Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Joker

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en dramatisk og ildevarslende stemning, og den indeholder adskillige scener med brutal vold og drab. En psykisk ustabil person udsættes for flere voldelige overfald og udøver også selv vold mod andre. I flere scener ses blodigt udpenslede drab. Den brutale vold optræder flere gange i kombination med chokeffekter. Det vurderes derfor, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
03.10.2019
| |
2 timer 2 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Joker
|
Versioner: se alle
2D, 70MM, 2D IMAX, Babybio, Seniorbio
|
Billetter

Filmen 'Joker' handler om oprindelseshistorien bag Batmans ærkefjende, der i filmen går under det borgerlige navn Arthur Fleck.

Gotham City er i oprør, gaderne er fulde af kriminalitet, og spændingerne mellem de velhavende og den fortabte underklasse er på højdepunktet.

Arthur Fleck, der har sine egne dæmoner at kæmpe med, forsøger at finde mening med galskaben gennem et job som klovn med en drøm om en dag at blive stand-up-komiker. Men omverdenens fjendtlighed og hans psykiske sindstilstand sender den ustabile Fleck ned ad en mørk rute, hvorfra der ingen vej er tilbage.

Jokeren er en af tegneserieverdenens mest kendte superskurke, men hans forhistorie er aldrig blevet fortalt på denne måde. Instruktøren og manuskriptforfatteren Todd Phillips tager nemlig ikke udgangspunkt i et eksisterende forlæg, men opfinder sin egen oprindelseshistorie.

Dog er der masser af referencer til fortællingerne om "the Clown Prince of Crime", der på film tidligere er blevet portrætteret af bl.a. Jack Nicholson, Heath Ledger og Jered Leto.

Joaquin Phoenix er nyeste skuespiller til at portrættere titelpersonen i en method acting-præstation, der kan sammenlignes med Robert De Niros i klassikeren Taxi Driver – en film der stilmæssigt lånes en del fra.

'Joker' modtog hovedprisen på den prestigefyldte filmfestival i Venedig og anses som en frontløber i Oscar-kapløbet. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (429 votes)
5.5
5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Da [Jokeren] er en skurk, der tidligere er blevet bragt til filmlærredet med bravur af hæderkronede skuespillere som Jack Nicholson og Heath Ledger, kan man med rette spørge, om der er plads til mere manieret galskab fra denne karakter? Joaquin Phoenix beviser, at det er der." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Hvis Oscar-komiteen gerne vil være lidt på forkant med tingene, kan de roligt begynde at indgravere Joaquin Phoenix' navn i en statuette allerede nu." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "Den forsøger ikke at være en god biografoplevelse. Den vil være en virkelig rå og grum mavepuster af en film. Du skal være rystet, når du forlader biografen. Det skal gøre ondt. Det er ikke underholdning, det her. Det er sgu kunst." (Per Juul Carlsen)

  • Information

    "Det er længe siden, at jeg har set en skuespiller kaste sig så uforfærdet ud i mørket, som Phoenix gør i 'Joker'. Bevares, han er ikke ligefrem kendt for at holde igen, men der er en styrke og på én gang en uskyld og en dæmoni i Arthur Fleck og Joker, som er ganske frygtindgydende." (Christian Monggaard)

  • Jyllands-Posten

    "Joaquin Phoenix har aldrig været bedre, end han er som superskurken i 'Joker'." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Jeg vil vove den påstand, at hvis du ser 'Joker', vil du aldrig glemme Joaquin Phoenix's ansigt som Arthur Fleck ..." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "'Joker' demonstrerer, hvad superheltegenren kan bruges til, hvis man eksperimenterer med stoffet og lader det ånde, i stedet for at hælde flere digitale effekter og mere CGI-mainstream på." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Christian

Kæft man det er en af de bedste film, som jeg nogensinde har set og det er fandme en god mesterværk af den film og kan helt klart anbefale og se den

Ellen-Karin

Et kunstnerhjerte der er undertippet og misforstået og virker svag i samfundets syge tempo og kyniske hårdhed – en freak i andre medmenneskers øjne.
Et ønske om afvisning af ham skal stoppe. Et ønske om accept.

Trickster, morder, drevet ud på dybt vand, mentalt forstyrret og syg lurendrejer, hvis puds har katastrofale følger for hans familie og by.

Joker er Joker. Arthur er Arthur. Du ser ham- du møder ham- du ved bare ikke hvor og hvornår!

