Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Jojo Rabbit

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en gennemgående stemning af spænding med en undertone af grotesk humor. Skønt filmen overvejende er præget af dialog, er der en række scener med voldsomt indhold. En person får en kniv i låret mens en anden såres hårdt af en håndgranat. I krigsscener ses skud, bombardementer og eksplosioner hvor en by opleves udbombet med lig i gaderne. Flere gange ses en række mennesker hængt på et torv, og i ét tilfælde er der tale om en person, som vi har lært at kende. Da det voldsomme imidlertid er omgivet af sort humor og ikke er detaljeret beskrevet, vurderes det, at filmen kun kan virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 11-15 år. Filmen får derfor en 15-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
16.01.2020
| |
1 time 48 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Jojo Rabbit
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio, Strikkebio
|
Billetter
Jojo Rabbit

Komediedramaet 'Jojo Rabbit' er en Anden Verdenskrigs-satire om en ung nazistisk dreng, som kommer igennem krigens barske tider ved at have Hitler som sin usynlige fantasiven.

Den fjollede udgave af Hitler hjælper Jojo med at håndtere alle de ubehageligheder, som Hitlerjugend kræver af drengen. Men da Jojo opdager, at hans mor gemmer en ung jødisk pige i deres hjem, ændrer alt sig.

'Jojo Rabbit' er instrueret af Thor: Ragnarok-instruktøren Taika Waititi der både står bag manuskript, instruktion og selv spiller rollen som Adolf Hitler. Han vandt tilmed en Oscar for sit manus.

Skuespillerholdet tæller desuden Scarlett Johansson som Jojos viljestærke mor, mens Oscar-vinderen Sam Rockwell igen spiller en bemærkelsesværdig karakter som Hitlerjugend-træner.

Filmen modtog den prestigefyldte publikumspris på Toronto Film Festival 2019. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (179 votes)
4.9
4.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... går man ind i biografens mørke med et åbent hjerte, så går man også hulkende og paf hjem." (Søren Staal Balslev)

  • BT

    "... en film, der har hjertet på rette sted og både er meget rørende og medrivende - og til tider virkelig sjov i al sin nærmest Monty Python'ske absurditet." (Thomas Brunstrøm)

  • Dagbladenes Bureau

    "Hvem sagde, at en komedie ikke både kan være skræmmende, tænksom og dybt fornøjelig på én og samme tid?" (Casper Hindse)

  • Filmland P1

    "... Taika Waititi giver komikken bid med sit Hitler-portræt og giver alvoren farve med sin finurlige humor. 'Jojo Rabbit' er en af de sjældne film, der ikke vil kendes til grænser – hverken for god og korrekt opførsel eller for filmiske genrer." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Jojo Rabbit' er en både fin og charmerende film. Scenografien ligner noget fra en Wes Anderson-film (ikke mindst synes 'Moonrise Kingdom' (2012) at være en tydelig inspiration), og i glimt rammer humoren det grotesk absurde i den nazistiske ideologi på kornet ..." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... filmen tilbyder hverken nogen nye indsigter i den menneskelige psyke eller korrektiver til måden, vi taler om historien på." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Weekendavisen

    "Waititi har en særlig tilgang til stoffet. Han tager ikke historiske hensyn, der er ingen nedarvet fordom. Der er bare Jojo og Elsa. I de bedste scener bliver filmen til magisk realisme. Og er da en lykkelig dannelsesskildring." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Christian

Absolut bedste film, jeg har set i år. Waititi er unik og kan sit kram. Den er på en og samme tid sjov og sød og spændende og underlig og trist og dybsindig og alvorlig.

Felix

Taika Waititi. Du kan virkelig ikke skuffe mig. Først lavede du en af de bedste MCU-film, nu er du tilbage med nazi-satire. Og den er virkelig god. Manuskriptet er helt i top, og skuespillet er fænomenalt, især det nye unge talent Roman Griffin Davis. Hepper på den til Oscaruddelingen.

Alexis

'Nuff said.

Wayne

Ja, Taika Waititi har lavet en komedie - men den er i virkeligheden mest en film, som er forsøger at se gennem øjenen på en 10 årig tysk dreng, i slutningen af 2. Verdenskrig. Hverken mere eller mindre.

Om en 10 årig stadig kan have en fantasiven er vel muligt? Og at han optræder i skikkelse af den 10 åriges store helt, Adolf Hitler er vel lige så sandsynligt.

Derfor virker den del af historien egentlig ganske troværdig. Selvfølgelig benytter Waititi sig af muligheden for at trække på nogle velkendte komedier - mens han karrikerer Hitler. Hvis præmissen er at det er Johannes (Jojo) Betzler's udgave af Der Führer - så lykkes det vel efter hensigten.

