Cookie- og Privatlivspolitik
Eksklusivt: The Irishman kommer i de danske biografer

Eksklusivt: The Irishman kommer i de danske biografer

Se hvilke byer Scorsese-filmen får premiere i

Stem op!
63
Stem ned!
0
(reset)

Mesterinstruktøren Martin Scorseses The Irishman får i disse dage fremragende anmeldelser i den internationale presse efter premieren på New York Film Festival.

Filmen - der bliver 3 ½ time lang - er en Netflix-produktion, og den er således heller ikke planlagt til en almindelig biografpremiere.

Men nu kan vi afsløre, at Scorseses nye mesterværk vil få en begrænset dansk biografdistribution i København, Aarhus og Aalborg.

Anmelderne kalder 'The Irishman' for en af instruktørens bedste film i nyere tid og en sand Oscar-kandidat. Det lyder bl.a.:

- Med 'The Irishman' beviser Scorsese, at han er mere i live end nogensinde (Indiewire)

- 'The Irishman' er en bemærkelsesværdig præstation, der viser, at det bedste måske endnu venter fra en af ​​de mest væsentlige amerikanske filmskabere, der nogensinde har levet (Consequence of Sound)

Det episke gangster-drama følger en af mafiaens lejemordere og 2. verdenskrigsveteranen, Frank Sheeran, som på sine ældre dage mindes sine yngre år og mulige involvering i mordet på fagforeningslederen Jimmy Hoffa.

Filmen vil udspiller sig over flere årtier, og den sætter bl.a. Robert De Niro og Al Pacino op overfor hinanden, mens man på rollelisten ligeledes finder Joe Pesci.

'The Irishman' afventer stadig en dansk premieredato.

 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Simon

Længden af filmen gør, at den måske bliver mere behagelig at se hjemme, hvor man kan holde en pause, men en film af denne kaliber skal simpelthen ses i biografen. Alt andet ville føles forkert.

Shah Bazidas

Tjekkede faktisk lige netop I DAG på Kinos Kommende Film for at se, om den ville komme i biografdistribution, efter jeg læste de rosende ord om den på Rotten Tomatoes.

Fedt fedt.

HÅBER, at den dog bliver vist med intermission. Skal sgu nok tisse...

Jeffuser/357580

Jeg har glædet mig til denne film i mindst 3 år, og var nærmest begyndt at overveje, om man blev nødt til at tage til Tyskland eller England for at opleve den som en rigtig Scorsese film SKAL opleves - i biografen. Nu håber jeg virkelig, at denne nyhed viser sig at være rigtig - jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været SÅ opsat på at se en film i biografen!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Shah Bazidas

Hvornår kan vi sigte efter at skulle købe billetter? :-)

1 uge siden
FilmFyr
...

Læs hvad Shah skriver.

1 uge siden
Nicklasuser/960498
Nicklasuser/960498

Det er jo sådan de gør nu... hvis det er en helaftensfilm, så koster den mere end hvis den er normal eller forlænget spilletid

1 uge siden
jørgen

kommer til at koste biografer livet tror jeg

1 uge siden
Ramonuser/167848
Ramonuser/167848

...nu glæder jeg mig bare til at se om Tenet kan udfordre disse Top 3, som for alvor har brændt sig fast, fordi de rammer plet på alle sanser!

1 uge siden

Aktive debatter