TheDayDreamer

Er netop vendt hjem efter at have set "Joker" for 2. gang på to dage! It's THAT good!

Igennem tiden har vi set mange inkarnationer af Jokeren - der har bla været gangsteren (Jared Leto) og Heath Ledgers ikoniske anarkist, men aldrig har vi fået serveret en så menneskelig og relaterbar Joker! Han er hevet ned på et niveau vi alle kan forholde os til, og sympatisere med, og for første gang får vi rent faktisk "The Clown Prince Of Crime" at se som en decideret klovn, and I love it!

Joaquin Phoenix viser med Arthur Fleck (måske et subtilt nik til Hr A.ffleck som lige har spillet batman?) en psykisk syg, sårbar og fuldstændig almindelig mand, som bare oplever et samfund og et system der kontinuerligt træder på ham, ignorerer ham og taler ned til ham. Han får kastet metaforisk mudder i hovedet fra ALLE sider - sine kollegaer, dem i socialforsorgen og endda sin egen familie, indtil han bare når sit "breaking point" og filmen knækker for ham: ham begynder at give tilbage af samme mønt!

Jokeren har altid været en af de allermest ikoniske skurke i Batman-universet, til dels (tror jeg) fordi han repræsenterer et opgør med samfundets normer. Han har levet efter sit eget regelsæt, og det aspekt af karakteren er dybt fascinerende - en der ikke er ligesom alle os andre, men samtidig har han altid eksisteret på et højere plan, som en del af et skurkegalleri, i et ikke-relaterbart superhelteunivers med en masse folk i kostumer - og hans oprindelseshistorie har altid været "up for grabbs", og er blevet udforsket nogle gange i tegneserieform, men filmudgaverne har altid gjort karakteren lidt endimentionel og netop fremhævet specifikke særlige karaktertræk ved ham, og derfor har vi aldrig rigtig fået en "hvorfor blev han som han gjorde"-historie om ham i filmformat - untill now, og personligt synes jeg at Todd Philips (en mand primært kendt for sine komedier, såsom "Tømmermænd I Vegas") her har formået det extraordinære: at lave en film som et det perfekte mix imellem superheltefilm og socialrealistiske drama, for ikke alene er dette fortællingen om en mands psykiske tur imod afgrunden, men samtidig er det en STÆRK samfundskritisk kommentar - og når du krydrer den blanding med et hjerteskærende og gennemtrængende soundtrack, hvor violinnoterne nærmest repræsenterer smerten han føler, men samtidig gør det poetisk når han danser, så ved man bare at der her er tale om noget unikt og tragi-smukt. Men tag ikke fejl, denne version af Jokeren er også mere rå og mørk end man har set før, for der er ikke noget superheltefilter, vold præsenteres som en utilregnelig mands gerninger, præcis som man ville kunne opleve det ude i den virkelige skræmmende verden, men netop den grad af realisme gør også det hele mere autentisk og indtryksfuldt. Desuden introduceres man også for en troværdig og ganske hjerteskærende årsag til hans ironiske latter (noget Joaquin studerede nøje igennem videoer for at gøre det så troværdigt som muligt) og man kan ligefrem se smerten i ham når han griner ufrivilligt til tider - det er virkelig et af de aspekter ved karakteren jeg synes han har ramt ufatteligt godt!

Heath Ledger bragte noget helt exceptionelt til fadet med sin Joker, og ingen tvivl om at han vil gå over i filmhistorien, men for mig, må jeg indrømme at jeg faktisk synes at Joaquin Phoenixs præstation ramte mig mere, og er et af de allerbedste eksempler på method acting jeg endnu har set! Han gør det skræmmende godt og troværdigt som en mand der kæmper hårdt med sin hverdag, for til sidst at give slip og bare overgive sig til sin skæbne (hans frihed?). Hans langsomme og rolige nedstigning til galskab er dybt fascinerede at se udfolde sig for ens øjne! Man får jo sympati med manden, og i sidste ende, når rulleteksterne kører, vil man nærmere betegne ham som en form for antihelt end skurk, for han repræsenterer i høj grad også en personificering af et opgør imod eliten!

