Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Le Mans '66

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående actionfyldt stemning fuld af bil-racerløb. Flere gange ses biler forulykke, knuses, bryde i brand og racerkørere med ild i tøjet. Da det voldsomme imidlertid ikke er udpenslet, og da der ikke ses personer komme til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
14.11.2019
| |
2 timer 32 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Ford v Ferrari
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, 4DX 2D, Babybio, Seniorbio
|
Billetter

Filmen 'Le Mans '66' handler om optakten til det episke 24-timers Le Mans-løb i 1966, der i særdeleshed betød en dyst mellem bilfabrikanterne Ford Motors og Ferrari.

Da bildesigneren Carroll Shelby bliver hyret af Ford, er det ikke for at skabe endnu et samlebåndskøretøj til den amerikanske befolkning. Ford har nemlig besluttet, at de vil udvikle en racerbil, der kan vinde det prestigefyldte Le Mans-løb i Frankrig.

Men konkurrencen er hård, især fra de forsvarende mestre fra Ferrari, og chancen for at vinde handler ikke kun om bildesign, men også om at finde den rigtige racerkører.

Til det formål hyrer Shelby den uregerlige, men brillante Ken Miles, og sammen må de tackle både intern og ekstern modstand under forberedelserne til det ultrahårde løb.

'Le Mans '66' har Christian Bale og Matt Damon som de to autentiske hovedpersoner, og det er instruktøren bag en anden biografisk film, Walk the Line om country-stjernen Johnny Cash, der står bag dramaet.

Filmen er det seneste eksempel på en Hollywood-produktion om motorsport, der også tæller Driven og Rush. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (130 votes)
5.1
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... desværre er resultatet af dette kreative vægelsind, at filmen punkterer, er for lang, og aldrig kommer over målstregen." (Søren Jacobsen Damm)

  • BT

    "... man skal ikke se mange minutter, før man godt kan gætte, hvor det hele bærer hen, ligesom de fleste nuancer ryger i svingene. Det kan man dog sagtens leve med på grund af masser af herligt adrenalinfyldte racerscener og glimrende præstationer ..." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "... Mangold [får] skabt en virkelig billedlækker og storladen hyldest til drømmerne, til dem der ikke bekymrer sig om hæder, ære og formue, men om at leve fuldt ud for det, de elsker – om det så er familien eller at hamre af sted med 7.000 omdrejninger i minuttet." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Dynamikken mellem Bale og Damon er forrygende, og de mange flankerende biroller supplerer dem glimrende, og 'Le Mans ’66' står som en vellykket, anakronistisk hyldest til motorsport og old school-Hollywood." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Vejen er fyldt med huller, men som i 'Walk the Line' får James Mangold det hele til at glide i olie som topunderholdning. Jeg kører fast i bilmetaforer nu. Men det er bare, fordi jeg ikke kan glemme Christian Bale og hans Ford GT40." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Vigtigst er, om vi tror på det hele. Det gør vi i overvældende grad. 'Le Mans ’66' er et fanbrev til farten og en nostalgisk erindring om mere uskyldige tider, da maskuline grundtræk (og klicheer) var i kurs. Det er også en meget hvid film, hvor milde kvinder står klar til at hjælpe og bære." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nils

... ham burde jeg jo kunne genkende. Om det er morgen eller aften at jeg ser noget på TV (ofte er det streamet eller optaget på min SSD alligevel), kan godt være svært at hitte rede i, da jeg lynhurtigt får vendt om på nat og dag :D

Wayne

Kender du Moovy? Der er vi en del som nørder film - og alt muligt andet.

Wayne

Tag kæresten med i biffen.

James Mangold peaker og instruerer sin hidtil bedste film.

Forestil dig at du virkelig bliver forkælet; Sæt dig til rette i den mest behagelige stol. Omgivet af perfekt temperatur, behagelig musik - en pude i ryggen, måske et hyggeligt tæppe... Din ynglingsdrink i hånden, og alle dine favoritsnacks i passende mængder.

Virkelig en feel-good film, i den bedste betydning af begrebet.

Det skal nævnes at jeg så den i 2D IMAX, som i den grad understøttede de perfekte rammer - med den fedeste lyd og vidunderlige billeder på øjeblikkets ultimative skærm.

På mange måder er det ikke filmens forløb, som har hovedrollen. Den er bare rammen om en række fede skuespillere, som under og overspiller - på de helt rigtige tidspunkter. Samtidig er man tilstede, midt af de ikoniske 60'ere - uden at man på noget tidspunkt stiller spørgsmål til det.

Når man så samtidig bliver udsat for de bedste sportsvogns scener, jeg har set - fra perfekte vinkler, som virkelig kæler for bilerne - så er det bare til overflod, lækkert.

Brølende motorer, krom - og sammenbidte sportsfolk, kørende på en grænse som vi dødelige kun tror vi kender.

Christian Bale underspiller mesterligt i rollen som fåmælt træmand - med et unikt talent.

Matt Damon følger trop som den ikoniske Shelby - som limer handlingen sammen, og skaber kontakt mellem ellers uforenelige kræfter.

Men det er langt fra alene deres præstationer, som bærer filmen - samtlige bipersoner spiller op til højeste niveau af deres ydeevne, og det er en fornøjelse at se hver eneste scene - uanset om det er i garagen, på banen eller på de bonede gulve.

Historien hædrer især Ken Miles for det enorme, dedikerede arbejde han gjorde for at udvikle det ultimative - og måske tage det største kvantespring, sporten har set.

Samtidig giver den et par velmenende hug med spanskrøret, til en bilgigant som lige så godt kunne have solgt cola som biler - og kun bruger sporten som markedsføring i en krig startet mellem en forkælet arving (Ford) og en sand pioner (Ferrari).

Som sagt, så kunne jeg have fortsat med at se filmen - meget længe - gerne i 24 timer. Den eneste, lille, mislyd opstår da tæppet går og filmen fader ud. For jeg ville gerne have fortsat i karrusellen, bare en tur mere.

En af årets bedste oplevelser.

5/6 - og 9/10.

Birgitte P

Jeg kan godt lide biler, gamle biler, men så heller ikke så meget mere. Har aldrig set Le Mans eller anden motorsport, så hvorfor se denne film. Fordi manden gerne ville. Gab, tænkte jeg, men det blev aldrig til et gab. Jeg opdagede ikke at filmen varede i 150 min. Havde svært ved at sidde stille i sædet, var med i alle svingene, holdt vejret, jublede og græd. WOW, det er lang tid siden at jeg har nydt en film så meget. Er normalt ikke vild med Christian Bale, men igen må jeg bare sige, han gjorde det så godt. Matt Damon gjorde det godt. Dette kunne godt blive en Oscar film. Tak for en fantastisk film, måske den bedste jeg har set i 2019.

Henriette69

må være på vej til Christian Bale for denne pragtfulde præstation.
Håber af hele mit hjerte at han kan slå Joaquin Phoenix :)

Man skal måske nok være lidt til racerløb for at filmen fanger (hvilket Søren Jacobsen Damm fra Berlingske tydeligvis ikke er......) men for pokker hvor er den suveræn god.
Den fortæller på blændende vis historien om Ken Mills og Carroll Shelby og deres kamp for at slå Ferrari, som sad godt på tronen den gang.

Nils

Der var godt nok ikke mange til forpremieren på Le Mans ’66 denne tirsdag aften i Empire Bio. Det var så også en midnatsforestilling, som først sluttede 00:30. Men dem der ikke fik set filmen før de fleste andre, kan godt begynde at ærgre sig at de ikke ofrede en halv nats søvn, thi vi har med en af 2019s bedste film at gøre her. En film som meget vel kan komme til at at deltage i kampen om et par af Oscarstatuetterne ved de tooghalvfemsindtyvende Academy Awards her om små tre måneder …

I starten af tresserne leger Ken Miles og Carroll Shelby med tanken om at skabe det første amerikanske racerteam der kan vinde det sagnomspundne 24-timers racerløb i Le Mans. Henry Ford II bliver også varm på idéen, og tager til Italien og prøver at få et samarbejde op at stå med selveste Enzo Ferrari, hvis biler hidtil har vundet det fleste udgaver af Le Mans. Enzo er dog alt for snu, og gennemskuer let de arrogante amerikanere. Han skyder deres idé ned, og smider dem ud af sin fabrik med et elegant formuleret sviner. Ford må derfor arbejde sammen med de to vilde amerikanske racerhelte i kampen for forvandlet Ford konebiler til elegante fuldblodsracerbiler, således at Ford kan vinde over Ferrari i 1966-udgaven af Le Mans.

LE MANS ’66 – TAN, DON’T BURN
Filmen bygger på de vikelige begivenheder fra 1960-erne. Om Miles og Shelby var ligeså farverige karakterer i virkeligheden som i filmen, skal jeg ikke kunne sige. Derimod mener jeg at den generelle udlægning af hvorledes cheferne hos Ford, og ikke mindst Ford II, gebærdede sig, er ret så meget spot on. Forstokkede og med alt for mange interne interesser og politikker der skulle plejes. Det var så også før at Detroit, hvor de tre store (GM, Ford og Chrysler) holdt til, gik på r*ven (byen gik konkurs i 2013).

CAST & CREW
Både Christian Bale (Ken Miles) og Matt Damon (Caroll Shelby) spiller, som sædvanlig fristes man til at sige, deres karakterer med en indlevelse og dedikation, så man rent faktisk tror på at de er virkelighedens Shelby og Miles. Også irske Caitriona Balfe (Mollie Miles) fungerer ekstraordinært godt som Kens kærlige, men bestemte (og til filmen indsatte) kone, til noget nær perfektion. Faktisk alle i castet, herunder de noget anløbne Fordchefer, spiller kanon.

Instruktøren bag herlighederne, James Mangold, kender vi fra Girl Interrupted, Walk the Line, 3:10 to Yuma samt som producer på The Greatest Showman. Så han har da en fornuftigt, men måske ikke ligefrem prangende, bagkatalog. Le Mans ’66 kan meget vel komme til at gå hen og blive hans hidtil bedste film.

BILLEDE & LYD
Billedesiden i filmen er helt i top. Racerscenerne, både i og uden for kabinen, er eminente. Man lever sig i den grad med i kørernes strabadser … men føler så næsten lige så stresset som de måte føle sig. Meget lækkert lavet. Dog sker der nogle lidt irriterende Hollywoodske, og i virkelighedens verden, umulige hændelser på Mulsanne-strækningen ... Den tilhørende lyd sidder også lige i skabet, og lyder rigtig godt i Empire Bios (sal 2) yderst kapable Dolby Surround-setup. Soundtracket består af 15 melodier fra 60’erne. Nogle i originale indspilninger andre i ny version. Uanset hvad, så komplimenterer de filmen på flotteste vis. Det burde ikke komme som nogen overraskelse, at 60’ere (musikmæssigt) er et af mine favoritårtier :)

KONKLUSION – LE MANS ’66
150 minutters film, hvoraf 100 minutter er racerløb, heraf de sidste 60 der foregår omkring, og ikke mindst på banen, i det famøse løb på Le Mans i 1966. Hvor spændende kan det lige være? Langt mere spændende end man lige skulle tro! Man må gang på gang gribe sig selv i at sidde på kanten af sædet og selv køre med. Le Mans ’66 får fem fornuftige stjerner.

blog.nilsbuch.dk

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.