Cookie- og Privatlivspolitik

De forbandede år

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en gennemgående konfliktfyldt stemning. Der er en lang række scener med råbende og grædende mennesker og voldeligt indhold. Bomber slår ned omkring en kørende bil. Mennesker kommer i håndgemæng og slår og sparker, lige som politibetjente slår med knipler på en liggende. Flere gange ses personer blive skudt og falde om, og mennesker ses med blodige bandager. Med nød og næppe undgår mennesker en stor eksplosion. Der er desuden et mindre antal scener, hvor voksne har sex. Da hverken det voldelige eller det seksuelle imidlertid er udpenslet, og da der ikke ses personer tæt på komme til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 11-15. Filmen får derfor en 15-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
09.01.2020
| |
2 timer 32 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
De forbandede år
|
Versioner: se alle
2D, 2D (m/ danske undertekster), 2D m. indledning, Babybio, Seniorbio
|
De forbandede år plakat

Filmen 'De forbandede år' udspiller sig under den nazistiske besættelsestid i Danmark og giver et indblik i den omdiskuterede samarbejdspolitik under 2. verdenskrig. 

’De forbandede år’ følger en velhavende dansk familie med fabriksejeren Karl Skov, hans kone og fem børn. Hele deres verdensbillede bliver vendt på hovedet den 9. april 1940 med nazisternes indtog i Danmark.

Karl kæmper for at videreføre produktionen på sin fabrik, men må også indse med tiden, at han - ligesom den danske regering - formentlig bliver nødt til at indlede et samarbejde med fjenden for at sikre både sin egen og sine medarbejderes overlevelse.

Men det kontroversielle samarbejde går ikke upåagtet hen, og internt begynder familien at krakelere. Først da Karls søn fra første ægteskab, Michael, melder sig ind i det danske frikorps, sidenhen da den anden søn, Aksel, søger i modsat retning hos Kommunistpartiet. Mens datteren Helene møder en tysk officer. 

Anders Refn, som både instruerer og har skrevet manuskript, har tidligere været med på produktionen af Lars von Trier-filmene Antichrist og Dancer in the Dark. Refns intention har med filmen at give et mere nuanceret billede af Danmark under 2. verdenskrig, som ikke kun består af romantiserede modstandshelte myter. Fordi hvad ville man egentlig gøre, når det onde bankede på døren?

Hvis du er medlem af Biografklub Danmark, skal du reservere billetten i stedet for at købe. Du fremviser din rabatkupon i biografen, når du henter billetten. Når du bestiller til Nordisk Film Biografer, kan du indtaste koden fra rabatkuponen direkte, når du køber billetten på kino.dk.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (617 votes)
4.7
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det er filmens store styrke, at den uden at blive belærende gennemspiller de moralske valg, som familiens medlemmer træffer, og som kan betyde liv eller død. Vi ser dem som mennesker, hvis handlinger og motiver vi kan følge og måske endda forstå." (Bent Blüdnikow)

  • BT

    "'De forbandede år' er en film, der gerne vil en hel masse. Den lykkes ikke med det hele, men med ganske mange ting. Frem for alt har den et forfriskende take på 2. Verdenskrig." (Thomas Brunstrøm)

  • Børsen

    "... krig og besættelse [er] en utrolig kompliceret affære, der ikke er så sort-hvid, som mange tror. Og det viser 'De forbandede år' til perfektion." (Michael Solgaard)

  • Dagbladenes Bureau

    "... en fuldstændig formidabel Jesper Christensen som fabrikant Skov." (Helle Sihm)

  • Ekstra Bladet

    "De gode intentioner bag 'De forbandede år' er tydelige, men det endelige resultat minder desværre mere om en lidt langstrakt historielektion end en menneskeligt medrivende historiefortælling." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... det er [...] en virkelig spændende idé til et portræt af Danmark i krig, Refn og Møller har skabt." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... et tiltrængt filmisk bidrag til vores selvfortælling om Danmark under Besættelsen." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... en fuldvoksen og teknisk overlegen film med et skarpt blik for kompleksiteten i besættelsestidens dilemmaer, rullet ud som en god, gammeldags fortælling fra de ikke specielt gode, gamle dage." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Anders Refn og Flemming Quist Møller betoner, at de ikke har villet skrive en historie om klare og korrekte valg i rene farver. Ej heller fortælle "en nostalgisk historie om en tid, der ligger bag os". De vil beskrive mentaliteten og tale om prisen for at turde tage stilling. I den henseende leverer 'De forbandede år', hvad den lover." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Poul Wegener

God film, god oplevelse, spændende at lære lidt om vores historie. Det er en film man ikke kan lade være med at tænke over de næste par dage..
Filmen sluttede et par år før krigens slutning, mon ikke der kommer en toer? :O)

finn

Den kan nok sammenlignes med et håndbold hold. Det var et stjernespækket skuespiller hold som udviste toppræstationer, dog var trænerne blevet hjemme, så det hele faldt til jorden. Kort sagt, der var ikke noget galt med skuespillerne, materialet var bare ikke bedre.