Waititi tilfører normalt sine film et gran af galskab, og en helt egen humor - hvilket man også oplevede i Hunt for the Wilderpeople, som også handler om en drengs oplevelser i en vanvittig voksen-verden.

Jojo's verden besværliggøres af at han på ingen måde lever op til forventningerne om at være farlig nazi-kriger - samt af det faktum at hans mor ikke sympatiserer med Hitlers nazityskland.

Desværre modarbejder den rene komedieform også den fine poisi, som blandt andet det tydelige forbillede Chaplin formåede at bringe med ind i sine film.

Vi får en masse absurde komiske situationer, hvor det nærmest ikke føles som om der er noget på spil - selv om det modsatte i den grad er tilfældet. Derfor endte jeg faktisk ikke at føle noget, på tidspunkter som ellers gav rigelig mulighed for det.

Som følge af det, ender filmen med at skuffe en smule - for ideen var bedre end udførelsen.

Men det er bestemt ikke en dårlig film, jeg er stor fan af Waititi's skæve vinkler - som også gav Thor en film i MCU regi, som endelig var værd at se.

Trailere og foromtale havde bare lovet endnu mere - og måske noget som kunne have tenderet et mesterværk. Det er det ikke, det sløser Waititi lidt væk i frygten for at træde ud af komikken.

Filmen garneres af fine præstationer af Scarlett Johansson - og især Sam Rockwell som endnu en gang beviser at han har et helt særligt komisk talent. Om Roman Griffin Davis har et talent, ud over at være en charmerende 10 årig må fremtiden vise.

Filmen er nomineret som bedste film, ved Oscar uddelingerne - men den er ikke blandt favoritterne. Dog fortjener den klart at blive set for sine billeder og herlige indfald.

8/10 - 5/6

Tobias

Jeg har i de sidste par år, været stor fan af Taika Waititi’s arbejde. Fra hans skuespil/skriver/instruktør rolle i den fantastiske gyserkomedie What We Do In The Shadows, til han instruktør arbejde i den suverænt sjoveste Marvel fil til dato; Thor: Ragnarok, og videre til hans selvskrevne og instruerede spin-off serie, af What We Do In The Shadows (som er min yndlings sit com fra 2019). Da jeg så læste, at han skulle lave en komediefilm om 2. verdenskrig, så var den med det samme et must see! At lave sjov med vampyrer og superhelte er en ting, men det er ikke altid en god idé, at gøre det med så tunge emner som krig, og slet ikke om børn i krig. Så jeg var mildest talt spændt på at se, om det ville gå godt for Waititi og co.

Jeg har altid følt mig draget af comedy. Gerne de mere utraditionelle grene af comedyen, hvis muligt. Det er altid spændende når folk tør tage en chance, og lave sjovt med noget ”farligt”. Desværre i disse krænkelsestider, går der længere og længere i mellem, at vi hører en god voldtægtsjoke, en god homojoke eller det altid så dejlige Hitler-kort. Heldigvis for os alle sammen, så har Taika Waititi turde smide det helt store Hitler-kort med hans, mesterværk Jojo Rabbit! Jeg tror ikke denne anmeldelse bliver særlig lang, for jeg kæmper virkelig for at finde ting, som er bare minimale negativer. Skuespillet er i top. Dette er hovedrolleindehaver Roman Griffin Davis’ første rolle nogensinde, og han er allerede blevet nomineret til en Golden Globe. At sige hans fremtid er lys, vil mildest talt være en underdrivelse, hvilket fund han er! Scarlett Johansson, leverer en på samme tid smertefuld, men også let på tå performance, på en måde som jeg aldrig har set det gjort før, og fortjener helt klart begge sine Oscar nomineringer. Sam Rockwell er som altid fantastisk, det samme kan siges om det unge stjerneskud Thomasin McKenzie. Ja selv Rebel Wilson gør det godt!? Hatten af for Waititi! Scenografien og kostumerne er spot on, og manuskriptet er snorre lige! Selvom det er en comedy, bliver man på intet tidspunkt taget ud, af den tid som filmen foregår i, og jokesne har et bredt spænd fra high til low-brow comedy, så alle kan være med. Hatten af for Waititi! Men lige når man tror, at man er sikker i comedyland, så kan filmen med et skifte. Der er flere scener, som er decideret tårefremkaldende, og som vil efterlader hver en seer måbende i chok og sorg. At man kan gøre sit publikum bange og kede af det, med krigsscener hvor børn bliver skudt, og derfor inden for få sekunder efter, at have set døde børn, give sit publikum grineflip, er comedy og tragedie i en pardans, som jeg aldrig nogensinde har set det før, og nok er uden for min fatevne, rent håndværksmæssigt. Hatten af for Waititi!

