Cookie- og Privatlivspolitik

Apocalypse Now: Final Cut (1979)

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
|
3 timer 2 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Apocalypse Now
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, Særvisning
|

Mesterværket 'Apocalypse Now: Final Cut' foregår under Vietnam-krigen, hvor den amerikanske efterretningsofficer Benjamin L. Willards sendes på en hemmelig mission.

Willads skal opspore og likvidere den gale oberst Kurtz, der skjuler sig dybt inde i Cambodjas jungle, hvor han har etableret sig med sin egen hær af indfødte. Det bliver en rejse gennem krigens helvede og en indre rejse til sindets afkroge.

Den nye version af filmen har helt ny og banebrydende lyd, mens der også er lagt et enormt stykke arbejde i at renovere billedet i 4K ultra-HD.

Francis Ford Coppola har selv klippet filmen om, således at spilletiden nærmer sig tre timer – altså godt og vel en halv time længere end den oprindelige version

'Apocalypse Now' betrages som en af de ultimative film om Vietnam-krigen og er belønnet med to Oscar-statuetter og nomineret til yderligere seks. Filmen har ligeledes vundet Guldpalmen, tre Golden Globes, to BAFTA-priser og utallige andre udmærkelser.

Coppola er især kendt for at stå bag en af filmhistoriens mest mesterlige trilogier The Godfather, The Godfather: Part II og The Godfather: Part III.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (190 votes)
5.2
5.5

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Ekstra Bladet

    "Som filmanmelder er det ret ofte, at man får stillet spørgsmålet: 'Nå, men hvad er så verdens bedste film?'. Det er selvfølgelig komplet umuligt at svare på, for der findes mange gode bud på 'verdens bedste film' [...]. Alligevel ender jeg stort set altid med at svare 'Apocalypse Now'." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Jeg havde kort sagt glemt, hvor utrolig en rejse 'Dommedag nu' er – helt ind i hjertet af mørket." (Vores system kan ikke vise mere end 6 stjerner, men Per Juul Carlsen er så begejstret filmen, at han ønsker at give den 7 stjerner). (Per Juul Carlsen)

  • Weekendavisen

    "Hvis De aldrig har set 'Apocalypse Now', er det nu, der skal handles. Et værk, som aldrig falmer, og en gylden fortælling om mørket i verden. Det er stadig den største antikrigsfilm." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lukas

Du føler virkelig efter 3. Timer, at du var med karakteren. Og det er det som Coppola gør i den her film.
Jeg ved godt at han har lavet “The Godfather” men det her er måske min ynglings. Man kan bare ikke komme uden om, hvor fantastisk den her film ser ud. Eller med det virkelig unikke manuskript. Altså, man vidste bare hvad manuskriptet var, lige efter de første 10-15 minutter. Og så skuespillet. Jamen, når man ser den tror man virkelig at det har sket ude i verden, fordi at skuespillet er så realistisk, og rigtigt for mig.

Apocalypse Now er en Must-see, syntes jeg.

Martin

Mange synes måske filmen var genial, men på trods af at jeg har set den 3 gange nu i håb om, at den rent faktisk ville fange mig, bare en af gangene, så må jeg sige, at jeg stadigt synes den er en af de dårligste krigsfilm jeg nogensinde har set.

Den beskriver stort set kun siden fra galskab og rædsler, hvilket i sig selv måske er genialt nok, men havde nok forventet lidt bredere indhold og et mere generelt billede af Vietnam krigen, af en "Storfilm" som den.

Hans

Helt viiiiild film.

Miklas

Vild film... Tænk at verden har været sådan. Må den aldrig blive det igen...

Lars Michael

Apocalypse Now ( Dommedag nu) fortjent alt den ros den kan få.
Fuldt fortjent at den har fået så meget ros ikke kun i Danmark men i hele verden .
Apocalypse Now er en skræmmende og god film.
Og så synes jeg også at Martin Sheen skal ha stor ros for sin bedste rolle.
Filmen går over i historie som noget af det bedste.

Brianuser/105933

Er du filmnørd, så er det bare om at komme afsted....
Men jeg er ikke sikker på, om du skal tage kæresten/konen med?
Det er ikke filmen til en hygge aften, den er ikke let, og for nogen er den lang.
Men er du filmelsker... bare lidt... til film med kant?
Se at komme afsted, den er et must see

Niels

Hvis den var lavet nu ville man sige at den er kliché fyldt. Samt alt det VoiceOver skulle erstattes af små filmklip om Kurtz (Marlon Brando). Men flot og storslået film. Især er den første 1/3 af filmen rigtig god.

Mogens

Fed oplevelse med fed lyd. 3 timer flyver.

Nikolaj

Efter hans to mesterværker Godfather 1-2 går Coppola videre med at lave dyster fortællinger, den her er nok den mest dystre af dem alle. Man formår at gøre selv os, som ser filmen bims i hovedet. ikke fordi den er dårlig, men pga. af stemningen, lyden og det langsomme tempo. Coppola viser suverænt hvad krig gør mod folk, for denne film er ikke en krigsfilm som Saving private Ryan. Nærmere mere et signal på hvor forfærdelig Vietnam krigen var, og at Amerikanerne faktisk godt kan dumme sig.

Modig film men også genial.

S. Rico

Fantastisk stemning. Fantastisk lyd og musik. Og sikke en historie man får serveret. En rejse gennem junglen af en anden verden.

Og så kom Final Cut versionen i en restaureret udgave. Fantastisk at kunne komme til at se dette mesterværk på et kæmpe Imax lærred. Desværre var lyden lidt forvrænget, når der blev skruet helt op ifm. de store kampscener. Men bortset fra det, så var det en perfekt oplevelse. Final Cut versionen har den helt rigtige længde og er den bedste af de tre versioner.

Apocalypse Now er ikke en film. Det er et inferno af vanvid!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.