Cookie- og Privatlivspolitik
Trine Dyrholm skal spille Dronning Margrete i ny dansk storfilm

Trine Dyrholm skal spille Dronning Margrete i ny dansk storfilm

Det historiske drama får premiere i 2021

Stem op!
17
Stem ned!
0
(reset)

Man fristes til at sige, at dronningen af dansk film skal spille dronningen af Danmark. Det er i hvert fald Trine Dyrholm, der i et kommende historisk drama skal portrættere Dronning Margrete den Første.

Senest kunne man opleve Trine Dyrholm som en anden slags dronning, nemlig i det roste drama Dronningen – en rolle, der sikrede hende sin 10. Robert.

Filmen får titlen Margrete den Første og foregår i 1402. Her står Margrete I i spidsen for et nyt nordisk stor-rige. Dronningen har således samlet både Danmark, Norge og Sverige i en fælles union, som hun nu forsøger at styre gennem sin adoptivsøn, kong Erik.

Unionen er dog omgivet af fjender, hvorfor Margrete planlægger et ægteskab mellem netop Erik og den engelske prinsesse Philippa, da en alliance med England vil styrke Kalmarunionen.

En konspiration er dog undervejs, som sætter Margrete i et umuligt dilemma, der kan koste hende alt.

Instruktør Charlotte Sieling - der bl.a. står bag Mesteren og Over gaden under vandet - udtaler om filmen i en pressemeddelelse:

- Jeg vil give hende (Margrete I, red.) en stemme og fortælle om en af Europas stærkeste regenter. Kvinden, der skabte Kalmarunionen, et fællesskab blandt Danmark, Norge og Sverige, der kom til at vare i 126 år, og kvinden, der regerede på trods af og ikke på grund af sit køn.

- ’Margrete den Første’ er et moderne portræt af en kvinde, hvis udfordringer trods de over 600 års afstand i tid ikke var så forskellige fra dem, kvinder kæmper med i dag. Karriere, familie, moderskab. Filmen viser, hvilken pris Margrete I måtte betale for at være en uforlignelig statskvinde.

Filmens rolleliste består bl.a. også af Søren Malling, Jakob OftebroMagnus Krepper og Thomas W. Gabrielsson.

’Margrete den Første’ starter optagelser til marts og forventes at få premiere i første halvdel af 2021.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Henrik Plauborg

Jeg glæder mig super meget til at se filmen margrete den 1 biografen i marts 2021.Håber der er merchandice til filmen.

Venlig hilsen Henrik Plauborg Noe

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Ines

Desværre, så har Covid ændret alt. Og det eneste rigtige var at rykke alle datoerne nu når det er blevet så slet.

3 dage siden
Benjamin

Jeg vil lige gøre opmærksom på at Jungle Cruise er rykket til 30. juli 2021. Da I bare har skrevet 30.

4 dage siden
Kenneth

Fed liste!
Der er nogle film jeg skal se her i påskeferien kan jeg se.

4 dage siden
Daniel Hartvig Nielsen

Jeg havde den faktisk på op til sidste øjeblik, men måtte korte listen lidt ned - og det var en af dem som røg.

5 dage siden
Daniel Hartvig Nielsen

Nå ja, jeg havde slet ikke tænkt over 'The Sting' - men du har da helt ret, et stærkt bud.

5 dage siden