Cookie- og Privatlivspolitik
Redaktionen vælger: Årtiets bedste gyserfilm

Redaktionen vælger: Årtiets bedste gyserfilm

En film. Hvert år. 2010-2019.

Stem op!
13
Stem ned!
0
(reset)

Vi har sat os for at hylde dette snart forgangne filmårti ved hver især at kåre EN film pr. år inden for specifikt udvalgte genrer. Til sidst kårer vi dog også hver vores topfavorit for hele årtiet. 

Vi startede med superheltegenren (se listen her) - nu er turen kommet til gysergenren:

Del endelig dine egne valg i kommentarfeltet forneden - det er sværere end du tror! 

Cold Fish (Bjarke)
Selvom året bl.a. bød på onde ånder i ‘Insidious’, en dragende vampyr i ‘Let Me In’ og japansk gys med ‘Dream Home’, så vinder den fucked up og japanske ‘Cold Fish’ uden tvivl dette år.

Let Me In (Stine)
Den svenske og originale udgave er måske bedre, men ser man Matt Reeves’ genindspilning som et enkeltstående værk, er det her en virkelig god omgang gysende vampyr-socialrealisme.

I Saw the Devil (Daniel)
Den sydkoreanske seriemorderfilm er altid et skridt foran sit publikum, og selvom de mange overraskelser bliver lidt irriterende i længden, er der tale om et frisk pust i genren.

Insidious (Hartvig)
James Wan starter årtiet skræmmende godt med en moderne ‘Poltergeist’, der i den grad sætter en høj standard for 10’erne med krybende uhygge.

Piranha 3D (Christine)
‘Piranha’ har alt det, man kan ønske sig fra denne slags komedie-gys: Klaustrofobiske vandscener, uintelligente teenagere, dårligt animerende piratfisk og Doc Brown som fiske-ekspert. Og så er “this summer, how fast can you swim?” altså bare en fed tagline!

Trollhunter (Olivia)
Hvis man er til 'The Blair With Project', mockumentary og katten-efter-musen-stemning, er 'Trollhunter' et absolut underholdende (mere end uhyggeligt) bud på årets bedste gyserfilm.

Huden jeg bor i (Daniel)
Et drama? En thriller? En gyser? En Pedro Almodovár-film, der placerer sig i grænsefeltet mellem flere genrer, men ikke desto mindre er en uhyggelig fortælling om en plastikkirurgs besættelse.

Kill List (Stine)
Ben Wheatley hvor har du været hele mit liv? Jeg var fuldstændig paff over denne perle af et thriller-drama, der udvikler sig til et henrivende gys med en slutning, der sent skal glemmes.

You’re Next (Hartvig)
I et lidt blodfattigt gyserår falder valget på ‘You’re Next’, som gav et nyt touch til en af mine favorit undergenre, nemlig home-invasion filmen.

Kill List (Bjarke)
Hvor er dette år dog svært at vælge blot ét gys. Tænk bl.a. på ’Huden jeg bor i’, ‘The Cabin in the Woods’, ‘The Human Centipede II’, ‘The Woman’ og ‘Red State’. Meeeen, sort britisk horror tager stikket hjem.

Huden jeg bor i (Olivia)
Antonio Banderas er forrygende selskab sammen med den distraherende smukke Elena Anaya, og resultatet er både fascinerende og dybt foruroligende.

Huden jeg bor i (Christine)
Der er ingen jump-scares, men Almodóvars fortælling om en gal plastikkirurg er mere end uhyggelig, og jo længere man kommer ind i historien, jo længere kryber filmen ind under huden (pun intended). 

Sinister (Hartvig)
Effektiv gyser, hvis blanding af krimi og uhygge var ganske vellykket. 

Would You Rather? (Christine)
Idéen er enkel: Vi samler en række desperate mennesker rundt om et bord og stiller dem overfor et dilemma: “hvad vil du helst?” Spillet er nervepirrende fra start, og som jeg husker det, rammer slutningen følelsesmæssigt plet. 

Sinister (Stine)
Plottet i Scott Derricksons gyser er ganske velkendt, men udførelsen har en forstyrrende ondskab over sig. Scenen med plæneklipperen har (desværre) brændt sig ind på min nethinde.

Excision (Bjarke)
Shit, hvad skal man vælge, når året bl.a. byder på ‘Sinister’, ‘Maniac’, ‘Berberian Sound Studio’, ‘Prometheus’ og ‘The Lords of Salem’? Jo, jeg går med den smukke og vanvittige ‘Excision’.