Poul Wegener

Måske du bare skal se i øjnene, at du ikke er til drama og gammel historie?

Jens Kirk

"De forbandede år" er på en eller anden måde Den ufærdige film. Filmen slutter abrupt, nærmest som hvis man afslutter en samtale lige midt i en sætning. "De forbandede år" tager endelig, 80 år efter den tyske besættelse, fat på samarbejdspolitikken og dennes konsekvenser for både landet og befolkningen. Typisk har danske film om besættelsen altid handlet om den heroiske modstandskamp imod besættelsen, lige fra "De røde enge" fra efteråret 1945 over "Drengene fra Skt. Petri" og over "Flammen og Citronen" og "Hvidstensgruppen". Ingen dansk film før "De forbandede år" har efter min viden beskæftiget sig med samarbejdspolitikken og det er således på tide, at dansk film også behandler dette mørke emne. Og "De forbandede år" er da også på lange stræk en god film. En stærk film. Jesper Christensen spiller som sædvanlig meget stærkt. Men på en eller anden måde er Jesper Christensen den eneste af filmens medvirkende, som jeg ligesom kan mærke. Selv den ellers altid så træfsikre Bodil Jørgensen kan jeg ikke rigtig mærke. Hun kommer ikke ind under huden på mig. Hvem er hun? Hvad indeholder hun? Det samme med de voksne børn og med hushjælpen, spillet af Pernille Højmark. Alle sammen virker de på en kunstig måde som statister, der kun er opfundet for Jesper Christensens karakters skyld. Det er synd. Og det er en stor mangel i en film, der ellers ville have haft et kæmpe potentiale. Min næste anke er, at det hele virker temmelig konstrueret. Hvor sandsynligt er det lige, at den samme familie oplever både en modstandsmand, en nazist, en feltmadras og så en familiepatriark der, som tiden går og på trods af skrupler i begyndelsen, samarbejder hensynsløst med nazisterne. Et samarbejde så voldsomt, at Jesper Christensens karakter læner sig op ad en retssag og mulig fængselsdom og konfiskation af ejendom i retsopgøret efter krigen. Og netop denne sidste anke leder tilbage til min indledning om den abrupte afslutning på filmen. For hvorfor afslutte filmen lige der i sommeren 1943, inden samarbejdspolitikken brød sammen den 29. august? Hvorfor ikke fortsætte filmen hele krigen igennem, og afslutte fortællingen med retsopgøret? På denne måde virker hele filmen underligt ufærdig. Med mindre altså, at Anders Refn planlægger en "De forbandede år nr. 2". Det vil jeg håbe på, for emnet er så vigtigt et kapitel i den danske historie, at det fortjener at blive fulgt helt til døren. Jeg kan kun give 3 stjerner til "De forbandede år", for de mangler som jeg har har beskrevet i min anmeldelse trækker ned. De 2 første stjerner giver jeg for Anders Refn's mod til at behandle samarbejdspolitikken. Den tredje stjerne går til Jesper Christensen for hans pragtpræstation.

Claus

Der er meget at elske omkring de forbandede år, en interessante historie et familiedrama der påvirker alle omkring dem, svære beslutninger osv. Det der holder filmen for at modtaget mere ros fra mig er tiden, selvom filmen er 2 timer og 32 min er det ikke nok tid, til at fortællingen kan slå igennem, virkelig er en stor skram. Jeg håber at filmen bliver en succes så vi kan få en serie på tv ligesom Lykke Per fik for et stykke tid siden, alle sammen gør et godt stykke arbejde stor ros til skuespillerne, dog 1 stor ting der virkelig går mig på nerverne er hvordan film bare slutter hvor en meget følsom scene bliver vent 180 grader for skærmen skifter bare til sort that´s it.
i det hele taget en god oplevelse 4 store stjerner herfra.

