Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

De forbandede år

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en gennemgående konfliktfyldt stemning. Der er en lang række scener med råbende og grædende mennesker og voldeligt indhold. Bomber slår ned omkring en kørende bil. Mennesker kommer i håndgemæng og slår og sparker, lige som politibetjente slår med knipler på en liggende. Flere gange ses personer blive skudt og falde om, og mennesker ses med blodige bandager. Med nød og næppe undgår mennesker en stor eksplosion. Der er desuden et mindre antal scener, hvor voksne har sex. Da hverken det voldelige eller det seksuelle imidlertid er udpenslet, og da der ikke ses personer tæt på komme til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 11-15. Filmen får derfor en 15-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
09.01.2020
| |
2 timer 32 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
De forbandede år
|
Versioner: se alle
2D, 2D (m/ danske undertekster), Babybio, Seniorbio
|
Billetter
De forbandede år plakat

Filmen 'De forbandede år' udspiller sig under den nazistiske besættelsestid i Danmark og giver et indblik i den omdiskuterede samarbejdspolitik under 2. verdenskrig. 

’De forbandede år’ følger en velhavende dansk familie med fabriksejeren Karl Skov, hans kone og fem børn. Hele deres verdensbillede bliver vendt på hovedet den 9. april 1940 med nazisternes indtog i Danmark.

Karl kæmper for at videreføre produktionen på sin fabrik, men må også indse med tiden, at han - ligesom den danske regering - formentlig bliver nødt til at indlede et samarbejde med fjenden for at sikre både sin egen og sine medarbejderes overlevelse.

Men det kontroversielle samarbejde går ikke upåagtet hen, og internt begynder familien at krakelere. Først da Karls søn fra første ægteskab, Michael, melder sig ind i det danske frikorps, sidenhen da den anden søn, Aksel, søger i modsat retning hos Kommunistpartiet. Mens datteren Helene møder en tysk officer. 

Anders Refn, som både instruerer og har skrevet manuskript, har tidligere været med på produktionen af Lars von Trier-filmene Antichrist og Dancer in the Dark. Refns intention har med filmen at give et mere nuanceret billede af Danmark under 2. verdenskrig, som ikke kun består af romantiserede modstandshelte myter. Fordi hvad ville man egentlig gøre, når det onde bankede på døren?

Hvis du er medlem af Biografklub Danmark, skal du reservere billetten i stedet for at købe. Du fremviser din rabatkupon i biografen, når du henter billetten. Når du bestiller til Nordisk Film Biografer, kan du indtaste koden fra rabatkuponen direkte, når du køber billetten på kino.dk.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (413 votes)
4.8
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det er filmens store styrke, at den uden at blive belærende gennemspiller de moralske valg, som familiens medlemmer træffer, og som kan betyde liv eller død. Vi ser dem som mennesker, hvis handlinger og motiver vi kan følge og måske endda forstå." (Bent Blüdnikow)

  • BT

    "'De forbandede år' er en film, der gerne vil en hel masse. Den lykkes ikke med det hele, men med ganske mange ting. Frem for alt har den et forfriskende take på 2. Verdenskrig." (Thomas Brunstrøm)

  • Børsen

    "... krig og besættelse [er] en utrolig kompliceret affære, der ikke er så sort-hvid, som mange tror. Og det viser 'De forbandede år' til perfektion." (Michael Solgaard)

  • Dagbladenes Bureau

    "... en fuldstændig formidabel Jesper Christensen som fabrikant Skov." (Helle Sihm)

  • Ekstra Bladet

    "De gode intentioner bag 'De forbandede år' er tydelige, men det endelige resultat minder desværre mere om en lidt langstrakt historielektion end en menneskeligt medrivende historiefortælling." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... det er [...] en virkelig spændende idé til et portræt af Danmark i krig, Refn og Møller har skabt." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... et tiltrængt filmisk bidrag til vores selvfortælling om Danmark under Besættelsen." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... en fuldvoksen og teknisk overlegen film med et skarpt blik for kompleksiteten i besættelsestidens dilemmaer, rullet ud som en god, gammeldags fortælling fra de ikke specielt gode, gamle dage." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Anders Refn og Flemming Quist Møller betoner, at de ikke har villet skrive en historie om klare og korrekte valg i rene farver. Ej heller fortælle "en nostalgisk historie om en tid, der ligger bag os". De vil beskrive mentaliteten og tale om prisen for at turde tage stilling. I den henseende leverer 'De forbandede år', hvad den lover." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Katharina

Fantastisk skuespiller præstationer. Filmen har en dybde og kom omkring mange svære temaer under da Danmark var besat.
Håber at filmen bliver nomineret til bedste udenlandske film ved Oskarpriser i 2020/2021

Morten

“Spændene og rørende film på høj plan - dog en løs slutning, som lægger op til en to’er”

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.