Cookie- og Privatlivspolitik

Just Mercy

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en konfliktfyldt grundstening. Den indeholder enkelte scener, hvor mennesker behandles dårligt og fornedres på grund af deres race. I en langvarig scene ser man en skræmt, dødsdømt mand, som placeres i en elektrisk stol og spændes fast, hvorefter han dræbes. I én anden voldsom scene overmandes og bankes en mand af to politibetjente. Da de voldsomme scener ikke udpensles, og da fortællingen er rolig og også indeholder positive forløsninger, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
23.01.2020
| |
2 timer 16 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Just Mercy
|

Filmen 'Just Mercy' handler om forsvarsadvokaten Bryan Stevenson og karrierens største og mest omstridte mordsag.

I 1987 bliver en sort mand dømt for drabet på en 18-årig pige og ender på dødsgangen i Alabama. Alt dette på trods af flere modsigende beviser.

To år senere ankommer den unge idealistiske Stevenson til byen og får appel-sagen. Han opdager hurtigt, at hans klient ikke har fået en fair sag, og må nu kæmpe for at få ham løsladt.

Bryan Stevensons egen bestseller om et uretfærdigt, juridisk system ligger til grund for filmen, der har Creed-stjernen Michael B. Jordan i hovedrollen og Jamie Foxx i rollen som den dæmte Walter McMillian.

'Just Mercy' er instrueret af Destin Daniel Cretton, der tidligere har arbejdet sammen med en anden af filmens stjerner, Brie Larson, på Short Term 12 og Glasslottet. Tematisk ligger filmen sig op ad andre retsalsdramaer som A Time to Kill og klassikeren To Kill a Mockingbird.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (29 votes)
5.1
4.2

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "Destin Daniel Cretton, der både har instrueret og skrevet manuskript, er tydeligvis en mand med en mission, men man føler ikke at den løftede pegefinger overdøver det hele, og 'Just Mercy' er rørende uden at være sentimental og alvorlig uden på nogen måde at være kedelig." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "... det særlige ved 'Just Mercy' er dens velformulerede bøn om at se på sine medborgere, også de fattige efterkommere af afrikanske slaver, med 'retfærdig nåde'. Det er tilsyneladende så alvorligt ment, så dybt et håb, at Destin Daniel Cretton er gået efter et rent, usminket indtryk. Og det virker." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Foxx er meget overbevisende som manden, der har mistet alt, og Jordan formidler fornemt Bryans voksende arrigskab over et system, der har spillet fallit." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Da også skuespillerne virker noget tynget af ansvaret, er travet indimellem tungt. Men når dramaet spidser til, er det ikke svært at blive optændt af retfærdig harme." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Just Mercy

Black lives matters....

Indrømmet, jeg er en anelse træt af at høre om USA's blakkede fortid - især når det drejer sig om hvides, tilsyneladende uendelige ondskab mod afroamerikanere.

Denne historie fortjener dog at blive fremhævet, da den foregår alt for tæt på nutiden - i slutningen af 80'erne - og derfor giver et billede på, hvor langt der stadig er til den perfekte verden.

Bryan Stevenson (Michael B. Jordan) er en ung sort advokat, som rejser ind i løvens hule; Alabama - hvor man er skyldig hvis man er født med en mørkere hudfarve. Sådan var det utvilsomt i 1987.

Han mødes naturligvis med foragt og stærk modstand, fra de hvide - men opdager også mismod og manglende fightervilje fra den farvede del af befolkningen.

Særligt blandt fangerne på dødsgangen, er der intet håb - selvom flere er uskyldigt dømt - både den udøvende og den dømmende magt accepterer konstruerede vidneforklaringer - sålænge det ender med en sort mand i den elektriske stol.

En af disse skæbner er Walter McMillian (Jamie Foxx), hvis største forbrydelse er at han har været sin kone utro med en hvid kvinde - herefter fandt ordensmagten det næste drab, og fabrikerede en sag imod ham. Sagen løst - og en besværlig sort sat i spjældet.

Bryan Stevenson, som er ansat via fondsmidler, går i krig med systemet - iøvrigt sammen med Eva Ansley (spillet af Brie Larsson) - en lokal, hvid kvinde.

Nederlagene er mange og store i starten, men langsomt får de ting til at ændre sig. Historien er baseret på virkelige begivenheder og rigtige mennesker - hvilket altid gør det ekstra interessant.

Stærk film, som jeg var tæt på at give topkarakter, hvis den ikke havde overgjort fortællingen i slutminutterne - instruktøren skulle have overladt bare lidt af konklussionerne til os som tilskuere.

Men stort 8/10 og klar anbefaling.

Spidermanuser/166287

god og underholdende - fandt den interessant og kan sagtens anbefale og gå ind og se denne film

Jens Kirk

Er retfærdighed og lighed for loven også noget, der gælder for fattige og for sorte? Det spørgsmål handler “Just Mercy” om. Filmen behandler emnet uden at moralisere. Den beretter på sin stille facon fortællingen om Walter McMillian, mesterligt portrætteret af Jamie Foxx, der sidder uskyldigt fængslet på dødsgangen for et mord, han ikke har begået. Den unge og idealistiske nyuddannede jurist, Bryan Stevenson, forsøger at kæmpe imod et uretfærdigt retssystem. Michael B. Jordan spiller rollen som Stevenson fortrinligt. Filmens styrke er dens tid til refleksion og dens nøgterne behandling af emner såsom dødsstraf og et uretfærdigt retssystem. Filmen falder ikke i fælden med at udpensle racistiske overfald og trusler, hvilket ville have stjålet fokus fra filmens egentlige budskab. Derfor præsenteres vi i “Just Mercy” for en langsom og rolig film, der giver sig tid. Og hvor er det skønt, at sætte sig til rette i biografens mørke, og bare se en film, der giver sig tid, og hvor der ikke er det ene hurtige klip efter det andet. Stor og varm anbefaling til denne vidunderlige og hjertegribende film. P.S.: Jamie Foxx kunne efter min mening godt fortjene en Oscar-nominering for sin fine og gribende præstation.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.