Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

1917

Tilladt for børn over 15 år
Filmen er et krigsdrama. Den har en truende og angstpræget grundstemning, og indeholder talrige scener fra skyttegrave og slagmarker. Her ser man adskillige døde, blodige og hårdt sårede soldater og heste tæt på. Der er flere scener med nærkampe og soldater, der bliver skudt og stukket ned med kniv. I en længere scene forbløder en soldat. I en anden scene begraves en soldat i murbrokker efter en eksplosion. Det skræmmende indhold forstærkes af chokeffekter, løbende rotter og en ildevarslende og voldsom lydside. Det vurderes på den baggrund, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
02.01.2020
| |
1 time 58 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
1917
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, Babybio, Seniorbio
|
Billetter

Krigsdramaet '1917' handler om de to unge, britiske soldater Blake og Schofield, der bliver stillet overfor en umiddelbart umulig mission en dag under Første Verdenskrig.

Blake og Schofield bliver sendt dybt ind på fjendens territorium for at advare deres egne mænd om et skæbnesvangert baghold.

Hvis de to unge soldater fejler, vil 1600 mænd miste livet.

'1917' er skudt som én lang sekvens, hvor kameraet næsten uden at klippe følger de to soldater gennem skyttegrave, pigtråd og eksplosioner.

Den 14 gange Oscar-nominerede fotograf Roger Deakins står bag cinematografien, der byder på både storslåede action-sekvenser og naturens rolige skønhed.

Filmen er instrueret af Sam Mendes, som tidligere har stået bag film som Skyfall og American Beauty, og har bl.a. Colin Firth, Benedict Cumberbatch og Mark Strong på rollelisten.

1917 er nomineret til 10 Oscars, heriblandt bedste film. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (183 votes)
5.2
4.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Sam Mendes giver os med denne smukt slebne juvel en tiltrængt og tidløs mulighed for at lade den store krig komme under huden på moderne seere, en gave som på sigt meget vel kan have en enestående kulturel værdi, der rækker langt ud over økonomiske gevinster ved produktionen." (Søren Staal Balslev)

  • Børsen

    "... hvis man elsker krigsfilm, er der masser af spændende scener. Ligeledes er det forfriskende, at Sam Mendes tager livtag med Første Verdenskrig, som slet ikke har fået den samme filmiske opmærksomhed som Anden Verdenskrig. Men slutresultatet er, at '1917' først og fremmest er en overfladisk film." (Michael Solgaard)

  • Dagbladenes Bureau

    "Sjældent har en film turdet være så makaber, så dyster og alligevel så smuk i sine billeder, som tilfældet er her." (Casper Hindse)

  • Ekstra Bladet

    "Tidsfaktoren og vigtigheden i opgaven giver '1917' et nærmest thrillerlignende præg, og man sidder bogstavelig talt på kanten af sædet i samfulde to timer." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... krig [bliver] malet op med et helt nyt greb i '1917'. Det projekt lykkes i imponerende grad." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Mendes har fuldkommen gehør, og der er ingen falske toner i '1917', end ikke i de scener, der i mindre ferme instruktørers hænder kunne kamme over i klægt melodrama. '1917' er en mesters værk, der ligner en født krigsklassiker." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "'1917' er en hvileløs tour de force gennem ikoniske scenarier fra Første Verdenskrig, hvilket Sam Mendes udnytter til et filmsprog af så skiftende stilarter, at kun soldaten i centrum synes at binde det sammen." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "'1917' føjer sig smukt til kongerækken, men den ændrer ikke spillets regler, som jeg tror, at Sam Mendes havde til hensigt. Det er smuk, pædagogisk historiefortælling. Men vi bliver faktisk ikke klogere på, hvordan det var eller hvorfor vi var der." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Niklasuser/113015

Det er længe siden jeg har set SÅ god en film.
Hvis du bare så meget som overvejer at se den, så kom afsted!
Det er en af dem der bør ses i biografen.

