Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

1917

Tilladt for børn over 15 år
Filmen er et krigsdrama. Den har en truende og angstpræget grundstemning, og indeholder talrige scener fra skyttegrave og slagmarker. Her ser man adskillige døde, blodige og hårdt sårede soldater og heste tæt på. Der er flere scener med nærkampe og soldater, der bliver skudt og stukket ned med kniv. I en længere scene forbløder en soldat. I en anden scene begraves en soldat i murbrokker efter en eksplosion. Det skræmmende indhold forstærkes af chokeffekter, løbende rotter og en ildevarslende og voldsom lydside. Det vurderes på den baggrund, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
02.01.2020
| |
1 time 58 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
1917
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, Babybio, Seniorbio
|
Billetter

Krigsdramaet '1917' handler om de to unge, britiske soldater Blake og Schofield, der bliver stillet overfor en umiddelbart umulig mission en dag under Første Verdenskrig.

Blake og Schofield bliver sendt dybt ind på fjendens territorium for at advare deres egne mænd om et skæbnesvangert baghold.

Hvis de to unge soldater fejler, vil 1600 mænd miste livet.

'1917' er skudt som én lang sekvens, hvor kameraet næsten uden at klippe følger de to soldater gennem skyttegrave, pigtråd og eksplosioner.

Fotografen Roger Deakins modtog en Oscar for cinematografien, der byder på både storslåede action-sekvenser og naturens rolige skønhed. Samtidig vandt '1917' Oscars for Bedste lydmiks og Bedste visuelle effekter.

Filmen er instrueret af Sam Mendes, som tidligere har stået bag film som Skyfall og American Beauty, og har bl.a. Colin Firth, Benedict Cumberbatch og Mark Strong på rollelisten. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (271 votes)
5.2
4.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Sam Mendes giver os med denne smukt slebne juvel en tiltrængt og tidløs mulighed for at lade den store krig komme under huden på moderne seere, en gave som på sigt meget vel kan have en enestående kulturel værdi, der rækker langt ud over økonomiske gevinster ved produktionen." (Søren Staal Balslev)

  • Børsen

    "... hvis man elsker krigsfilm, er der masser af spændende scener. Ligeledes er det forfriskende, at Sam Mendes tager livtag med Første Verdenskrig, som slet ikke har fået den samme filmiske opmærksomhed som Anden Verdenskrig. Men slutresultatet er, at '1917' først og fremmest er en overfladisk film." (Michael Solgaard)

  • Dagbladenes Bureau

    "Sjældent har en film turdet være så makaber, så dyster og alligevel så smuk i sine billeder, som tilfældet er her." (Casper Hindse)

  • Ekstra Bladet

    "Tidsfaktoren og vigtigheden i opgaven giver '1917' et nærmest thrillerlignende præg, og man sidder bogstavelig talt på kanten af sædet i samfulde to timer." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... krig [bliver] malet op med et helt nyt greb i '1917'. Det projekt lykkes i imponerende grad." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Mendes har fuldkommen gehør, og der er ingen falske toner i '1917', end ikke i de scener, der i mindre ferme instruktørers hænder kunne kamme over i klægt melodrama. '1917' er en mesters værk, der ligner en født krigsklassiker." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "'1917' er en hvileløs tour de force gennem ikoniske scenarier fra Første Verdenskrig, hvilket Sam Mendes udnytter til et filmsprog af så skiftende stilarter, at kun soldaten i centrum synes at binde det sammen." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "'1917' føjer sig smukt til kongerækken, men den ændrer ikke spillets regler, som jeg tror, at Sam Mendes havde til hensigt. Det er smuk, pædagogisk historiefortælling. Men vi bliver faktisk ikke klogere på, hvordan det var eller hvorfor vi var der." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Niclas Dalby

Lad det være sagt med det samme; 1917 er ulig nogen anden krigsfilm, der er lavet. Den er vanvittig ambitiøs på flere punkter, alle som jeg vil komme ind på senere, lige så nervepirrende spændende som en thriller, uhyggelig som en gyser og forstyrrende som et sandt mareridt. Sam Mendes har, sammen med Krysty Wilson-Cairns, skrevet en krigsfilm, der følger hovedpersonerne på tæt hold, balancerer action med spændende, hjertesorger og mod alt imens Roger Deakins endnu en gang viser, hvorfor han er den bedste scenograf denne verden nogensinde har set.

Uanset hvor du læser om denne film, vil man ikke komme uden om det vanvittige tekniske mirakel denne film er; Roger Deakins og Sam Mendes har designet filmen som er den ét langt skud (egentlig to, da der er en kort pausen inden filmens tredje akt), hvilket giver en indlevelsesfølelse ikke set siden Den Tynde Røde Linie. Det skal selvfølgelig siges, at det er umuligt at lave filmen som ét langt skud, da tiden er en finurlig størrelse i filmen, men der er ingen åbenlyse klip, hvilket er voldsomt imponerende. Der er ubrudte scener med varighed på 20 minutter før den første reelle mulighed for et klip findes, men man opdager det ikke og pludselig er vi videre; Det er mageløst for at sige det mildt.

