afbillede det forfærdelige terrorangreb på Charlie Hebdo. Hvorfor ikke bruge flere liveoptagelser fra Kbh den dag? Det havde gjort historien mere faktuel og havde taget tilskueren tilbage i en mere direkte og sandfærdig oplevelse.
Men stærkt skuespil fra filmens fire

Mie

Meget realistisk skildret filmatisering af terror angrebet d. 14 feb. 2015.
Autentiske skuespillere gjorde filmen til en medrivende oplevelse. Men baggrunden for terroristens angreb var mangelfuld.

Sørgeligt at de skulle mistede livet denne dag og en tanke går til deres familier.

susanuser/413972

Så "Krudttønden" i går med blandede følelser, for på trods af dygtige skuespillere med gode navne, så var det jo en forsøgt filmatisering af en virkelig hændelse, om hvordan stille og rolige veluddannede mennesker, benytter sig af de rettigheder vi alle har i Danmark, til at ytre hvad de vil. Det kostede så flere mennesker livet, at nogen tror de kan fjerne den ret.
Personligt holdt jeg i min bil foran Krudttønden og ventede på min søn der havde været til fodbold, det frygtelige angreb skete 5 min efter vi var kørt !
Man får lidt ondt af gerningsmanden, for det er tydeligt at se at noget er gået helt galt for ham, og han ved det også selv. MEN det undskylder på ingen måde hvad han gør!!
Ikke at det ikke, var synd for politi manden der skød ham, men man hører kun om den ene politimand og han sparker kun 1 pistol væk, men siger at Omar har 2, en i hver hånd? Kan heller ikke se hvad hans personlige problemer har med sagen at gøre, ville hellere have nogle af de andre ofre med i fortællingen, da Finn Nørgård ikke selv kan fortælle historien.
Anbefales alligevel for at få alle facetter med ....

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.