Samtidig var noget af det jeg virkelig elskede ved filmen, at det kunne have været en film helt uden for DCs univers, hvis ikke det lige var fordi der kom nogle referencer i form af navne og steder som man allerede kender. Det her var dybest set historien om Arthur Fleck, og hvis Batman på nogen måde havde spillet en rolle i den, så ville det bare have stjålet for meget fokus! (det er af den grund at der er én enkelt scene som vi har set til hudløshed i alle batmanfilm, som jeg IKKE synes burde have været med, men det er mit eneste lillebitte kritikpunkt), og jeg blev mere end almindeligt glad da det kom frem at instruktøren udtalte at vi ikke skal forvente at se Arthur krydse klinger med Bruce Wayne i en efterfølger. Den her film var ment som en enkeltstående historie, Jokeren fortjente rampelyset, og det fik han i DEN grad! Jeg elskede hvert sekund! Man kan virkelig se at der er kigget til film som "Taxi Driver", "The King Of Comedy" og "Falling Down" som inspiration, og at det er Robert Di Nero (bl.a kendt som hovedrollen fra netop Taxi Driver) der spiller med som talkshowværten Murray Franklin, er en fin hyldest!

Derudover er det også en helt original historie Jokeren får her, for Todd Philips har udtalt at den ikke har sit udspring i nogen eksisterende tegneserie (lækkert!)

Ligeledes er det en film der er op til seeren at fortolke og danne sig sin egen mening om, for vi bliver præsenteret for nogle sandheder som måske/måske ikke er sande, for det er Jokeren vi har med at gøre, og han er kendt som en af de allermest upålidelige fortællere derude, så hvad kan man tro på, og hvad er løgn. Det er en mega fed konstruktion at en fortælling om selve den løgnagtige fortæller pludselig på den måde bliver introperspektiv og i sig selv er så meget til fortolkning. På den måde bliver både filmens plot og dens slutning pludselig uhyggeligt meta, og vi oplever hvordan det er at være inde i Arthurs hovede, for vi forstår hans frustration på et nyt niveau, og får en anden indsigt i hvad han selv gennemgår, for hvad er virkeligt og hvad er ikke? Hvor meget at fortællingen tør vi tro på? Det er 100% et fortolkningspørsmål, og det faktum gør bare filmen endnu mere fantastisk for mig, for på den måde er vi alle Arthur og vi bliver pludselig en del af plottet - det er godt tænkt, og virkelig dybt, men for dem der søger en film med alle svarene serveret vil denne form for narrativ nok være dybt frustrerende. Men Når vi har at gøre med en mand der konstant skal forholde sig til diverse barske realiteter med et i forvejen skrøbeligt sind, er det klart at hans verdensbillede til sidst smadrer som stykker fra et spejl.

Under normale omstændigheder plejer superheltegenren at skulle se langt efter en Oscar, men buzzen går om at den her skulle være en god kandidat i år (hvis ikke for bedste film, så i det mindste for bedste mandlige hovedrolle), for med Arthur Fleck viser Joaquin en så mesterlig skildring af en person der går fra til at starte med, til tider at udvise en nærmest barnlig uskyld og underudviklethed i sin adfærd til at skifte til en voksen med kulde, ligegyldighed og selvsikkerhed når han ændrer karakter, at jeg klart mener det er en gylden statuette værdigt! Man kan tydeligt mærke på ham at han finder sig bedre tilpas og mere afslappet i sindet da den anden karakter tager over, og det er helt eminent hvordan han iscenesætter det personlighedsskift.

Jeg har en formodning om at en af grundene til at de ikke for alvor har taget genren seriøst i Oscarløbet so far, er at superheltefilm måske ikke har haft det bedste ry, og er blevet anset som værende platte og useriøse - men hvis denne film skulle gå hen og vinde Best Picture synes jeg at det er fuldt fortjent, for den efterlader en med et indtryk der er dybt svært at ryste af sig - man tænker over den i lang tid, for den er netop ikke endimensionel - den er skræmmende, sørgelig og helt igennem rammende på én og samme tid! - og den formåede at få mig til, i visse scener at sidde tilbage med en decideret følelse af ubehag. "Hvordan kan det være en god ting?" spørger i måske jer selv, men det er det fordi, når en film kan gå ind og påvirke mig så dybt, så har den ramt noget i kernen af mig, og jeg er efterhånden så desensibiliseret af alt hvad jeg har set på skærmen, at der skal meget til at ryste mig - men "Joker" beviste at det stadig er muligt!