Prometheus (Daniel)
Ridley Scotts tilbagevenden til Alien-universet var ikke for enhver smag, men man kan ikke tage fra mesterinstruktøren, at han skabte noget af det bedste body horror i Prometheus’ groteske finale. 

Sinister (Olivia)
Selvom ‘Sinister’ ryster nogle klichéer ud af ærmet, er den et fremragende ’lost-footage’-værk, der er oprigtigt mareridtsfremkaldende for selv nogle af de mere hærdede gyser-fans.


The Conjuring (Olivia)
Hjemsøgte huse er ikke ligefrem udsædvanlige indenfor genren, men ’The Conjuring’ formår at trykke på alle de rigtige knapper og leverer en skræmmende oplevelse med en historie, der ville stå stærkt selv uden de gode jump-scares.

The Conjuring (Hartvig)
I skarp konkurrence med ‘Evil Dead’ vinder ‘The Conjuring’, som måske er den gyser, der har betydet mest for genren i årtiet. Velproduceret, velfortalt og isnende uhyggelig med virkelig stærke skuespilspræstationer.

The Conjuring (Daniel)
Scenen, hvor spøgelset Bathsheba springer frem i hovedet på tilskueren fra toppen af klædeskabet, får det stadig til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.

The Purge (Christine)
Jeg har set filmene, og jeg har set tv-serien, men intet slår selvfølgelig den originale ‘The Purge’ med Ethan Hawke og Lena Headey i front. Jeg er vild med home invasion-film, og på Purge-natten står den på både uhygge og spænding, når ustabile rich-kids bryder ind i dit hjem.

The Conjuring (Bjarke)
Ikke alene har ‘The Conjuring’ haft stor betydning for genren i årene efter, så er det ganske enkelt også en skræmmende gyser – selvom det blodige remake ‘Evil Dead’ også tager kegler hos mig.

Conjuring (Stine)
Året bød på det veloplagte zombie-run i ‘World War Z’, på en modig slutning i ’Mama’ og på den ret originale ’We Are What We Are’, men ingen af dem har betydet mere for 10erne gyser-comeback end ’The Conjuring’.

The Babadook (Stine)
Mange ville nok gå med ’It Follows’, hvis overbevisende uhygge smittede som en kønssygdom… men jeg kunne nu endnu bedre lide Jennifer Kents dramatiske og dybt foruroligende bud på en forstyrret mor-søn-binding.

It Follows (Bjarke)
Den sorthumoristiske og ulækre ‘Tusk’, den gysende ‘The Babadook’ eller den urovækkende ‘Goodnight Mommy? Ingen af delene, men derimod et nyt take på slashergenren med ‘It Follows’.

The Babadook (Daniel)
Fortællingen om en presset alenemors stigende paranoia omkring hendes problemfyldte barn, er en ubehagelig blanding af socialrealisme og horror, tilsat en af de mest urovækkende monster-skikkelser i genren.

What We Do in the Shadows (Olivia)
Okay, det er måske ikke årets mest uhyggelige film, men den er til gengæld vanvittigt underholdende i dens kreative måde at følge en række kiksede vampyr-roomies – og ja, jeg har måske en svaghed for mockumentaries.

It Follows (Hartvig)
Det er nærmest umuligt at vælge mellem ’It Follows’ og ’The Babadook’, der er to af årtiets absolut bedste film i genren. ’It Follows’ tager den dog på målstregen for dens fantastiske visuelle stil, gåsehuds-fremkaldende score og den genrebevidste fortælling.

The Babadook (Christine)
En gyserfilm som faktisk er uhyggelig - need I say more?




The Witch (Stine)
Alle andre gys synes ligegyldige det år - selv ’Bone Tomahawk’! ’The Witch’ er nemlig tæt på den perfekte film, hvis man altså er til folkhorror, skræmmende børn, forstyrret religion og en sort ged ved navn Phillip.

Green Room (Christine)
Heavy metal, skinheads, blod og Patrick Stewart!
Når først ‘Green Room’ er gået i gang, holder den ingen pauser, og Imogen Poots er røv-sparkende sej (og temmelig uhyggelig). Og forresten så er mit personlige desert island-band nok Best Coast.

Crimson Peak (Olivia)
Historien er måske ikke i højsædet her, men Guillermo del Toros gyser er en sand visuel fornøjelse uden at være hængt op på speciel effects, og Tom Hiddlestons medvirken i sig selv gør det for mig.

