Cookie- og Privatlivspolitik

Debat

Start ny debat

Start ny debat

Du skal være logget ind for at skrive debatindlæg

Dommen over Tarantino

Fri debat → Dommen over Tarantino

S. Rico
S. Rico 10 måneder siden

Det er ikke til at komme uden om. Med Tarantinos nye film på gaden er det oplagt - ligesom så mange andre allerede har gjort det - at lave en rangering fra bedst til allerbedst.

Men hvordan kan man rangere Tarantinos ni fantastiske film? Det er ikke nemt. For efter at have set alle hans 9 film i træk - med én film pr. dag - er dommen entydig:

Tarantino laver kun to slags film: fremragende film og mesterværker! Det kan man næppe sige om andre instruktører.

Han er desuden den eneste filmskaber, hvor jeg har haft fornøjelsen af at se samtlige af hans film i biografen.

Mesterværker:

1. Kill Bill 1+2
For første gang så jeg de to film lige efter hinanden. Det kan varmt anbefales. Der er ikke ét kedeligt minut i løbet af de over 4 timer. En sikker førsteplads. 6 stjerner.

2. Pulp Fiction
Den af hans film jeg har set flest gange. Og den med de fleste ikoniske scener. 6 stjerner.

3. Reservoir Dogs
Jeg var nervøs for, om den stadig holder. Det gør den! 6 stjerner.

Næsten mesterværker:

4. Inglorious Basterds
En film der vokser på mig hver gang. 5½ stjerner.

5. Django Unchained
Nok hans mest underholdende og bredt appellerende film. Karakterene er ikke specielt nuancerede, men man får et festfyrværkeri af en hyldest til spaghetti westerns. 5½ stjerner.

Fremragende film

6. Once Upon a Time in Hollywood
Nok den af hans film, hvor han spiller på flest strenge genremæssigt. Ikke den mest underholdende, men jeg glæder mig allerede til at se den igen. 5 stjerner.

7. The Hateful Eight
Huskede den som lidt langsommelig. Men tiden går overraskende hurtig, og den vilde "slutning" starter faktisk allerede 50 minutter før rulleteksterne. 5 stjerner.

8. Death Proof
Sandsynligvis den af hans film med den mest tilfredsstillende finale. 5 stjerner.

9. Jackie Brown
Jeg var lidt skuffet, da jeg så den i biografen i sin tid. Ikke så Tarantino-agtig som de øvrige, men den har masser af andre fremragende kvaliteter. 5 stjerner.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Kasper Fink

Meget relevant at snakke Tarantino disse dage! Super god ranking du har lavet - og jeg er faktisk meget enig med dig. Dog synes jeg, at Django Unchained er virkelig virkelig god, så den havde jeg nok rykket lidt længere op i stedet for Reservoir Dogs? Men ja, Tarantinos film er altid mesterværker eller fremragende, den er jeg enig med dig i :)

S. Rico

Ja, det er utrolig svært at rangere filmene, når de alle er fremragende. Jeg havde faktisk Django højere på listen til at starte med.

Det afhænger bl.a. af, om man stemmer med hjertet eller hjernen. Jeg endte med at stemme med hjernen, hvilket rykkede de to "hunde-film" (Reserve-hundene og Djævle-hundene) højere op.

Wayne

Kill Bill er også for mig det bedste, tæt fulgt af Pulp Fiction.

Inglorius Bastards er en flot 3 er. Mest på grund af Tarantinos bedste monologer fremført helt suverænt.

Reservoir Dogs kommer lidt længere ned på min liste, mest fordi den mister overraskelses elementet ved gensyn.

The Hatefull Eight. Jeg elsker den, og den bliver kun bedre ved gensyn.

Min sjette plads er Django Unchained - som har masser af fede detaljer, men som også er lidt for meget en kopi af Inglorius Basterds. Med en kedelig hovedperson.

7 pladsen er Once Upon a time om Hollywood. Kulisserne og enkeltpræstationer gør ikke et mesterværk.

8 er Jackie Brown, som for mig for mangler spænding og er en anelse kedelig.

9 og sidst er Grindhouse tvillingen: Death Proof. Jeg har aldrig lært at holde af den. Til gengæld knuselsker jeg den anden halvdel: Planet Terror af Rodrigues.

Antaeus

Tarantino har aldrig været noget særligt og specielt for mig selv om jeg anerkender at han har en speciel og nogle gange fed stil som kan være ret underholdende. Jeg har ikke set alle hans film, men dog de fleste.

Hans bedste film er for mig et sted mellem 4 og 5 stjerner, mens jeg aldrig har kunnet set lyset i Pulp Fiction. Efter lige at have set den kan jeg huske at jeg gav den tre stjerner. Jeg var glad for mange scener i filmen, som samlet film synes jeg bestemt den var speciel med flere fede scener, men handling og plot synes jeg ikke var noget der hævede sig og mit samlede indtryk var ikke bedre end omkring middel og jeg var ret skuffet.

I morgen skal jeg se Hollywood filmen. De bedste film synes jeg er:
Kill Bill filmene
Inglorious Basterds
Hateful Eight
Django

Reservoir Dogs, Death Proof og Jackie Brown her jeg ikke set.

Dannie

Virkelig god ranking, og meget enig langt hen af vejen.

Teddy

Enig i listen, bortset fra Once Upon a time in Hollywood. Den er simpelthen på top 3 over dårligste film nogensinde og hvis ikke det havde været for den vildeste stjernebesætning, havde jeg slukket for skidtet 1/3 inde i filmen. Er du gal noget crap !! Jeg kan overhovedet ikke se, at der skulle være noget som helst fedt ved den film. DISAPPOINTED....BIG TIME !!!!

S. Rico

Det er sjovt du siger det. Jeg var vel egentlig også lidt skuffet, lige da jeg havde set den. Simpelthen fordi, jeg havde hørt så meget godt, og fordi jeg plejer at være vilde med hans film ved første gennemsyn.

Siden er den vokset på mig. Og jeg har på fornemmelsen, at den vil få en højere plads på min liste, når jeg får den genset. Men det modsatte er selvfølgelig også muligt: altså at jeg kommer til at kede mig anden gang...

bambiexplorer

... men mit bud (med forbehold for at jeg har ændret mening i morgen) er:

1. Pulp Fiction
2. Kill Bill vol. 1 + 2
3. Inglorious Basterds
4. Hateful Eight
5. Once Upon a Time in Hollywood
6. Django Unchained
7. Reservoir Dogs
8. Death Proof
9. Jackie Brown

Jeg synes faktisk også at Chris Nolan er en instruktør der er meget tæt på kun at have lavet mesterværker, men QT er en tak over CN, ingen tvivl om det! Kubrick og Hitchcock var også pænt deroppe af :)

S. Rico

Ja, Nolan har godt nok lavet mange fantastiske film. Men også et par enkelte skuffelser. The Dark Knight Rises kunne ikke leve op til forgængeren. Og jeg var også personligt skuffet over Dunkirk pga. et kedeligt karaktergalleri.

Til gengæld har jeg stadig hans første film Following til gode. Den skulle efter sigende være udmærket?

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter