Cookie- og Privatlivspolitik

Once Upon a Time... in Hollywood

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en let og rolig grundstemning, men indeholder enkelte scener med udpenslet og blodig vold samt brutale drab. Da stemningen overvejende er rolig, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
15.08.2019
| |
2 timer 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Once Upon a Time in Hollywood
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, Babybio, Seniorbio, Strikkebio
|

Quentin Tarantinos nye film 'Once Upon a Time... in Hollywood' udspiller sig i Los Angeles i 1969 og har Leonardo DiCaprio, Brad Pitt og Margot Robbie i hovedrollerne.

Skuespilleren Rick Dalton var engang toppen af poppen, men arbejder nu primært som gæsteskurk på diverse tv-serier. Hans faste stuntmand Cliff Booth har fulgt Rick i tykt og tyndt og hjælper nu sin gode ven med alt fra huspligterne til moralsk støtte, når Rick mister selvtilliden. 

Sammen forsøger de at navigere i en branche under massiv forandring og med en ny hot generation af filmskabere såsom Roman Polanski på alles læber. 

'Once Upon a Time... in Hollywood' er Quentin Tarantinos niende film og en hyldest til slutningen af filmbyens gyldne æra.

Mesterinstruktøren, der tidligere har stået bag film som Pulp Fiction og Django Unchained, kalder filmen for sit mest personlige værk hidtil. 

Brad Pitt modtog sin første Oscar for skuespil i birollen som Cliff Booth, og filmen blev hædret for sit produktionsdesign. (Copyright: kino.dk)

Stream filmen nu på Blockbuster.dk

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (679 votes)
4.2
4.7

Instruktør

Relaterede nyheder

2 måneder siden
8 måneder siden

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Once Upon a Time... in Hollywood' er et varmt, men usentimentalt postkort fra en gylden filmepoke - og en kærlig hyldest til en uddød mandetype." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "'Once Upon a Time... in Hollywood' er umiskendeligt en Quentin Tarantino-film - der er masser af mindeværdig dialog, cool stemning, et fremragende soundtrack, utallige referencer til andre film og en masse andre af QT's trademarks." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "... det hele er så virtuost og overskudsagtigt skruet sammen, at hvert eneste billede nærmest er et kunstværk i sig selv." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... hvis man forstår [de mange referencer til filmhistorie og virkelige hændelser], er 'Hollywood' et rent slaraffenland, en næsten ubegribeligt rig og overdådig oplevelse, der i sine billeder og sin stil ikke bare hylder filmene fra den periode, men også ligner dem." (Per Juul Carlsen)

  • Information

    "... 'Once Upon a Time... in Hollywood' er en fremragende film om en af den amerikanske filmindustris store tragedier og samtidig en hyldest til det gamle Hollywood og til filmkunstens magi." (Christian Monggaard)

  • Jyllands-Posten

    "Det er da flot og imponerende, men det ender også med at være ligegyldigt, en ren potemkin-kulisse. Bagved gemmer der sig nemlig ingenting." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Det er en af Tarantinos mest fornøjelige film, men også en af hans mest letfordøjelige. Den nøje tilrettelagte bromance mellem superstjernerne Brad Pitt og Leonardo DiCaprio tager selvfølgelig alle de tiltænkte kegler." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "... [Quentin Tarantinos] bedste film til dato, for i Hollywood er han på hjemmebane." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Palle

Jeg og mine sønner så den i weekenden og den røg direkte ind på listen over verdens kedligste film. Vi elsker Pulp Fiction, Jackie Brown, Kill Bill, Inglourious Basterds, Django Unchained og The H8ful Eight. Så vi havde aldrig forventet at se en KEDELIG og ligegyldig film fra QT.

Der er 5 min midt i filmen hvor Brad Pitt besøger en ranch som er lidt spændende: men plottet der sender ham ud til ranchen løber - som alt andet i filmen - bare ud i sandet.
De sidste ca. 10 min er gode, som en 'normal QT film'. Men det er alt for lidt og alt for sent.
En fuldstændig ligegyldig tungen-ud-af-vinduet film.
(Det endte med at da jeg kom hjem så jeg Pulp Fiction igen, bare lige for at få lidt spænding og opleve et sygt godt manuskript udfolde sig).