Som sagt, så kan jeg næsten ikke grave noget negativt frem, at sige om Jojo Rabbit. Den første halvdel af filmen, kan med rette beskyldes for at være alt for langsom til tider, men det niveau og tempo, som bliver sat i anden halvdel, gør uden tvivl op for det. Er Jojo Rabbit en af de sjoveste film jeg har set? Nej, det er den ikke, men det skal den heller ikke være, for det er i bund og grund en historie om børn i/under krigen. Udfra det, er Jojo Rabbit så en af de mest imponerende comedy film jeg nogensinde har set? Ja, det vil jeg sige. Historien er sig selv er dybt tragisk, men den bedste måde, at komme igennem og videre fra tragedie er vel med latter. Man kan, og skal gøre grin med alt, for hvis man ikke kan se det sjove i ting, så kommer vi som mennesker aldrig videre. Dette har Taika Waititi forstået, og dette må siges, at være en af grundende til, at han er på vej mod stjernerne med ikke blot egne film, men også med projekter hos Marvel og Star Wars. Jeg glæder mig som et lille barn til, at følge ham for han har uden tvivl potentiale til, at blive en af de helt store.

Katrine

Denne skæve, sjove og skøre film, skildre med en kærlig tone en meget svær tid i historien. Jeg er vild med den.

Thomas

Den ser jo alt for grineren ud.

S. Rico

Lige fra første scene giver Taika Waititi den fuld gas som fjollet "Adolf, min hemmelige ven". Det er en fremragende og original idé, men humoren i scenerne mellem Jojo og Hitler nåede desværre aldrig at ramme mig.

Til gengæld elskede jeg stort set alt andet ved filmen. Sam Rockwell er genial og virklig morsom som børnenes nazi-træner. Scarlett Johansson spiller perfekt som Jojos mor og gør det både underfundigt sjovt og rørende. Og så er der selvfølgelig samspillet mellem Jojo og den unge pige Elsa (Thomasin McKenzie fra Leave No Trace). Deres venskab er filmens nerve og bringer glade minder fra både Moonrise Kingdom og The Book Thief.

I takt med at Jojo indser, at krigen ikke bare er en leg, skifter filmen også karakter og går fra komedie til alvorligt krigsdrama. Det ser man ikke så tit og er et modigt valg, der rent faktisk fungerer. Jojo Rabbit viser krigens vanvittige absurditet set gennem en 10-årig dreng - samtidig med, at han selv gennemgår en helt afgørende udvikling i sit liv.

Claus

Lige siden jeg så traileren til Jojo Rabbit har jeg været nysgerrig over filmen, hvad for en historie vil der blive fortalt, hvordan laver men en comedy som tager inspiration fra anden verdens krig være sjov osv. Efter at havde set den kan jeg med glæde sige at film var hyle morsom, Taika Waititi har virkelig gjort et godt stykke arbejde, der er masser af gode jokes nogle af dem vil får historiker til af små grine det er jeg næsten sikker på, dog jeg er sikker på at nogle ikke vil finde noget af det sjovt og det helt fint.
Jeg er især vild med hovedskuespillerne samt birollerne, Taika waititi som Adolf en fantasi-ven til vores hovedrolle Jojo. Thomasin Mckenzie som Elsa der gemmer sig for nazierne og Scarlett Johansson som Rosie, en mor som gør alt for at holde sammen på sin familie i de mørke tider. Alle bringer deres bedste selv børene er rigtig gode. Der er ikke mange ting jeg ikke kan lige ved filmen, jeg skal virkelig tænke over små ting.
jeg skal helt sikker se filmen igen, det bliver til 5 store stjerner her fra.

Niclas Dalby

Det gik stærkt - 17 dage inde i januar og allerede nu bliver vi mødt med én af årets mest kontroversielle film. Der er dem, der vil rynke på næsen og ligefrem sige instruktør Taika Waititi's seneste film om nazismen er direkte respektløs; For helt ærligt, hvem kan i sin vildeste fantasi finde på at skrive og instruere en film, der laver noget så tragisk som 2. verdenskrig om til en komedie? Der er også dem, der bestemt vil have sine indvendinger om stilen, musikken, scenografien og farverne, hvilket alt sammen falder på et mere teknisk niveau - og så er der dem, der vil se Jojo Rabbit som et af de seneste års varmeste, sjoveste og mest sigende komedier. Taika Waititi har en meget bestemt form for komik, hvilket han tager med over i sin seneste film; Der er snert af Thor: Ragnarok, Hunt for the Wilderpeople og What We Do in the Shadows, men på trods af dette føles Jojo Rabbit til tider stadig meget original og forfriskende - hvis man ser den, for hvad den reelt set er.

Man kan med rette spørge sig selv om hvorfor Taika Waititi vælger at kaste sig ud i en så kontroversiel film, der forsøger at tackle et så ømtåleligt emne - han kunne blot have fortsat på bølgen af succes og lave den næste store Thor film (som han er i gang med), forhandle sig til en Star Wars kontrakt eller kaste sig ud i en hvilken som helst stor franchise, hvor pengene med garanti blot ligger og venter. Hvorfor lave en coming-of-age, komedie-drama om en 10-årig nazist, hvis imaginære ven er en satirisk version af Adolf Hitler? Hvis man kender til Waititi's tidligere film ligger svaret måske der; Den New Zealandsk-fødte instruktør finder og fortæller om humor gennem tragiske hændelser, episoder og begivenheder; Hvad end om det er små personlige fortællinger som Boy eller mere universelle som Jojo Rabbit. 

Jojo er en ung dreng, der bor hjemme ved sin mor Rosie (Scarlett Johansson) og har en  drøm; Han vil være den næste store nazist. En skikkelse, der indgyder respekt og frygt hos alle, der blot så meget som kigger forkert på ham og ikke mindst være den næste store, som gør Hitler stolt. Hans verdensbillede krakelerer dog, da han finder en forældreløs jødisk pige i sit eget hus, som Rosie har taget sig af - en konflikt opstår inde i Jojo; Skal han informere Gestapo med det samme? Lære noget om den forfærdelige jødiske kultur fyldt med horn, haler, djævelen, tankelæsning og ikke mindst kannibalisme eller ligefrem forsøge at snakke med hende velvidende om, at det kan blive hans sidste samtale, nogensinde?  

Jojo Rabbit er en komedie, der fortæller historien gennem en 10-årig drengs øjne, hvilket er grunden til, hvorfor filmen bliver så vellykket, som den er. Der ligges ikke skjul på, at vi befinder os i Nazityskland, hadet til alle andre end arierne er stort og udryddelsen skal ske, helst i går. Der hænger hagekors på hver eneste husmur, sangene handler om tyskernes ret til at være på jorden og fagene i skolen bruges udelukkende på at fortælle om de forfærdelige jøder, der forsøger at overtage verden gennem sort magi. Børn bliver sendt til lejre, hvor de lærer hvordan man håndterer våben, kaster med granater og bekæmper fjenden i nævekamp af Kaptajn Klenzendorf (Sam Rockwell), men alt dette er blot rammen for filmens egentlige temaer; For hvordan kan det være, at hadet til en person kan blive så stort blot gennem fortællinger og billeder? 

Taika Waititi bruger 2.verdenskrig som en skabelon for hvad han egentlig vil fortælle, hvilket er årsagen til den store kontrovers. Der er dem, der mener, der ikke er gået lang nok tid, før man kan lave en satirisk komedie om Hitler og krigen, men ser man bort fra dette, indeholder Jojo Rabbit så meget hjerte, at den er svær ikke at holde af. 
Den lille dreng, der blot er blevet indoktrineret forsøger gennem filmens spilletid at finde sig selv og ikke mindst finde ud af, hvorfor mennesker hader hinanden - måske uden grund. Det er universelle temaer, der er lavet film om utallige gange før, men vi lever i en tid, hvor man ikke skal glemme den kærlighed, der stadig findes inde i mennesker og ikke mindst hos børn. Det er også her, hvor Taika Waititi gør bedst brug af sine evner som instruktør og manuskriptforfatter, for hvor Jojo Rabbit bliver markedsført som en komedie skal man ikke tage fejl af, at den indeholde nogle af de mest hjerteskærende scener i en komedie i nyere tid. Der er scener med minutters mellemrum, hvor man går fra grin til gråd til ubehag og teamet bag markedsføringen har klogt valgt ikke at vise hvor mørk, denne film i sandhed bliver.   

Roman Griffin Davis, Scarlett Johansson, Thomasin McKenzie, Sam Rockwell, Stephen Merchant og mange flere; Det er et solidt cast af folk Taika Waititi har fået samlet sammen og de gør det alle fremragende. Scarlett er til tider lige så god, som i Marriage Story, Sam Rockwell er fantastisk morsom, Thomasin McKenzie er solid som altid og Stephen Merchant står for filmens måske sjoveste indslag som et medlem af Gestapo, der leder efter jøder i husmure, men det er dog debutanten Roman Griffin Davis, der stjæler billedet som den unge Jojo. Taika formår, som altid, at finde de skuespillere, der passer bedst til hans film uanset alder og køn, hvilket gør ham til en fantastisk instruktør og Jojo Rabbit er blot endnu en film af hans, som fortjener at blive set.  

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter