Cookie- og Privatlivspolitik
Trods salgsrekord: Spider-Man er på vej ud af Marvels filmunivers

Trods salgsrekord: Spider-Man er på vej ud af Marvels filmunivers

Disney og Sony skal skilles

Stem op!
15
Stem ned!
0
(reset)

Tidligere på ugen blev Spider-Man: Far From Home filmselskabet Sony Pictures' største salgssucces, da filmen overgik Bond-filmen Skyfall og indspillede 1,109 mia. dollars på verdensplan.

Succesen skal nok delvist findes i partnerskabet med Disney-ejede Marvel Studios, da filmen tog afsæt i Avengers: Endgame, der i år blev den bedst sælgende film nogensinde. Men nu er parløbet mellem de to Hollywood-giganter med stor sandsynlighed nået til en ende.

Ifølge Variety er årsagen, som i så mange andre situationer her i livet, penge. Disney og Sony har ikke kunnet finde frem til en aftale om, hvordan fremtidige Spider-Man-film skulle finansieres.

Disney ønskede en 50/50-deling af udgifterne, mens deres værdifulde og travle producer, Kevin Feige, beholder sin konsulterende rolle. Sony vil i stedet fastholde den nuværende aftale, hvor Marvel får 5 % af den først tjente dollar og samtlige merchandise-indtægter.

Uden en aftale mellem selskaberne vil Feige blive fjernet fra kommende Spider-Man-film, hvilket ifølge kilder vil betyde, at edderkoppemanden ikke længere vil optræde i MCU, altså over for de øvrige Avengers og andre Marvel-superhelte.

For fans af Marvels univers er det i særdeleshed dårlige nyheder, da vi netop havde vænnet os til at se superhelten over for andre karakterer, og Tom Hollands præstation som Peter Parker er blevet hyldet af kritikere og publikum.

For Sony er det også dårlige nyheder, da filmselskabet har haft svært ved at håndtere helten uden Feiges overblik og de øvrige tråde til MCU. Deres seneste film uden superproduceren, The Amazing Spider-Man 2, solgte over 300 mio. dollars FÆRRE end 'Far From Home'.

Sony er altså umiddelbart dem, der har mest at tabe, og deres officielle udtalelse understreger dette:

- Vi er skuffede, men respekterer Disneys ønske om ikke at have ham [Kevin Feige, red.] som ledende producer på vores næste live action Spider-Man-film.

Spider-Man: Far From Home kan stadig ses i biografen.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Stig

Det var nu en lidt sært med den kraftige binding mellem Tony Stark og Peter Parker. Det er lidt som om alt MCU skal kobles op på Avengers, fordi de nu har været så stor en succes på det store lærred, og var her man valgte at starte Marvel Universet op. Men Spider-man figuren var i de klassiske tegneserier i mange. mange år en storbyhelt der kørte sit eget løb.,.. lige som Daredevil og Moon Knight. Det har fungeret godt i SONY-filmene, og de har haft tonsvis af materiale at vælge fra. Håber de finder tilbage på sporet, og så kunne de jo passende starte med "Kravens Last Hunt", en af de mest læste og elskede historier med Spidey. :-)

Mickey

Hvis man ser på de bedste film i den her franchise, Spider-Man, Spider-Man 2, Spiderverse & Amazing Spider-Man 1, så har de alle én ting til fælles: Produceret af Sony! Marvel forstår at tjene penge, men når man har Disney bag sig, så er det sgu ingen sag. Hvis man tæller inflation med, så er Sonys film faktisk de mest indtjenende af dem allesammen, så kan sgu godt forstå de siger "nej" til et 50/50 split, og laver deres eget univers.