The Witch (Bjarke)
Selvom bl.a. Guillermo del Toros ‘Crimson Peak’, bedsteforældre-gyset ‘The Visit’ og den tyrkiske ‘Baskin’ er gysende gode bud, så indtager den underspillede ‘The Witch’ dette års førsteplads.

Crimson Peak (Hartvig)
‘The Witch’, ‘Hellions’, ‘The Gift’, ‘Deathgasm’ og flere…
2015 byder på masser af underholdende gys! Men det er Guillermo Del Toros gotiske og bizarre gys ‘Crimson Peak’ som tager førstepladsen.

The Witch (Daniel)
Robert Eggers 1600-talsgyser er ikke for alle, og den kræver noget af sit publikum, men gevinsten er desto større, hvis man virkelig fordyber sig i det stemningsmættede univers.

The Wailing (Bjarke)
At skulle vælge favoritgys, er for mig lidt som at skulle vælge mellem, ja, sine favorit gys. Ikke nemt! ‘Don’t Breathe’. ‘Train to Busan’, ‘Raw’ eller ‘The Void’? Nope, ‘The Wailing’ vinder!

Don’t Breathe (Christine)
En home invasion-film hvor de invasive bliver de jagede! Idéen er god, og jeg blev oprigtigt overrasket over, hvad der lå og ventede i kælderen. En glimrende og gennemført gyser.

10 Cloverfield Lane (Stine)
Der var flere solide gys i 2015 med stilleleg i ’Don’t Breathe’, mystik i ’The Wailing’ og nye dæmoner i ’The Conjuring 2’, men dette Cloverfield-kammerspil, der kom ud af det blå, var nu min favorit.

The Conjuring 2 (Daniel)
Ofte falder kvaliteten drastisk i gyserefterfølgere, men 'The Conjuring 2' er undtagelsen, der bekræfter reglen. Årsagen skal nok findes i genforeningen af instruktøren James Wan med skuespillerne Vera Farmiga og Patrick Wilson.

Don’t Breathe (Hartvig)
Endnu et stærk gyserår, der med titler som ‘Hush’, ‘Lights Out’, ‘The Autopsy of Jane Doe’, ‘The Conjuring 2’ og ‘Split’ toppes af Fede Alvarez ‘Don’t Breathe’. Intens, skræmmende, ulækker og dejligt overraskende!

Don’t Breathe (Olivia)
Årets vinder leverer klassisk, klaustrofobisk gys, der simpelthen bare fungerer; konceptet er simpelt, men effektivt, når de skræmte unge mennesker står overfor en morderisk, blind veteran.

Get Out (Christine)
Hvor vildt er det lige, at det her var Jordan Peeles instruktørdebut! Et (Oscar-vindende) gys med noget på hjerte og forrygende skuespilpræstationer. Wow, siger jeg bare!

Get Out (Daniel)
Stephen King-filmatiseringen af 'It' var en tæt konkurrent, men originaliteten og opfindsomheden i 'Get Out' fortjener størst mulig anerkendelse. 

It (Hartvig)
Det er nærmest umuligt at vælge mellem ‘Get Out’ og ‘It’. Men Pennywise vinder! Det er en af årtiets absolut bedste film, fordi den netop formår at omfavne Stephen Kings stemme og tone med nogle elskværdige karakterer og skræmmende, mindeværdige øjeblikke.

Get Out (Bjarke)
Endelig et gyserår, hvor jeg ikke var så meget i tvivl. For selvom Ridley Scotts rumgys ’Alien: Covenent’ var en lækker oplevelse, så tog Jordan Peele totalt røven på mig med sin medrivende genrebastard.

Get Out (Olivia)
Jordan Peeles genre-leg var med til at gøre ’Get Out’ til en kæmpe succes, og både det samt den utrolig velfungerende allegori for USA’s indgroede racisme gør den til mit valg for året.

It (Stine)
‘Get Out’ er måske en ”vigtigere” og bedre film, og jeg elsker den. Men jeg synes ikke, den er særligt uhyggelig, og derfor peger jeg på den gale Pennywise og de charmerende unger i luksus-filmatiseringen af Kings bog... som jeg også elskede. 

Hereditary (Stine)
Både ’Supiria’ og ’Mandy’ leverede WTF-værdi, men Ari Asters ’Hereditary’ overgår dem ved at være så grum, så velspillet, så sørgmodig og så dybt foruroligende, at jeg aldrig vil glemme den biograftur. Et mesterværk.

