Cookie- og Privatlivspolitik
Afstemning: Årets bedste film fra 2001

Afstemning: Årets bedste film fra 2001

Stem og vind biografbilletter

Stem op!
109
Stem ned!
0
(reset)

Vi skal til det igen. Nemlig en afstemning om årets bedste film. Vi er denne gang nået til 2001. Og ja, det er atter engang en nærmest umulig opgave, da året bød på mange uforglemmelige filmoplevelser. Men der er ingen vej uden om:

Hvilken film var den bedste i 2001?

Vi trækker lod om 2 x fribilletter blandt alle, der skriver i kommentarfeltet, hvad de stemte på og hvorfor.

Ron Howards Russell Crowe-drama A Beautiful Mind tog fire Oscar-statuetter hjem – det i de tunge kategorier for Bedste film, Bedste kvindelige birolle til Jennifer Connelly, Bedste instruktør og Bedste manuskript baseret på et forlæg.

I franske Jean-Pierre Jeunets søde og Oscar-nominerede Amélie charmerede Audrey Tautou alt og alle i titelrollen. Der var også en kvinde i centrum i den romantiske komedie Bridget Jones’s Diary, hvor Renée Zellweger står mellem to mænd i skikkelse af Colin Firth og Hugh Grant.

Den svære kærlighed var også på spil i musicalen Moulin Rouge!, hvor Nicole Kidman og Ewan McGregor spiller overfor hinanden i kærlighedens tegn.

2001 var et stærkt år for animationsfilm, da man kunne nyde både den japanske Oscar-vinder Chihiro og heksene af mesteren Hayao Miyazaki, Pixar var på banen med Monsters, Inc., mens den grønne Shrek fik publikum til at grine i filmen af samme navn.

Både børn og barnlige sjæle kunne for første gang på film træde ind i J.K. Rowlings magiske univers med Harry Potter and the Philosopher's Stone. Et andet store eventyr, der trådte sine første skridt i biografens mørke, var Peter Jacksons The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring.

Samme år kunne biografpublikummet også blive rundtossede af David Lynchs syrede mesterværk Mulholland Drive.

Med blot 10 titler at stemme på, har vi desværre også sagt farvel til flere favoritter. Bl.a. gyseren The Others, Wes Andersons The Royal Tenenbaums, krigsfilmen Black Hawk Down og den mystiske Donnie Darko.

Vi har også måttet fravælge den intense Training Day, en stofmisbrugende Johnny Depp i Blow og Coen- brødrenes The Man Who Wasn’t There, videre til kupfilmen Ocean’s Eleven og Michael Hanekes foruroligende The Piano Teacher.

Listens kandidater er udvalgt på baggrund af enten popularitet, antallet af priser eller for at være generelt anerkendte blandt kritikere og/eller publikum.

Hvilken film fra 2001 er bedst?

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Piauser/709359

shrek den er stadig god

Louisauser/143364

Selvom listen er spækket med favoritter, så løber LOTR med sejr, for LOTR løb med mit hjerte og soundtracket er stadig mit go-to når det kommer til stemningsmusik.

hajera

Det er svært ikke at vælge ringenes herre (jeg er en kæmpe fantasy nørd) , men Monsters Inc er unik på så mange måder.

En orginal historie der behandler emnet "monster" på en sjov og klog måde. Intet mindre end en genial film. Som yngre var jeg bange for at sove alene om natten , og især skabsdøre skræmte mig fra vid og sans . Med Monsters Inc overkom jeg frygten!

Maja

Helt sikkert LOTH. Jeg havde aldrig læst bøgerne, men tænkte jeg hellere måtte se denne meget omtalt film da den kom i biografen. Derefter var der ingen vej tilbage. Så den 13 gange i alt i biffen og skyndte mig at købe bøgerne, så jeg kunne læse mere:)

Karin

En smuk fortælling.. Lige hvad jeg syntes var fedt at se til afveksling fra en søn i tisseble og vælling over alt mit tøj...

martineuser/189743

Fordi dette univers er det bedste ;-)

Katrine Cecilie

Harry Potter har været del af næsten hele mit liv.
Det startede med at min far læste bøgerne højt for mig som godnathistorie. Allerede den gang var det en fuldstændig eventyrlig fortælling, og jeg ville sådan ønske at jeg fik et brev fra Hogwarts da jeg fyldte 12 (- og blev jævnt skuffet da det aldrig fandt vej ;p )
Da jeg så så “Harry Potter and The Philosopher’s stone” første gang, kom bogen til live, og alle de oplevelser jeg havde drømt om, kunne jeg nu se blive til “virkelighed” på den store skærm.
Det var en uforglemmelig oplevelse, som jeg stadig husker den dag i dag, trods af at det er 18 år siden.
Det univers har sat dybe spor i mig og andre, og jeg vil for evigt være taknemmelig for at J.K. Rowling delte hendes verden med resten af os.

Der er ingen tvivl om at jeg er Harry Potter nørd, og altid vil være det.
Så jeg kan selvfølgelig ikke vælge nogen anden film.

Camilla

Fordi det er en god kvalitetsfilm.

Bjarkeuser/100393

Harry potter, no diggity! Første bog jeg nogensinde læste, og til dato stadig det univers sammen med Pokemon der har interesseret mig mest :D

Heidi L

Simpelthen en fantastisk film, som bringer os ud på en eventyrlig rejse - det er blevet en tradition at se trilogien her i december måned med mine 2 drenge.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Ménner

Jeg har prøvet at tænke i "sjoveste film" frem for "bedste komedier".

7 timer siden
VIPER

Klovn: The Movie (2010)
Carnage (2011)
The Campaign (2012)
The Wolf of Wall Street (2013)

8 timer siden
Wayne

Vi fortsætter med bedste komedier 2010 - 2019

2010

9 timer siden
Renéuser/869941
Renéuser/869941

Er jeg den eneste der synes at Drømmebyggernes hovedperson Minna minder meget om Inside Outs Riley?

22 timer siden
Rasmus/Musen

Jeg er allerede helt vild med konceptet omkring, at man kan komme ind i andre folks drømme og ændre om på dem. Godt nok er dette ikke Pixar...

2 dage siden