Det har været min allermest ventede film lige siden den blev annonceret, og jeg blev på ingen måde skuffet - hvis der er én film i bør tage i biffen og se i år, så lad det være den! I min verden er der dømt klassiker!

S. Rico

Det var lykkedes mig at undgå trailers eller at læse noget som helst om filmen på forhånd. Men det var desværre umuligt at undgå at se de overskrifter, der sammenligner Joker med King of Comedy og Taxi Driver. Og det var sådan set nok til at forudse det meste af filmen. Der var ikke rigtig noget i historien, der overraskede mig - hvilket var lidt skuffende.

Til gengæld kan man umuligt blive skuffet over måden, det bliver serveret på. Uanset hvor store forventninger, man måtte have til Joaquin Phoenix, så indfrier han dem til UG og mere til. I starten af filmen er hans udgave af en præ-Joker et virkligt sølle menneske. Og man tænker, at han umuligt kan nå at udvikle sig til superskurken Joker i løbet af 2 timers spilletid. I hvert fald ikke hvis det skal gøres på en troværdig måde. Men Joker er sandsynligvis den mest troværdige (og realistiske) af alle film baseret på DC's univers.

Vi er ikke i et mørkt og gotisk Gotham. I stedet ser vi en beskidt og ulækker by fyldt med fattige, der bliver trådt på af samfundet. Der er brug for nogen til at rydde op i byen. Og det der er behov for er ikke en superhelt a la Batman, men en movement fra samfundets bund. Og Joker er netop den gnist, der skal til for at sætte skub i det hele.

Senserazeruser/448717

Phoenix formår at levere en ganske hæderlig udgave af Jokeren, som jeg synes er ganske hans egen. Desværre synes filmen noget langtrukken, og tiden inden og efter 'Joker' er født, virker underligt disponeret.
Todd Phillips har i det store hele skruet en ret solid baggrundshistorie sammen, men rækker langt ud over sit herredømme i filmens berøring med 'Batman' universet som vi kender det.
En se-værdig film, men det behøver ikke være i biografen.

Lasseuser/508491

Jeg har aldrig set noget mere patetisk, kælefølende makværk end denne film. Hver scene er variationer over samme melodramatiske lidelsestema, alle med næsten samme pointe og samme dramaturgiske intension. Det svulstige melodrama er forsøgt spiselig med sin trættende, og fortærskede, “grin når det gør mest ondt” dialektik. Her er kun gennemskuelig manipulation, der er ingen refleksion overladt til publikum, alt kommer ind med ske, tilsat rædsom cellofølemusik, slowmotion, og kvalmepoetiske dansetrin. Forsvaret af blodigt hævnmotiv, selvtægt, og referencen til global ulighed, det neoliberale forsvar af uligheden og underinvesteringer i kollektive goder, er tegnet al for endimensionelt og irriterende postulerende. Selvom jeg er enig i diagnosen. Men Joaquin Phoenix er en fremragende skuespiller.

Nils

Endelig en original originhistorie i DC’s superhelteunivers, for os som er godt og grundigt trætte af den tæppebombning med superheltefilm som vi er blevet udsat for siden årtusindeskiftet. Der er så ikke mere superhelteagtigt over Joker end der var over Christopher Nolans Batman Begins fra 2005, hvilket naturligvis gør filmen troværdig. Ikke overraskende, er der et par scener i disse to film der overlapper, set fra to diamentralt modsatte synsvinkler. Her i Imperial bliver Joker, som det eneste sted i Danmark, vist i analog 70 mm, som giver filmen lige præcis det rå og upolerede look som i den grad klæder en film der foregår på den tid og i det miljø. Det er absolut værd at bevæge sig til København for at få den oplevelse med.

New Y…, jeg mener Gotham i 1981. Byen er slidt ned og er på randen af konkurs. Arbejdløsheden er rekordhøj. Grafittien, mismodigheden og utrygheden breder sig. Arthur Fleck har flere psykiske diagnoser, herunder pseudobulbar affect. Han bor stadig hjemme hos sin syge mor og forsøger at tjene til dagen og vejen ved fx at optræde som hospitalsklovn og som trækplaster ved forskellige mindre butiksarrangementer og lignende lavstatusjobs. Hans store drøm er dog at blive stand-upper og at komme til at optræde i hans favorittalkshow som styres af Murray Franklin. Mon Arthur får chancen for at møde sit idol? Og hvad er han parat til at gøre for at nå dertil? Og hvor meget af det vi oplever sammen med Frank, foregår egentlig i virkeligheden?

