Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Grusomme Mig

Tilladt for alle

Se mere på medierådet.dk
07.10.2010
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Despicable Me
|

I den animerede familiefilm 'Grusomme Mig' står verdens største skurk over for sin største udfordring: Tre piger ved navn Margo, Edith og Agnes.

Midt i et lykkelige forstadskvarter med dets hvide stakitter og blomstrende rosenbuske, står der et mærkeligt dystert hus omgivet af en gold, udtørret plæne. I denne dunkle hule planlægger Gru sit store kup.

Sammen med sine lydige håndlangere forbereder han en aktion, der vil slå verden - og ikke mindst hans aldeles uvidende naboer i sovebyen - med rædsel og overraskelse. Hans plan er at stjæle månen!

Intet er for nedrigt til Gru. Han rydder alt og alle, der kommer i vejen for ham, til side og er bevæbnet med et udvalg af krympestråler, frysestråler og tungt armerede køretøjer og luftfartøjer.

Alt tyder på, at Jorden har set sin sidste måneopgang, da Gru endelig støder på en modstander, der får hans planer til at smuldre. Eller rettere tre.

Stillet over for tre små forældreløse pigers kollektive vilje, begynder selv Grus onde planer at svaje og falde, for i ham ser de noget, som ingen før har set… en potentiel far!

Vil ondskaben og Gru eller Margo, Edith og Agnes triumfere i 'Grusomme Mig'?

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (207 votes)
5
3.8

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... et originalt univers med en karikeret humoristisk streg, der gør «Grusomme mig« til en film, der både morer og varmer." (Ann Lind Andersen) ()

  • Børsen

    "... både morsom, original og en fryd for øjet... en energisk, opfindsom og veloplagt børnefilm. Den kan ses af de små, men større børn vil more sig mindst lige så meget - og de voksne med." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "Historien er både sød og smart. Og hvad enten du er otte eller 88 år, så vil den herlige lille fortælling gøre din weekend lidt sødere." (Henning Høeg) ()

  • Ekstra Bladet

    "Nej, historien er ikke særligt god. Og animationen er på det jævne og udnytter slet ikke 3D-formatet... mere udmattende end underholdende." (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "... har en fin barnemorale indlejret i sig og er et godt udgangspunkt for frækheder og finurligheder. Men som resultatet foreligger her, er hverken skurk eller film super." (Nanna Frank Rasmussen) ()

  • Politiken

    "... fræk fortællerytme, hensynsløst hittepåsomme gags og så det uundværlige tilskud af ægte barnlig hjertelighed. Veldoseret lattergas, så længe det varer." (Søren Vinterberg) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Julianne

Jeg syntes den var sjov xD rigtig god =)

Heinouser/676855

Jeg var inde og se den med min 4 år søn, som syntes den var sjov.
Den kan godt anbefales.

Ulrik

Ikke Oscar værdig, men et af årets bedste animerede film.

Signeuser/218559

Super god humor

Agnetheuser/21878

mega super sød og hyggelig film, tag din lillebror eller lillesøster i armen og tag ind og se den:) tilsæt nogle popcorn(en del) og vupti lækker opskrift på super hyggelig søskende eftermiddag:)
se den!!!, de der håndlangere er ikke til at stå for, og så har den oven i købet en god morale.... meeen den må i altså selv finde:)

Jekofob

Havde nok forventet mere humor/sjov end den egentlig bød på. Som animations film er den ok, men synes ikke den hører til toppen.

Amanda

VEd virkelig ikke om jeg skulle tage ind og se den. der er mange der syntes den er sød men er det en man tager en veninde eller sin famile ind og se???

Sophie Weidemann

Jeg var inde og se den med en veninde idag, og da vi begge er barnlige sjæle blev vi ikke skuffet. Det var en sød og hyggelig historie, og der var masser af sjove tidspunkter som vi begge grinede af. :) Til sidst kneb vi da også en tåre, og jeg ville bare ønske vi kunne have set den i original tale.

Birigtte Charlotteuser/94010

den gode - den onde og den herlige slutning hvor kærligheden til livet vinder - morsom film der også er lidt "uhyggelig grov"

Alice

Der er valgt nogle gode klip i traileren til denne film, så jeg gik selvfølgelig i biografen i håb om at den var hylemorsom. Problemet var så bare, at langt de fleste af de sjove replikker er blevet brugt i traileren, så der blev man lidt skuffet. Desuden synes jeg, den var lidt for forudsigelig, og for hollywood-corny til sidst...
Til gengæld var punchlines'ne også virkelig sjove og sammen med de onde håndlangere trækker de filmen op på et 4-tal efter min mening :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter