Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Klovn the Final

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en let og humoristisk grundstemning. Den indeholder enkelte scener med skildringer af voksenseksualitet, men da skildringerne er antydningsvise, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 7-11, og den får derfor en 11års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
30.01.2020
| |
1 time 34 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Klovn The Final
|
Versioner: se alle
2D, 2D (m/ danske undertekster), Babybio, Seniorbio
|
Billetter

Den danske komedie 'Klovn the Final' (Klovn 3) er den tredje og sidste (!) film i trilogien om Frank Hvam og Casper Christensens pinlige udskejelser, der er baseret på TV2-serien af samme navn.

I 2010 udkom den første film, Klovn: The Movie, og blev en biografsucces med over 838.000 solgte billetter. Filmen blev efterfulgt af toeren, Klovn Forever, i 2015.

I den nye film skal Frank fejre sin 50-års fødselsdag, og selvoptagetheden er steget ham til hovedet. Men da Mia pludselig begynder at snakke om at ville skilles, må han tage en revurdering af sin situation.

Først skal han en fødselsdags-smuttur med Casper til Island, men af uransagelige veje ender de to venner i Lars Hjortshøjs hus, hvor de bliver fanget, og Frank får pludselig mulighed for at se sit liv udefra.

'Klovn the Final' følger i forgængernes herligt tåkrummende fodspor, og flere af universets kendte karakterer dukker op på ny. I 2020 kan serien fejre sit 15-års jubilæum og Frank og Casper tager afsked med en humoristisk og storslået finale. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (197 votes)
4.5
3.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Med 'Klovn the Final' føler man, at en oplagt chance for at fortælle noget om alderens trykken er gået til spilde." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Helt generelt har man fornemmelsen af, at Casper og Frank kan så meget mere, end de viser i filmen." (Thomas Brunstrøm)

  • Dagbladenes Bureau

    "... denne sjove, skarpe, vellavede komik henvender sig så afgjort ikke kun til drengerøvene. En lille sidehistorie om køb og salg af et legeland får både illustreret, at hovmod står for fald, og at de mere kloge narrer de mindre kloge, og det er jo ikke så tosset." (Helle Sihm)

  • Ekstra Bladet

    "Ud over at være noget af det mest begavede, indsigtsfulde og fordomsfri, vi nogensinde kommer til at se om (midaldrende) manderoller og identitet - og såmænd også om ægteskabets væsen - så er 'Klovn The Final' tilmed den sjoveste danske film siden 'Klovn The Movie'." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Jeg elsker det univers. Jeg elsker, at andre synes, det er for meget, for lidt, for pinligt, for mandehørmende, for pubertært, for plat, for privat. Jeg elsker, at Casper og Frank er helt nede og pille i vores underbukser. Ikke kun i mænds underbukser." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Klovn the Final' er åbenlyst en afslutning, men 'Klovn' kan ikke afsluttes. For ligesom sitcomantihelte i alle afskygninger bliver narren aldrig klogere, men er dømt til at bære sin idioti med sig for evigt. Hvam og Christensen bærer den flot. Det er bare, når enden er nået, ikke helt sjovt nok." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... det er i denne umulige splittelse mellem lyst og pligt, mellem barn og voksen, at Klovn-universet bliver allermest interessant og rørende. Og så hjælper det jo, at de selvudleverende episoder kan få voksne mennesker til at gå i spagat af grin." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Weekendavisen

    "Jeg vil gerne sige tak for 'Klovn'. Og måske især for, at serien standser, mens legen endnu er relativt god. Det har været en lang og vildt pinlig rejse. Måske kan drengene blive til mænd, der har plads og tager del i familien." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
bambiexplorer

... har din yngling lavet?

Lukas

Min ynglings er “klovn The movie”.

Max

Du fangede vist ikke helt BAMBIEXPLORER´s pointe. Så lad mig hjælpe dig:

Yngling: Bruges fx om en person i en yngre aldersklasse, fx inden for en sportsgren • ældre end junior og yngre end senior

Yndling: Betyder favorit, kæledægge, øjesten,

Ghita

Havde set frem til denne dag med den sidste klovn film. Den var da ok sjov, men jeg oplevede ikke at være flad af grin som tidligere. Nok meget godt at det var slutningen. Fin finale uden at være den grande finale.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.