JOKER – WE ARE ALL CLOWNS …
Hvor meget af filmen der rent faktisk foregår i det virkelige liv, er svært at vurdere. Cirka halvvejs inde i filmen, finder vi i hvert tilfælde ud af, at den postive del af Arthurs liv, udelukkende forgår i Arthurs hoved. Det er et emne der bliver livligt debatteret på Youtube i disse dage. Jeg er nok ikke helt klar til at komme med et kvalificeret bud på om noget af handlingen overhovedet foregår uden for Flecks hoved?!? Det kræver nok at jeg genser filmen et par gange :)

Den, på det her tidspunkt, meget unge Bruce Waynes far, Thomas, som er kandidat til borgmesterposten i Gotham, beskylder på TV alle byens fattige for at være klovne. Dermed sparker han til gløderne som sætter gang i oprøret mod de rige i Gotham. Et oprør som Arthur uforvarende, men til hans store fornøjelse, bliver ansigtet på, og inden længe ifører alle de underpriviligerede i Gotham City sig klovnemasker. Men på det her tidspunkt er Joker helt tabt for omverden, så måske man heller ikke kan regne med den del af filmen. Forvirret? Det vil du ikke være efter at have set filmen 4-5 gange … måske ;)

CAST & CREW
Joaquin Phoenix (Joker), som jo er en af dette årtusindes bedste method actors, leverer en pragtpræstation som, efter min mening, er et hak bedre end Heath Ledgers, i øvrigt fantastiske præstation, i The Dark Knight. Robert De Niro (Murray Franklin) spiller også kanon som talkshowværten der fatter interesse for Joker, og samtidig spinder en ende til King of Comedy og Taxi Driver, der, ligesom Joker, begge foregår omkring 1980, i et Goth…, jeg mener New York, på randen af opløsning, og med en hovedperson, altså De Niro, der er borderlinevanvittig.

Instruktøren Todd Philips, som vi bedst kender fra Tømmermænd-trilogien og Due Date, som er ganske fornuftige komedier, viser sig altså også at kunne skrue et thriller/drama sammen, som absolut er fra en af de allerøverste hylder. Ud over disse film, er hans CV ikke verden største.

BILLEDE & LYD
Billedsiden er superlækker, på den rå og ganske upolerede måde. Der er virkelig kastet penge i at få Gotham/New York til at se ud som om vi er blevet transmogriffet små fyrre år tilbage i tiden. Faktisk må det siges at være gjort med en øje for detaljen, som vi typisk ser i film fra Tarantinos hånd. Flot, flot, flot! Også de scener hvor Joker er alene med kameraet, er det lykkes fotografen at vise et billede på en mand på vej ud et det dybeste vanvid. Billedvinkler, Phoenix’ bevægelser og hans tics … det er næsten genialt.

Soundtracket til filmen er faktisk også flot. Grim, men passende støj, blandet med et hav af klassikere fra fx Frank Sinatra, Cream, Fred Astaire m.fl. Særligt skal Gary Glitters Rock Roll part 2, som bruges da Arthur Fleck på sin sært dansende facon, bevæger sig ned ad den lange stentrappe på vej mod det han håber bliver hans store aften, fremhæves. Den passer upassende godt til denne scene :)

KONKLUSION – JOKER
Joker er en fantastisk og meget mørk film. Joaquin er tæt på at være genial. Han kan vist godt begynde at finde en prominent plads på kaminhylden til den Oscarstatuette som han må modtage denne gang. Han har været nomineret tre gange før … nu er det hans tur! Joker får 5 klare stjerner!

blog.nilsbuch.dk

Wayne

Næsten skræmmende enige :-)

Nils

... det er fandeme uhyggeligt ;) Først nu fik jeg læst din, som altid, glimrende anmeldelse!

Nikolaj

1. Flotteste skuespillerpræstation nogensinde. Phoenix formår af vise os hvordan en superskurk fødes, gennem en grundig og dyb origin-story med galskab, der også formår at vise hvordan en karakter som jokeren, kan blive et produkt af samfundet.
2. En mørk og dyster filmoplevelse, som med sin helt bevidste langtrukkenhed ender ud i et mesterligt kunstværk af en film.
3. Fantastisk, bemærkelsesværdig og unik musik-score, som får en til at leve sig fuldstændig ind i historien.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter