Cookie- og Privatlivspolitik
Første reaktioner: Dark Fate er den bedste siden Terminator 2

Første reaktioner: Dark Fate er den bedste siden Terminator 2

Sammenlignes med 'The Force Awakens'

Stem op!
14
Stem ned!
0
(reset)

Den 31. oktober er Arnold Schwarzenegger og Linda Hamilton tilbage i deres ikoniske roller som The Terminator og Sarah Connor, når Terminator: Dark Fate har biografpremiere.

Denne efterfølger og reboot af franchisen er en direkte fortsættelse til James Camerons mesterværk Terminator 2: Judgement Day fra 1991.

Køb dine billetter til ’Terminator: Dark Fate’ herunder:



I filmen slår Sarah Connor sig sammen med en hybrid mellem en cyborg og et menneske ved navn Grace, der er sendt tilbage i tiden for at beskytte den unge Dani. En avanceret dræberrobot er nemlig på sporet af Dani - og de eneste, der kan hjælpe, er Sarah og Grace.

Collider:
- ‘Terminator: Dark Fate’ er nemt den bedste Terminator-film siden ‘T2’. Den har fantastisk action, og jeg elskede, hvordan den har tre kvindelige hovedroller, der alle sparker røv. Det er så formidabelt at se Linda Hamilton tilbage som Sarah Connor.

Cinema Blend:
- Jeg er op at køre over at kunne reportere, at ‘Terminator: Dark Fate’ er den bedste sequel i franchisen siden 'T2'. Det er en tilbagevenden til det helt grundlæggende – den giver på en måde mindelser om ’Star Wars: The Force Awakens’ – de nye helte er fantastiske, det er fedt at se legenderne sparke røv, og at action-delen forrygende.

Gizmodo:
- ‘Terminator: Dark Fate’ er grundlæggende ‘Terminator: The Force Awankens’. Et tilfredsstillende og medrivende reboot, der essentielt er de bedste dele af 'T1' og 'T2' i en blender. Davis, Reyes og Hamilton er excellente, action-delen er wow og mens det er familiært, så er det nemt den bedste 'T3' hidtil. Terminator er tilbage.

Screen Crush:
- Man tænker på Terminator som Arnolds franchise. 'Dark Fate' gør det klart, at han ikke var den hovedingrediens, der fik det til at fungere. Det var Linda Hamilton. Hun er fantastisk i den, og filmen er meget solid.

Uproxx:
- Jeg var skeptisk, hvad angår ‘Terminator: Dark Fate’. Jeg synes ikke, at trailerne var gode. Men jeg endte med at nyde den en del. Og det, der gjorde forskellen (modsat de andre 'T2'-sequels) er Linda Hamilton.
Det har altid været hendes historie og Hamilton tilføjer den fornødne vægt her.

Fandango:
‘Terminator: Dark Fate’ er den bedste Terminator-fortsættelse siden 'T2'. Den er nemt blandt dette års mest underholdende action-film, den er medrivende, intens og non-stop, men også en sød historie om at rette op på tingene. Arnold er forrygende og Linda styrer.
 
Slash Film:
’Terminator: Dark Fate’ er bedre end du troede, den ville være.
Den prøver hårdt på at være 'The Force Awakens' af Terminator-film, og lykkedes mestendels med det. Men den mangler Camerons innovation, udvikling og instruktion. Arnold er fantastisk, den bedste af hans Terminator-roller siden 'T2'. 

'Terminator: Dark Fate' har premiere den 31. oktober

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Stig

Jeg havde egentlig set frem til denne film, også efter traileren. Og positive anmeldelser er ofte udmærket, men det hjælper betragteligt at dele smag nogenlunde med anmelderne. Jeg havde ikke problemer med Terminator 3-5, og synes umiddelbart det lød lidt trælst bare at glemme dem... på den anden side var det også ved at blive lige lovligt indviklet med alle de tidsspring og -ændringer, og måske var en nulstilling på sin plads. Men Disney's Star Wars 7+8 er ikke Star Wars... det er en kopivare uden mod. Flotte film, der gør alt hvad de kan for at tilfredsstille de fans der vil se de gamle film igen og igen. De næste par måneder er det åbenbart Kejser Palpatine og Terminator's tur til at blive gjort til kliche'er... :-(

Thomas

Effekter og action ser bedst ud i nr 2 (Judgement Day) men når det handler om stil og stemning, er den første Terminator bedst. Derudover er Schwarzenegger klart bedst i “skurkerollen” fra 1984. Faktisk er han fremragende i netop den rolle.

Derfor synes jeg ikke at Terminator-serien er et eksempel på hvor nr 2 overgår nr 1 (som der ellers er meget snak om).
Til gengæld er det en serie hvor nr 1 og nr 2 er nogenlunde lige gode, og klart bedre end resten af serien.

Mickey

Efter at både Force Awakens og The Last Jedi blev rost til skyerne, der er jeg holdt op med at stole på de er early reactions. Hollywood er glade når bare en film indeholder nostalgi og et feministisk motiv. Ja undskyld mig, men jég synes sgu det er for let købt, at satse alting på "en kvindelig hovedrolle som sparle røv." Kom nu med en fed histori, og tænk på politik bagefter...

Antaeus

At være den nye "The Force Awakens" (Star Wars) ser jeg ikke som en stor fordel - jo, sammenlignet med hvad der er kommet af Terminator film efter T2 for The Force Awakens var god og havde gode takter, men jeg er ikke særlig glad for en moderne copy/paste film og en historie og skurke, der ikke var i nærheden af hvad vi tidligere har set.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Mortenuser/654271
Mortenuser/654271

Haha, da jeg så den her film søgte jeg for sjovt efter

1 time siden
Jessica

Elsker alle tre serier, men hvis der er en man bare ikke må gå glip af - så er det Harry Potter.

3 timer siden
Thomas

Men det er svært at vælge.. Måske hele dagen bare skal gå i biffen :)

1 dag siden
Gunniuser/270464
Gunniuser/270464

- mange af de andre spiderman film basker den i fortællestil, indhold og sammenhæng

2 dage siden
Wayne

Se den alligevel - uden for høje forventninger, dog.

3 dage siden

Aktive debatter