Climax (Olivia)
Som stor tilhænger af det ubehagelige, falder Gaspar Noé lige i min smag, og hans seneste værk 'Climax' leverede adrenalinfyldt, kropsvridende psykologisk body-horror til pumpende rytmer – ja tak. 

Mandy (Bjarke)
Av av av. Hvad går man med, når et år bl.a. leverer ‘Hereditary’, ‘A Quit Place’, ‘Halloween’, ‘The House That Jack Built’, ‘Suspiria’ og ‘Mom and Dad? Ja, så går man med Nicolas Cage. Altid Nicolas Cage!

Suspiria (Christine)
‘Hereditary’ ligger lige i halen på den, men ‘Suspiria’ er for mig den bedste gyserfilm dette år. Jeg elsker originalen, og det fede ved nyfortolkningen er, at den prøver noget nyt. Filmen er smuk og yderst ubehagelig, mens slutningen bedst kan beskrives som ét langt, herligt blodbad.

Hereditary (Daniel)
Ari Astors debut er en af 2010ernes bedste gysere, der i lige så høj grad er et velspillet drama, og rammer lige ned i min sataniske præference, hvor 'Rosemary’s Baby' regerer.

A Quiet Place (Hartvig)
‘A Quiet Place’ er en helt særlig filmoplevelse at se i en biografsal, hvor ALLE er helt stille. En yderst intens og opslugende fortælling. Gyseren fra dette årti, som har givet mig den største fysiske oplevelse!



Midsommar (Bjarke)
Når ‘Mandy’ overtrumfede Ari Asters overrumplende ‘Hereditary’ i 2018, må hans smukke og urovækkende ‘Midsommer’ stå øverst i 2019. Selvom ‘Velvet Buzzsaw’, ‘Us’ og ‘Den gyldne handske’ er gode kandidater.

Us (Daniel)
Nærmest en uafgjort mellem ‘Midsommar’ og ‘Us’, men Jordan Peeles opfølger til 'Get Out' trækker det længste strå på fremragende underholdningsværdi og en tankevækkende plotdrejning.

Midsommar (Stine)
Igen er Ari Aster vinderen. Han kan noget med grundstemning, med world building og med sine karakterer, som ikke bare skaber en fremragende film, men også gør Sverige til verdens uhyggeligste sted.

Us (Hartvig)
Jordan Peele har i den grad været et frisk pust til gysergenren, og som jeg spår til at blive dominerende mange år frem endnu. I ‘Us’ går han et lag dybere end i ’Get Out’ – både når det kommer til horror og de mange fortolkningslag.

Us (Olivia)
Nu er alle årets gysere ikke tjekket af listen, men ’Us’ formåede ligesom (om end ikke nær så godt) ’Get Out’ at levere en solid omgang gys tilføjet samfundskritik.

The Lighthouse (Christine)
Valget mellem ‘The Lighthouse’ og ‘Midsommar’ var næsten ulideligt, men ‘The Lighthouse’ ender på toppen på grund af dens sublime klaustrofobiske og psykologiske kvaliteter. Forstod jeg hvert et ord Pattinson og Dafoe sagde? Nej.. men jeg forstod tydeligt meningen bag.

StineHereditary (2018)

DanielHereditary (2018) 

HartvigIt (2017)

BjarkeCold Fish (2010)

OliviaGet Out (2017)

ChristineGet Out (2017) 

 

MØD REDAKTIONEN: 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Julius

2010: Afgjort I Saw the Devil. Kæmpe fan af at Daniel har skrevet den på, for jeg kender seriøst ingen andre, der har set den. Vidunderligt tight film, som virkelig sætter tænderne i én. Bør snart se den igen. André Øvredals Trollhunter er dog også en skøn mockumentary-satire, der går planken ud på præmisset, og ender med at fungere længder bedre end alle andre konkurrerende found footage-film.

2011: Huden jeg bor i er jeg enig i. Banderas er forrygende, og det psykologiske element er så gennemsyret ubehageligt at man tænker på filmen længe efter.

2012: Sinister er jeg nok nødt til at ende med. Ethan Hawke løfter et gennemsnitligt manus en anelse, og de efterhånden vanvittigt generiske Hollywood-gyserfilm peakede formentlig med Sinister i 2012. Et par effektive jumpscares og en oprigtigt ubehagelig hjemmebiograf gør filmen værd at se.