Synnøve

Velspillet :) Autentisk historie.

ellen

Den sidder i kroppen længe efter du har forladt biffen

August

1917 er en god veludtænkt krigsfilm fra sam mendes. Hvis jeg skal starte med at beskrive sam mendes arbejde med filmen, så ville jeg sige at han har gjort et fantastisk arbejde, da historien i filmen kommer fra breve fra de forskellige lejre i krigen og fra sam mendes bedstefar som var med i krigen, så i forhold til en temmelig simpel historie som de har indsamlet fra breve, har sam mendes virkelig gjort det til en spændende film.

Filmen har nogle fantastiske hjertebankende scener, og giver også et godt indtryk på den trauma soldaterne har haft, og hvor forfærdelig krigen var.

Jeg ville til sidst lige understrege at der godt nok ikke er specielt meget historie i filmen, og da filmen var slut troet jeg at den var halvejs igennmem. rigtigt fedt at filmen er lavet uden nogen krydsklip. Musikken i filmen er også god.

(Den skal helst ses i biografen for at opnå den bedste oplevelse)

Aleksandr

Rigtig god film meistro

S. Rico

1917 er fra start til slut en vild og fantastisk flot opvisning i production design og kameraføring. Man kan bare læne sig tilbage og nyde det tekniske arbejde. Ulempen er, at man ikke kan lade være med at sidde og sammenligne one-take gimmicken med Birdman. Og det tog mig ud af filmen ift. engagement med hovedkaraktererne.

Historien er da heller ikke voldsom genial. Rutchebaneturen på lærredet fik mig til at tænke på en Super Mario forhindringsbane, hvor man skal føre spilleren igennem og over alverdens fysiske forhindringer, undgå at blive skudt, og indimellem selv dræbe de onde "bowser".

Manglen på historie og engagement kan dog ikke fjerne det faktum, at det en en mesterlig lavet film. Sceneriet mod slutningen, hvor vores helt løber på tværs af slagmarken, mens alle andre charger fremad, fremstår som de vildeste og flotteste billeder, jeg har set i lang tid. 4½ stjerner.

MArCuS

Den bedste krigsfilm jeg har set til dato!

Jens Kirk

1917 er vanvittig flot og velspillet. Der er tid og rum til at følge de 2 britiske soldater Blake og Schofield på deres færd igennem den forladte slagmark. Opgaven er ligeså svær, som den er enkel. Gå igennem forladt fjendeland og aflever et brev til jeres kammerater på den anden side af fjendeland. Mere om selve handlingen skal ikke lyde fra min hånd, men på trods af en rolig film, med tid til at dvæle og med tid til eftertanke og refleksion, så holder spændingen hele vejen igennem. Hjertet sidder oppe i halsen. Grunden til, at jeg ikke kommer helt op at ringe med 6 stjerne er, at det ikke står klart for mig, hvorfor filmen skulle laves. Filmen bidrager ikke med ny viden om 1. verdenskrig, eller med en ny fortolkning af allerede kendt viden om 1. verdenskrig. Samtidig er der heller ikke noget efterskrift der kan kaste lys over, betydningen af Blake og Schofield og deres mission. Og det er måske også netop det helt store spørgsmål jeg sidder tilbage med, ovenpå filmen, for er der tale om en historie, baseret på virkelige begivenheder, eller er der tale om et rent fiktionsværk. Jeg ved det ikke. Jeg gik fra biografen med en underlig uforløst fornemmelse, og netop derfor kommer jeg ikke helt op at ringe med 6 stjerner. Men 1917 gav mig til gengæld helt eminent skuespil, utrolig flotte billeder og en vanvittigt spændende historie. Og det er jo ikke så ringe endda.

Rigmor

Jeg har set mange film om de to verdenskrige og jeg mener, at 1917 er den film, der er værd at se.

Hans

Nervepirrende fra start til slut, men virkelig ambitiøst lavet.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.