Hvis det stod til mig, så skulle Sony se at få Sam Raimi og Tobey Maguire tilbage, og fortsatte deres filmserie. Kunne være forfriskende at se den voksne og mere modne Spider-Man på det store lærred, da disse historier også er de klart bedste tegneserier ;)

Carl

Spider man er min lillebrors helt og hans helt store idol. Hvis Sony tager ham væk vil det både være dårligt for dem selv og ikke mindst Tom Holland. Det vil også skade alle de andre små børn i verden som der har spiderman som deres store helt. Hvis de gør det er jeg ikke sikker på at verden vil elske det så hold forhelved bare Spiderman inde i Marvel, sindssyge mennesker. -.-

Tom

Spiderman forsvinder heldigvis ikke men er bare ikke længere i Marvel's univers. Giver Stig ret. Hvis man er ægte fan af Spiderman, så kender man ham os godt nok, til at vide han hovedsageligt er en "Lone Wolf" eller på dansk enlig ulv/enegænger. Og stort set tæt knyttet til storbyen. At Spidey/Peter Parker skal være på et stort hold der tager verden rundt, virkede sært på mig. Så for mig er det en naturlig adskillelse mht de to universer igen bliver deres egne for sig selv.

Benjamin

Nok har Far From Home indtjent mest af alle Spider-Man-film og Homecoming indtjente også mere end alle Sony-producerede Spider-Man-film, med undtagelse af Spider-Man 3. Men hvis de skulle til at dele indtjeningen på fremtidige Spider-Man-film 50/50 med Disney, ville de med stor sandsynlighed tjene færre penge, også selvom en Sony/Marvel co-produktion skulle indtjene mere end en film udelukkende produceret af Sony. Derudover ville de også skulle dele rettighederne til film i SUMC med Disney. Så Sony har nok truffet det rigtige valg, set med deres øjne. Så kan man som Marvel-fan selvfølgelig altid ærgre sig over at vi må vente med at se en Spider-Man/Deadpool-film indtil videre.

Aggie

"Disney ønskede en 50/50-deling af udgifterne, mens deres værdifulde og travle producer, Kevin Feige, beholder sin konsulterende rolle. Sony vil i stedet fastholde den nuværende aftale, hvor Marvel får 5 % af den først tjente dollar og samtlige merchandise-indtægter."

Benjamin

Nu har jeg læst denne nyhed flere steder end blot her på kino.dk. Og med den aftale som Marvel ville indgå med Sony skulle eftersigende være en 50/50-deling af både udgifterne og indtægterne.
"Under an expiring agreement, Disney received a small percentage of the box office revenue in return for lending creative assistance on the Holland movies. Sony shouldered the production costs. In negotiations in recent months, Disney pushed for a much greater percentage of the revenue in exchange for paying a share of the production costs."
https://www.nytimes.com/2019/08/21/business/media/sony-spiderman-mcu.html

Aggie

Hvis man har andre kilder er det god kutyme at nævne dem, da man ellers ikke debatterer på samme niveau.

Rizzo

Nu havde de endelig fået styr på Spiderman og han var kommet med i Avengers og så vælter de skiderikker hele korthuset igen. Griske sataner, det kan de sgu ikke være bekendt!

Emilovich

Det må bare ikke ske! Disney må frem med den store tegnedreng igen og bare opkøbe Sony Pictures! :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Kim
Kim

Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro, at det var en lille slet skjult hilsen til Colin Kaepernick...! ;-) hmmmm...

4 timer siden
Stephenuser/117126
Stephenuser/117126

Mon ikke at han nærmere refererer til de mutanter vi rent faktisk er løbet ind i (Scarlet witch og quicksilver), frem for at antage at der snakkes

5 timer siden
Daniel

Nu syntes jeg, at Fallen Kingdom var ret tam, og at slutningen var ret dårlig, for USA ville jo bare sende militæret ind, og gøre noget ved de unde

17 timer siden
Wayne

"de sidste 10 års middelmådige rom-coms"
Er det ikke snarere 20 år?

Men hun gør det godt i en alder af 50 år

18 timer siden
Antaeus

Spielberg har lavet en hel række gode og også fremragende film, men for mit vedkommende var jeg kun underholdt i mesterværksklassen af de helt gaml

1 dag siden

Aktive debatter