Leneuser/10629

Det er den bedste film, jeg har set i årevis, og jeg har set en del! Fantastisk præstation af Jesper Christensen & Bodil Jørgensen - men også rigtig mange stjerneskud blandt de unge skuespillere. En noget anderledes film om besættelsen, der viser at ikke alt er sort eller hvidt - at der har været store dilemmaer og svære beslutninger at skulle træffe. At vi ikke bare var "helte", der hjalp jøder til Sverige eller var modstandsfolk. Det er DANSK historie, råt for usødet! Det er den type film, som er sjældne - nemlig at man har svært ved at slippe den, og at filmen bringer stof til eftertanke. Venter med spænding på fortsættelse, der MÅ komme.

maiuser/505959

Den er ok, ikke superspændende, men meget godt skruet sammen og fortalt på en måde,så man kan sætte sig i de forskellige personers sted, og manglende viden om mange ting i de første år af krigen.Meget modsatrettet information.Det er så nemt at sidde bagefter og dømme,med al den viden man har nu.Der var mange ting ,der skulle være plads til i de 2½ time den varede, så lidt hurtigt tempo,og nåede ikke helt at føle med personerne.Omhandlede fra start krigen og til 1943.Den ville være rigtig god som serie

Nikolaj

Den stærkt promoverede danske film "De forbandede år" var jeg så "heldig" at se d. 6/1. Der var lagt op til et brag af en dansk film, Bodil Jørgensen og Jesper Christensen i samme film. Allerede dette var nok til at få mig i biografen og oven i det, er der jo også noget særligt i luften over film fra 2. Verdens krig. Det er jo en vigtig del af vores historie.

Når det er sagt så er der intet i denne film der lykkes, filmen virker sjovt overfladisk, der er intet galt med skuespillerne. Men de er heller ikke vildt gode, Pernille Højmark mister sin søn (cyron melville) i et opgør mod tyskerne da han gemmer sig ude i familiens skur. denne scene hvor at Pernille højmarks karakter får beskeden at vide, røre mig ikke... den virker ikke ægte, dog bliver jeg ved med at tage mig selv i at tænke "gud, hvor har Pernille dog fået mange rynker"... i hele 2 og en halv time, sker der ikke det store... kun en masse snak og når der endelig sker noget så bliver det kun fortalt. Denne fortæller-evne virker rigtig godt i Lise Nørgaard's Matador, med hele lære Andersen og misse og balkonen-historien og mange andre. Men i "de forbandende år" sker der intet og når der endelig sker noget bliver det nok fortalt bl.a i filmen giftes datteren med en tysk officer. Og der er der i teorien jo en storyline der, der virker men den bliver slet ikke ført i havn. Til slut i filmen får man besked om at tyskerens skib er sunget, uden videre. I filmen møder vi Jesper Christensen i rollen som Karl Skov og Jesper Christensen, spiller som sædvanligt super godt. Hans mimik er på plads og fremtoningen spiller. Men problemet her er at hvis man hiver fat i andre personer fra andre serier så som Kaj-Holger fra Krøniken med hans Radio/fjernsyn virksomhed eller Mads Skjern fra Matador med sit tøjemperium. Så ved du hvad de hver arbejder med og hvad firmaet bygger på. Men her i "De forbandede år" efter 2 og en halv time, har jeg hverken nogen ide om hvad han lavet eller hvad firmaet producerede. Det var simpelthen et for kedeligt valg Ander Refn her havde truffet karaktermæssigt.

Ifølge medierne har manus ligger klar i 20 år. Her undre jeg mig dog over at han ikke droppede den efter blot 5 år. Historien er simpelthen så tynd, derfor passer titlen fint (de forbandede år) Det er jo egentlig bare nogle pressede år i en virksomhed som man følger. Og ikke en krigsfilm derimod Hvidsten Gruppen. Bodil Jørgensen plejer også at slå igennem i film, men ikke her. På de 2 og en halv time filmen varede gik jeg ud af biffen og kom i tænke om jeg overhovedet ikke kunne huske en eneste replik fra hende som virkelig slog igennem i filmen. Hendes figur var ikke et must-have.

I filmens slutning vises her et udgør mellem Jesper Christensens karakter og en af hans sønner efter han er blevet afsløret i at gemme våben i huset, her giver Jesper sin søn et ultimatum at det er ham eller familien. Her vælger sønnen at forlade familen, resten skal man tænke sig til. Her tror Anders Refn igen at han kan lege med forskellige genre, men det lykkes ikke, man bliver egentlig bare tvær over at man har set en 2 og en halv time lang film der bare brækker sig af de såkaldte cliffhangers... det er jo vildere end i David Lynch's Twin Peaks, forskelligen er bare at her fungere det ikke.

Efter en masse kritik synes jeg også at man skal huske på at Crew'et bag filmen virkelig har gjort sig umage med tøjet, lokationer og rekvisitter. Det sætter jeg pris på i en film.

Til Anders Refn, hvis du går og brygger på en "De forbandede år vol. 2" så lær af denne failer. For jeg vil hellere se en extended-version af Rich Kids.

Jesper Christensen får én stjerne og Crew'et bag fortjener én stjerner fordi de prøvede. To stjerner af seks

- Nikolaj Rosenmejer.

Ninse

Film vi nogensinde har set. Se Traileren, og du har set filmen og sparet 220 kr samt 2,32 time :)

Anitauser/36248

- men den slutter nærmest midt i en sætning....

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.