Cookie- og Privatlivspolitik

De særlige

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har i de fleste scener en let stemning. Den indeholder dog scener, hvor psykisk handicappede personer bliver utrygge og angste og reagerer overraskende og voldsomt. I en scene fx går en psykisk handicappet dreng pludselig amok, overfalder og slår en plejer, så plejeren får næseblod. Da scenerne er af kortere varighed og ingen personer kommer alvorligt til skade, vurderes filmen til kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
23.01.2020
| |
1 time 54 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Hors normes
|
Versioner: se alle
2D, Babybio
|

Det franske feel good-drama 'De særlige' er den nyeste film fra instruktørerne bag publikumshittet De urørlige.

Deres nye film handler om to særlige mænd, der er ret forskellige. Bruno er en midalderende single jøde. Malik er en muslimsk familiefar.

De har dog en ting til fælles. De giver alt de har for at hjælpe unge autister, og ikke de nemme sager. De unge mennesker som staten giver op over for, sendes nemlig afsted til Bruno og Malik, som på alternativ vis underviser og støtter patienterne samt deres familier.

'The Specials' fik verdenspremiere ved filmfestivalen i Cannes, og er med sit hjertevarme budskab yderst sammenlignelig med filmskabernes forrige film. Mange af de medvirkende i filmen er desuden amatør-skuespillere med tilknytning til autisme.

I rollerne som Bruno og Malik ses to af fransk films førende mænd, Vincent Cassel og Reda Kateb. (Copyright: kino.dk) 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (69 votes)
4.7
3.8

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "... filmen [oser] af hjerteblod og er så bundsympatisk og feel-good-agtig, at den er svær ikke at holde lidt af." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "... Nakache og Toledano [...] har skabt en hjertevarm, helt igennem sober, kun lidt kunstig og konstrueret film, ud af et meget svært emne. Se, det er en rigtig feel good-oplevelse." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... en film om autister til de pårørende, og den er samtidig en ode til ildsjæle i socialt arbejde. Er der plads til den slags som fiktionsfilm i biografen? Et stort ja til det spørgsmål. Også selv om vi må trækkes med lidt sødsuppe undervejs i den velsmagende feel good-menu." (Jacob Wendt Jensen)

  • Politiken

    "'De særlige' er en feel good-film, men langt det meste af vejen også en velgørende realistisk og relevant en af slagsen." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Det er alt sammen fint – og blue collar-rollen klæder Cassel – men facit er givet fra begyndelsen. 'De særlige' er en dramatisk rekonstruktion af et forløb, man hellere så skildret i en film uden filter." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Celina

De Særlige er en sød og vedkommende film der rører og vækker én - den har noget på hjerte, tager et vigtigt tema op og fortæller en historie fra det virkelig liv.

Johnny

En varm skildring af de ildsjæle, som ta'r imod de svageste og mest krævende tunge autister. Fantastisk skuespil med alvor og alligevel en del humor. En menneskevarm film du ikke må gå glip af.

dana

Jeg havde meget store forventninger til denne film. 4 gange tog jeg i biografen sidst instruktørerne da “De Urørlige” kørte. Det bliver kun en enkelt gang for denne film men det betyder bestemt ikke at den er mindre god. Det var dejligt at følge med i flere fortællinger og altså derfor blive rørt på forskellige måder. Jeg kan ikke anbefale den nok! Helt igennem smuk og fantastisk film!

Sophie

En stor anbefaling af ‘De særlige’. En film baseret på en sand historie om ildsjæle, der kæmper for mennesker med svære tilfælde af autisme. Fortællingen er fuld af varme og hjerteblod, humoristisk, men skildrer også den sande virkelighed, hvor kampene må kæmpes.

Camilla

Et seriøst tema der bliver taget op hvor der samtidigt er plads til et grin her og der. Ikke alle der ved hvor svært det er at være forældre til et barn med autisme eller hvor svært det må være at være autist. Synes filmen formår at skildre det godt, fantastisk skuespil og script.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.