Vi bevæger os konstant i hovedhøjde på vores to unge hovedpersoner, korporal Blake og korporal Schofield, der skal levere en besked til 2. bataljon før daggry, da de er på vej mod en fælde, der vil koste livet af 1.600 unge mænd. Blake og Schofield skal nu bevæge sig i ukendt terræn, et område, der virker fredeligt, men kan pludselig vende til et sandt helvede på et splitsekund - og vi er med på turen. Roger Deakins har i sandhed skudt en film, der om nogen får en til at føle, at man er den tredje hovedperson; Der er øjeblikke, hvor vi bevæger os bag vores to korporaler alt imens de snakker om hårolie, kirsebærtræer eller familien derhjemme, andre hvor vi ser tilbage på dem alt imens krigens mareridt-frembringende konsekvenser udfolder sig blot få meter længere tilbage. På intet tidspunkt ved vi mere end vores to hovedpersoner, hvilket giver en konstant følelse af intensitet; Der kan gemme sig en fjende bag hvert eneste hushjørne, en mine under hvert græsstrå eller en skarpskytte i vinduet over dem uden vi ville vide det, for vi befinder os i uvisheden på samme måde som Blake og Schofield.

Al ros skal dog ikke kun gå til Roger Deakins, selvom det kan være svært at huske andet i perioder; Sam Mendes og Krysty Wilson-Cairns har skrevet en historie, der føles menneskelig, modbydelig, hjerteskærende utilgivelig, men samtidig drysset med enkelte lette historier om dengang en oberst mistede sit øre til en rotte. Enkelte lys af håb er også at finde, men de håb er konstant tynget af krigens rædsler, der hænger som et tæppe over dem. Især ét specielt øjeblik, hvor to franske personer findes iblandt krigens murbrokker føles på én og samme tid lunefuld, men også ekstremt sørgelig; Kommer de nogensinde til at leve igen? Har de en fremtid?

Uden at lave for mange sammenligninger, kan man sagtens se på denne og Christopher Nolans Dunkirk fra 2017 - begge krigsfilm, der forsøger at gøre det samme; At udfolde karaktererne gennem handling i stedet for tale. Intet skal siges, hvis der ikke er grund til det. Det er ikke meningen at kende til vores to hovedpersoners barndom, hvis der ikke er en mening med historien. Forskellen på de to film er bare, at Sam Mendes formår at lave en film, hvor denne baggrund netop giver mening at fortælle. Hver gang Blake eller Schofield er i fare frygter vi for deres liv, da vi flere gange inden da har fået en lille smule information omkring dem; Om moderen hjemme i England med sin have af kirsebærtræer, om Joe, der skal hjælpe til i huset, om medaljen og hvad der skete med den; Det hele har en årsag og det føles som om filmen konstant reflekterer over sine egne valg, da de er med til at skabe den.

1917 er en ekstrem tidlig favorit for årets film, men man kan bare ikke ignorere hvor vanvittig imponerende det hele er; Musikken bruges kun, når det er nødvendigt og enkelte gange imod ens forventninger, Roger Deakins har leveret noget, der i sandhed ikke er andre, der kan gøre og Sam Mendes har leveret sit magnum opus - den eneste frygt jeg har er, at der slet ikke er nok mennesker, der vil tage ind og se den; Dette er ikke blot en film, men en oplevelse; En oplevelse man måske kun får en håndfuld gange i hele livet. Min afsluttende bemærkning vil derfor blive; Tag for guds skyld ind og se 1917 - det er film som disse, der viser hvorfor biografer stadig findes rundt omkring i lavet.

TheDayDreamer

Den her film bliver en helt unik oplevelse!

Aldrig i mit liv har jeg set så god en "featurette" til en film! Det her er uden omsvøb den mest detaljerede og intense "bag om"-featurette jeg nogensinde har oplevet!

Da jeg så den første trailer til "1917" (en film om 1. verdenskrig) tænkte jeg ikke at den fangede mig ret meget, men efter at have set det her, er jeg hooked! De viser og fortæller i detaljer om kamerateknikker og hvordan de har optaget filmen, og så får man også, hvad jeg formoder er et indblik i selve soundtracket, og det skaber tilsammen en meget unik oplevelse, og kunne meget vel ende med at skabe den bedste film om 1. verdenskrig nogensinde!

Planen er at hele filmen skal optages som ét kontinuerligt take - dvs som én lang scene, og ud over at det er en VANVITTIGT ambitiøst projekt at kaste sig ud i, så er det, så vidt jeg ved, aldrig gjort i filmhistorien før!
- og når man ser hvordan de vil gøre det, så kan man ikke andet end at blive forundret og fyldt med respekt!

Den her film er 100% røget på min liste for i år, og jeg tror den bliver en meget mindeværdig oplevelse!
- og med Sam Mendes bag kameraet (manden bag de seneste to James Bond film), så er der også langt op til noget specielt

https://www.youtube.com/watch?v=3hSjs2hBa94

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.