2013: The Conjuring er også det logiske bud her. James Wan startede et 'horror cinematic universe', der aldrig rigtigt blev videre spændende end den første Conjuring-film, som bare havde et simpelt veludført præmis, og et par creepy billeder. Hangen til jumpscares var dog til at få grå hår i hovedet over.

2014: It Follows! David Robert Mitchells indie-hit var som James Wans Conjuring året før skelsættende i en helt anden retning. Her var der tale om en flok unge og dygtige historiefortællere, der på små budgetter begyndte at lave oprigtigt fremragende gyserfilm. It Follows er en ultrasimpel, men effektiv film, der leverer lange og ubehagelige billeder. Framingen er ofte på afstand, så følelsen af at vores hovedperson virkelig bliver isoleret og stalket bare slår rent igennem. Hul i at der er plothuller. Hvis det er det bedste kritikpunkt man kan have om et supertight præmis, der er vanvittigt veludført, har hele holdet leveret en god film.

2015: The Witch. Full stop. Mesterværk. Glæder mig alt for meget til at se The Lighthouse.

2016: Don't Breathe er en skøn og intens klaustrofobisk thriller, der griber seeren fra starten og egentlig ikke giver slip før den er forbi. Stephen Lang er direkte skøn i rollen som den unavngivne blinde mand.

2017: Get Out! Skøn og overraskende sjov politisk relevant horror. 'It' forstod jeg aldrig hypen omkring. Måske fordi klovne er uhyggelige? Mjaerh, der skal mere på bordet end en spooky klovn. Og her leverer Jordan Peele virkelig varen. Som komiker er hans sans for timing og struktur fuldstændig perfekt, og det vises virkelig i Get Out.

2018: Hereditary, come on. Send Ari Aster et terapiforløb, da hans formørkede sans for det tragiske simpelthen er for ægte og ubehageligt til at kunne være sundt for manden. Toni Colette blev kriminelt overset af awards-sæsonen, da hun er fuldkommen fænomenal gennem hele filmen.

2019: Da jeg kun har set Midsommar af årets 'gysere', må det være dén. Omend ikke så god som Hereditary, er den stadig længder over flere gysere fra de tidligere år på min liste. Det er den eneste film jeg har set, hvor der var tre, der forlod salen på grund af ubehag. (Det var selvfølgelig offerscenen.) Så har Aster fat i noget.

Årtiets bedste er The Witch for mig. Jeg ser den mindst én gang om året, og finder noget nyt at værdsætte ved den hver gang. Jeg glæder mig sådan til at se hvad Robert Eggers smider på bordet med The Lighthouse.

Glæder mig til at se hvad I har på programmet næste gang ;)

Bjarke Friis Kristensen

Hej Julius

Mange tak for en yderst grundig og spændende gennemgang af dine gyservalg. Det er altid spændende at se andres take på sådan en ret så svær opgave! Og ja, 'The Witch' er virkelig en fed, fed filmoplevelse.

Du kan godt glæde dig til 'The Lighthouse'! Den er vild.

/ Mvh. Bjarke, kino.dk

Niclas Dalby

Meget gode valg i en genre, der om nogen er hit or miss. Der er stadig masser af gysere, jeg endnu ikke har set, da jeg for noget tid siden blev lidt træt af genren og hvordan alle træk blot blev genbrugt.

Her er dog mine valg:
2010:
Et år jeg virkelig ikke har set mange gysere fra, men skulle jeg vælge en, bliver det nok Let Me In eller The Crazies.

2011:
Take Shelter - virkelig god, lille psykologisk gyser med en eminent Michael Shannon. Måske ikke den typiske gyser, da den til tider minder mere om en thriller eller et psykologisk drama, men horror-elementet lurer altid i baggrunden.
En to'er fra det år må være La Piel Que Habito (The Skin I Live In)

2012:
The Cabin In The Woods - fantastisk gyser, der fik præmiere i Danmark 2012. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en gyserfan, der ikke kan lide denne film. Fantastisk mørk humor, der kan være skrækkelig gyselig, når den vil.

2013:
Under The Skin - virkelig fed film, der på ét og samme tid er ubehagelig, forunderlig og ganske fascinerende. Jeg kan sagtens forstå hvorfor de fleste synes, den er noget værre bras, men jeg faldt for den med det samme. Og så er soundtracket bare suverænt.
En anden, noget atypisk drama/horror film er A Field In England, der også f*cker lidt med genren.