Eneste plus: Brad Pitt og Di Caprio spiller godt, men uden plot og handling bliver det ligegyldigt. Det er vel et flot tidsbillede der er skabt af slut-60'erne og start-70'erne og det kunne være OK hvis det var en Bille August film. Men det er en QT film - og jeg ser ikke QT film for at set et kedeligt tidsbillede uden spænding og action.
Alt er kedeligt og ligegyldigt. Hvad laver Sharon Tate (Margot Robbie) i filmen? Ja hun går rundt i hvide støvler, først den ene vej så den anden vej og så sidder hun med bare fødder i en biograf. Hvad er formålet?
Selv hvis man gjorde sig umage kunne man ikke udtænke en mere kedelig film uden nogen handling og uden plot og uden spænding.
Og hvad laver Al Pacino i filmen, hans rolle er komplet ligegyldig, den adderer INTET til filmen. Vi ved at Pacino kan spille røven ud af bukserne - hvorfor ikke skrive et manuskript der udnytter hans evner?

Min konklusion: QT har lavet artsy-fartsy film for andre filmfolk, IKKE for publikum, dem skider han på. 15 min er OK, men ud af 2 t 45 min er det alt for lidt.

ole

Flot besked et. En mega kedelig dokumentar film uden spænding overhovedet. De sidste 10 minutter kan slet ikke redde filmen. Mine naboer i filmen kedede sig og sad højlydt og gabte. Jeg selv var flere gange ved at sove. Folk fik simpelthen nok og gik midt i filmen imens jeg hele tiden forventede NU må der da ske noget, men alt for sent 10 minutter før slut. ALDRIG har jeg ser værre film

Muser/1553121

En typisk Tarantino film med monotone stereotyper og et eksplosivt voldsorgie. Værd at se, men ikke så god som jeg havde håbet.

Flemming

Troværdig film igen fra filmmagikeren Tarantino. Fede dialoger, god musik og spændende handling krydret med sandfærdig Hollywood historik.

Maria

Mega underholdende film med fantastisk skuespil, humor og en helt genial slutning :-)

S. Rico

Tarantinos 9. spillefilm er en nostalgisk og sørgmodig fortælling om det at være has-beens i filmbranchen. Tidsbilledet fra slutningen af 60'erne i Hollywood er imponerende flot lavet. Det er en nydelse bare at være med på sidelinien, når vi følger Rick Dalton, Cliff Booth og Sharon Tate i deres daglige gøremål.

Der er ekstremt mange referencer til film, tv og skuespillere fra den tid. Der er masser af hyggelige og enkelte sjove scener. Og så er der også de tvetydige. Sekvensen hvor Sharon Tate sidder i biografen og ser en film med sig selv i en birolle er på overfladen munter. Men samtidig er det ret trist at tænke på, at disse skuespillere hele tiden har behov for opmærksomhed og bekræftelse - efter at deres 15 minutes of fame ligesom er overstået, og folk ikke længere kan genkende dem.

Brad Pitt er super cool og får os til at elske denne ikke helt uskyldsrene stunt double. Men det er Leonardo DiCaprios film. Han overgår sig selv og leverer en pragtpræstation med virklig mange facetter. Det er ren magi at se hans forvandling fra usikker skuespiller til bad-ass skurk (og tilbage igen) på settets optagelser. Det her er muligvis hans bedste rolle nogensinde.

Once Upon a Time in Hollywood er den Tarantino film med mindst festfyrværkeri i form af ren blockbuster underholdning. Så det er næppe en film for folk, der aldrig har set Tarantino før. Til gengæld indeholder den et festfyrværkeri af interne Tarantino referencer og bunkevis af instruktørens kendetegn for gamle fans. En af de meget tydelige er brugen af Zöe Bell. Det er en ret sjov gimmick at lade de to dødsfjender Stuntman Mike og Stuntwoman Zöe være gift med hinanden. Også ganske interessant med barneskuespilleren Trudi, der repræsenterer en ny generation af intellektuelle klasseskuespillere. Hun er ganske givet inspireret af Jodie Foster, der selv var barneskuespiller i slutningen af 60'erne (endda på en western tv-serie bl.a.).

Filmen slutter overrumplende og giver en et smil på læben og lyst til at se den igen - meget snart.

ZINTHER

Jeg havde glædet mig til denne film. En instruktør du forventer meget af som filmelsker. Den blev ikke indfriet!
Hans mange referencer til andre film (Bruce Lee, American History X, Westerns, Splatterfilm, Verdenshistorien, Charles Manson og meget andet) er da sjovt og til tider imponerende. MEN...kære venner. Det er altså kun for filmelsker/filmfanatiker/filmkritiker som jeg selv.
Hvad skal min søn og datter dog bruge en film som denne til om 10 år? Det er ren og skær blærerøvsindsigt.
Dog er der højdepunkter ved særlige lejligheder.
Her vil jeg gerne fremhæve Bruce Lee scenen med Brad Pitt. Mageløst skuespil og sjovt som fanden.
Filmens mest interessante person er Brad Pitt's rolle.
Leonardo har også sine momenter.
...men helt ærligt...hvad fanden får publikum ud af Margot Robbie i denne film. Hun er normalt en fænomenal skuespiller, men her er hun da helt overflødig for filmen og dens handling. Tænk at betale en skuespiller så mange millioner uden effekt.
Den skal da ses...men forvent ikke du går fra biografen og føler du har fået noget nyt eller en banebrydende oplevelse.
Jeg var i tvivl om 3 eller 4 stjerner...men filmen er flot lavet og har kvaliteter...så ufortjent får QT 4 bumser.

19/6 klokken 18.30 i Biffen Nordkraft

Barbara

Supergodt cast, men scenerne er langtrukne og filmen lidt rodet... Jeg ventede hele tiden på, at der skulle ske noget... Der kommer noget action og en pointe, men først til sidst, i de sidste 10 minutter... At kigge på Brad Pitt og Leonardo di Caprio var det bedste ved filmen.

Mathias

Jeg så filmen med en god ven - vi er begge enorme Tarantino fans - og vi var lige begejstret for "Once".
Det er desværre som om folk glemmer hvordan han laver sine film. Tarantino elsker at inddrage forskellige handlingsforløb - mange karakterer og mange sidehistorier - selvom klimaks måske ligger i en helt anden retning.
Den pointe understregede fem gutter, der sad bagved mig da de rejste sig op, 45 minutter inde i filmen, og gik. "Jeg forstår ikke handlingen" og "Hvad er meningen med filmen" sagde de. Jeg kan dog kun sige at de gik glip af en forrygende filmoplevelse, fordi de havde glemt tålmodigheden derhjemme.

Filmens sidste 20 minutter er hvor Tarantinos stil for alvor skinner igennem. Hans evne til at inkorporere vold, der er så absurd at det faktisk er morsomt, har aldrig været bedre.
Og hans eget "take" på den virkelige historie, baner vejen til den hyldest som filmen gemmer på - udover den tydelige kærlighed instruktøren har til denne tidsperiode.
Det er nemlig først ved filmens slutning at titlen "Once Upon a Time... in Hollywood" toner frem på lærredet. Hvis jeg ikke tager helt fejl er det sådan at et eventyr bliver indledt - og det er uden tvivl ment som en hyldest til det liv som Sharon Tate og Roman Polanski blev frarøvet. Et liv, som skulle have haft en lykkelig slutning.

Filmens største overraskelse for mig, var Brad Pitt. Leonardo DiCaprio var fremragende, men det er han jo altid. Pitt havde til gengæld en helt anden tilstedeværelse end hvad jeg normalt ville give ham ros for. Cliff Booth er bestemt filmens helt - sammen med hans hund Brandy, naturligvis.

Sebrina

Jeg kunne ret godt lide den. Ikke Tarantinos bedste, men klart værd at se!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.