Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Joker

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en dramatisk og ildevarslende stemning, og den indeholder adskillige scener med brutal vold og drab. En psykisk ustabil person udsættes for flere voldelige overfald og udøver også selv vold mod andre. I flere scener ses blodigt udpenslede drab. Den brutale vold optræder flere gange i kombination med chokeffekter. Det vurderes derfor, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
03.10.2019
| |
2 timer 2 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Joker
|
Versioner: se alle
2D, 70MM, 2D IMAX, Babybio, Seniorbio
|
Billetter

Filmen 'Joker' handler om oprindelseshistorien bag Batmans ærkefjende, der i filmen går under det borgerlige navn Arthur Fleck.

Gotham City er i oprør, gaderne er fulde af kriminalitet, og spændingerne mellem de velhavende og den fortabte underklasse er på højdepunktet.

Arthur Fleck, der har sine egne dæmoner at kæmpe med, forsøger at finde mening med galskaben gennem et job som klovn med en drøm om en dag at blive stand-up-komiker. Men omverdenens fjendtlighed og hans psykiske sindstilstand sender den ustabile Fleck ned ad en mørk rute, hvorfra der ingen vej er tilbage.

Jokeren er en af tegneserieverdenens mest kendte superskurke, men hans forhistorie er aldrig blevet fortalt på denne måde. Instruktøren og manuskriptforfatteren Todd Phillips tager nemlig ikke udgangspunkt i et eksisterende forlæg, men opfinder sin egen oprindelseshistorie.

Dog er der masser af referencer til fortællingerne om "the Clown Prince of Crime", der på film tidligere er blevet portrætteret af bl.a. Jack Nicholson, Heath Ledger og Jered Leto.

Joaquin Phoenix er nyeste skuespiller til at portrættere titelpersonen i en method acting-præstation, der kan sammenlignes med Robert De Niros i klassikeren Taxi Driver – en film der stilmæssigt lånes en del fra.

'Joker' modtog hovedprisen på den prestigefyldte filmfestival i Venedig og anses som en frontløber i Oscar-kapløbet. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (838 votes)
5.3
5

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Da [Jokeren] er en skurk, der tidligere er blevet bragt til filmlærredet med bravur af hæderkronede skuespillere som Jack Nicholson og Heath Ledger, kan man med rette spørge, om der er plads til mere manieret galskab fra denne karakter? Joaquin Phoenix beviser, at det er der." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Hvis Oscar-komiteen gerne vil være lidt på forkant med tingene, kan de roligt begynde at indgravere Joaquin Phoenix' navn i en statuette allerede nu." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "Den forsøger ikke at være en god biografoplevelse. Den vil være en virkelig rå og grum mavepuster af en film. Du skal være rystet, når du forlader biografen. Det skal gøre ondt. Det er ikke underholdning, det her. Det er sgu kunst." (Per Juul Carlsen)

  • Information

    "Det er længe siden, at jeg har set en skuespiller kaste sig så uforfærdet ud i mørket, som Phoenix gør i 'Joker'. Bevares, han er ikke ligefrem kendt for at holde igen, men der er en styrke og på én gang en uskyld og en dæmoni i Arthur Fleck og Joker, som er ganske frygtindgydende." (Christian Monggaard)

  • Jyllands-Posten

    "Joaquin Phoenix har aldrig været bedre, end han er som superskurken i 'Joker'." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Jeg vil vove den påstand, at hvis du ser 'Joker', vil du aldrig glemme Joaquin Phoenix's ansigt som Arthur Fleck ..." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "'Joker' demonstrerer, hvad superheltegenren kan bruges til, hvis man eksperimenterer med stoffet og lader det ånde, i stedet for at hælde flere digitale effekter og mere CGI-mainstream på." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
leneuser/485229

Årets film

Nina

Et MESTERVÆRK....!

Lars

God

Daniel

Jeg vil anbefale "Joker" til alle, det er simpelthen en super fed film og som altid er Joaquin Phoenix fantastisk!

Anders

Virkelig god film - fedt at den var så "virkelighedsnær" og ikke så overnaturligt. Overnaturligt var skuespillet dog godt.

Anetteuser/46418

Den mest dystre film jeg nogensinde har set med en hovedrolle indehaver som bliver den mest fortjente Oscar modtager nogensinde. Hold nu op en performance. Sindssygt. Denne film vil ikke slippe en i lang tid!

Phantom

På trods af filmens noget dunkle tema, er det en fremragende god film. Joaquin Phoenix spiller hovedrollen ret overbevisende.

Peter

god skuespiller meget god faktisk meget lidenskabelig om sin rolle dette er den bedste joker siden heath ledger

Peeruser/719145

Uforlignelig film.
Vanviddet er så indvaderende, at det næsten bliver et kropsligt overgreb.
joaquin phoenix bør være selvskreven til en Oscar.

Tue

Synes klart, det bedste ved filmen, var det eminente skuespil!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.