2014:
The Babadook eller It Follows - to fede film, der er vidt forskellige, men alligevel formår at slå på mange af de samme tangenter for at bryde den almindelige gysergenre. Soundtracket til It Follows er super fedt, forresten!
Tager man lidt komedie med, må man ENDELIG ikke gå glip af What We Do In The Shadows!

2015:
The Blackcoat's Daughter tæt efterfulgt af The Witch. Mage til ubehagelig film skal man da lede længe efter. Det er virkelig en slow-burner, men er man til langsomme gyserfilm, der mest af alt lever på atmosfæren, så kan jeg varmt anbefale The Blackcoat's Daughter, der vist også går under navnet "February"

2016:
Gok-Seng (The Wailing) - filmen jeg anser for at være den bedste gyser dette årti (Ud fra dem, jeg har set selvfølgelig). Den er til tider sjov med meget mørk humor, men den slipper aldrig genren. Den er helt igennem vanvittig og selvom den ikke er den mest uhyggelige film, så vil jeg mene det er den bedst udførte. Kan virkelig anbefales.
En anden rigtig fin gyser fra 2016 er Under The Shadows.

2017:
It Comes At Night - fantastisk gyser, der nok blev markedsført lidt forkert. Det er lige min stil, hvor man aldrig rigtig ved, hvad der sker eller hvorfor og hvor tempoet trækkes ud (for det bedre)

2018:
Hereditary eller Climax - jeg ved simpelthen ikke hvilken af de to jeg skal vælge. Hereditary er en mere tradionel gyser, der alligevel formåede at gøre noget nyt. Climax fik mig dog til at føle mere ubehag end nogen anden film har gjort i mange år, hvilket i sidste ende er hvad jeg vil have ud af en gyser.

2019:
Midsommar - et noget utradionelt gys, der måske blev lidt fejl-reklameret med en trailer, der viste den som noget nær i samme stil med Hereditary (blot i solskin). Det er stadig den bedste gyser jeg har set i år, men det er nu mere pga. følelsen filmen et par gange efterlader en med undervejs.
En anden film, der er værd at anbefale, er The Perfection på Netflix, som også virkede forfriskende på flere punkter.

Jeg glæder mig dog afsindig meget til The Lighthouse næste år, men synes også film som Depraved, El Hoyo og The Hole In The Ground virker interessante.

Bjarke Friis Kristensen

Hej Niclas

Det er virkelig også nogle god gys du der har valgt!

Lækkert at du også har et godt øje til blandt andet den formidable 'The Wailing'. Skønt at få nogle andre titler i spil også :)

/ Mvh. Bjarke, kino.dk

Michael

2010: The Wolfman (tæt forfulgt af Trollhunter)
2011: The Human centipede II
2012: Prometheus
2013: Insidious 2
2014: Dead Snow 2
2015: Green Room
2016: 10 Cloverfield Lane (tæt forfulgt af Train to Busan og Split)
2017: Get Out
2018: Halloween (Meget tæt forfulgt af Hereditary)
2019: Escape Room (Har stadig It 2 og Midsommar til gode)

Det har været nogle lidt blandede år, enten halv ok eller helt fantastisk og inden for horror genren er det en sjældenhed at vi har fået så mange gennemførte film i dette årti, er vi endelig sluppet af med de billige horrorfilm med teenage piger der løber halvnøgne rundt og skriger? Det kunne se sådan ud og især folk som James Wan og Jordan Peele har vist at der er publikum til den genre der geren vil tages seriøs, så er endnu mere spændt på at se hvad vi får serveret i det næste årti.

Bjarke Friis Kristensen

Det er godt nok også nogle stærke titler, du der peger på. Jeg er blandt andet også selv ret så begejstret for 'The Human Centipede II' samt den noget udskammede 'Prometheus', der dog vist efterfølgende synes at have fundet et godt publikum. Glæd dig til 'Midsommar'!

/ Mvh. Bjarke, kino.dk

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Trine

Jeg læste om dette i avisen og blev faktisk glædeligt overrasket.

12 timer siden
Christian

Goldie Hawn evt?......

2 dage siden
Lidauser/491363
llv
Lidauser/491363

Ok med en kvinde, så er det bare ikke en Bond film længere, det bliver måske en spændende agentfilm, men en James Bond ...eller 007- film bliver de

2 dage siden
Gitte

Jeg stemmer for at den næste James Bond bliver spillet af Tom Hardy. Han er fantastisk talentfuld og tilpas elegangt og britisk.

3 dage siden
Aage Michaeluser/5719
Aage Michaeluser/5719

god ide med en kvinde

3 dage siden

Aktive debatter