Cookie- og Privatlivspolitik

Once Upon a Time... in Hollywood

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en let og rolig grundstemning, men indeholder enkelte scener med udpenslet og blodig vold samt brutale drab. Da stemningen overvejende er rolig, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
15.08.2019
| |
2 timer 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Once Upon a Time in Hollywood
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, Babybio, Seniorbio, Strikkebio
|

Quentin Tarantinos nye film 'Once Upon a Time... in Hollywood' udspiller sig i Los Angeles i 1969 og har Leonardo DiCaprio, Brad Pitt og Margot Robbie i hovedrollerne.

Skuespilleren Rick Dalton var engang toppen af poppen, men arbejder nu primært som gæsteskurk på diverse tv-serier. Hans faste stuntmand Cliff Booth har fulgt Rick i tykt og tyndt og hjælper nu sin gode ven med alt fra huspligterne til moralsk støtte, når Rick mister selvtilliden. 

Sammen forsøger de at navigere i en branche under massiv forandring og med en ny hot generation af filmskabere såsom Roman Polanski på alles læber. 

'Once Upon a Time... in Hollywood' er Quentin Tarantinos niende film og en hyldest til slutningen af filmbyens gyldne æra.

Mesterinstruktøren, der tidligere har stået bag film som Pulp Fiction og Django Unchained, kalder filmen for sit mest personlige værk hidtil. 

Brad Pitt modtog sin første Oscar for skuespil i birollen som Cliff Booth, og filmen blev hædret for sit produktionsdesign. (Copyright: kino.dk)

Stream filmen nu på Blockbuster.dk

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (679 votes)
4.2
4.7

Instruktør

Relaterede nyheder

2 måneder siden
8 måneder siden

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Once Upon a Time... in Hollywood' er et varmt, men usentimentalt postkort fra en gylden filmepoke - og en kærlig hyldest til en uddød mandetype." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "'Once Upon a Time... in Hollywood' er umiskendeligt en Quentin Tarantino-film - der er masser af mindeværdig dialog, cool stemning, et fremragende soundtrack, utallige referencer til andre film og en masse andre af QT's trademarks." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "... det hele er så virtuost og overskudsagtigt skruet sammen, at hvert eneste billede nærmest er et kunstværk i sig selv." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... hvis man forstår [de mange referencer til filmhistorie og virkelige hændelser], er 'Hollywood' et rent slaraffenland, en næsten ubegribeligt rig og overdådig oplevelse, der i sine billeder og sin stil ikke bare hylder filmene fra den periode, men også ligner dem." (Per Juul Carlsen)

  • Information

    "... 'Once Upon a Time... in Hollywood' er en fremragende film om en af den amerikanske filmindustris store tragedier og samtidig en hyldest til det gamle Hollywood og til filmkunstens magi." (Christian Monggaard)

  • Jyllands-Posten

    "Det er da flot og imponerende, men det ender også med at være ligegyldigt, en ren potemkin-kulisse. Bagved gemmer der sig nemlig ingenting." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Det er en af Tarantinos mest fornøjelige film, men også en af hans mest letfordøjelige. Den nøje tilrettelagte bromance mellem superstjernerne Brad Pitt og Leonardo DiCaprio tager selvfølgelig alle de tiltænkte kegler." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "... [Quentin Tarantinos] bedste film til dato, for i Hollywood er han på hjemmebane." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Reneuser/923867

Jeg er ellers stor Tarantino fan, men jeg er desværre gået skuffet ud af biffen efter mødet med Once Upon A....
Filmen er til tider direkte langtrukken og kedelig - aldrig har jeg set så mange minutter fra en bils synsvinkel med tilhørende 60´er musik. Og så fanger filmen slet ikke mordet på Sharon Tate. Der er masser af tilløb til suspense, som aldrig forløses. Ja, Brad og Leonardo spiller godt, men er røget ind i en dårlig film uden direkte handling. Mordet på Sharon Tate er vendt på hovedet og jeg kan slet ikke se sammenhængen mellem klippene i filmen fra Sharon Tate til vores to hovedroller. Det hænger ikke sammen.
Slutningen er typisk Tarantino, men er igen ulogisk.
Så alt i alt en forbier.
Anmelderne har rost filmen skyhøjt, for mig falder den igennem - desværre.

Anders

Hvor er det dog sjovt at læse de positive anmeldelser af denne film. 90% af disse anmeldere vil bare være med på trenden - nu er det jo fordælen en film af selve Tarantino så man er NØDT til at kunne lide filmen. De har altså siddet og tvunget sig selv til at sidde og nikke godtroende mens de gennem hele filmen har prøvet at overbevise sig selv om, at den altså er god!
Men problemet er: det er den IKKE. Dette er en kedelig film. Det er tydeligt for enhver. Meget meget begrænset og ligegyldig handling. Det er en film for filmsnopperne, der kan sidde og give hinanden ret i hvor kløgtige de er, fordi de forstår referencerne i den. Det er IKKE en film, der tiltaler den almene filmseer. SLUT, så er den ikke længere. Og som sagt så vil størstedelen af dem der giver den en god anmeldelse herover lyve for ikke blot os andre, men så sandelig også for dem selv.

Anders
https://bedstejokes.dk

Wayne

Klar over at du har givet den 6 stjerner ;-) ?

jesperuser/367584

Nøj, jeg er skuffet...'er ellers stor Q.T. fan, men denne film er langtrukken, kedelig, rodet, og med et slapt manuskript.
Først i filmens sidste 5-10 minutter vågner man lidt op, da Q.T. endelig åbner op for de "klassiske dyder" som man typisk forbinder med en Q.T. film.
...om 5 år vil vi alle have glemt "once upon a time...", eller, i bedste fald, tænke tilbage på den som en af hans mere "ligegyldige" film...

Mickey

90% af filmen, er ren kedsomhed.
Næsten 3 timer, med meget begrænset handling.

Deadwooduser/103747

Efter 1 time og 15 minutter sad jeg desværre med tanken, at dette var 5 kvarter jeg aldrig får tilbage. Forlod biografen da jeg ikke kunne overskue 1 time 45 minutter mere. Skulle ikke undre mig at Thomas Treo syntes filmen er god

Flashweb

Tror QT, i et lyst øjeblik vil gense filmen og skære den ned til ca. 30-40 min. Så er vi ved at have en rigtig bravour film. I bedste fald intetsigende, faldt sågar lidt i søvn..Ikke pengene værd. Overvejer sagsanlæg for at spilde min tid, sælges som mainstream, men kun henvendt til feinsmeckere ud i film historie.

Palle

Jeg gav den 1 stjerne - hvorfor giver du 2? 5 min midt i filmen (Brad Pitt besøger ranchen) er en smule spændende og de sidste 10 min lever op til sædvanlig QT standard: det er 15 min ud af 2 timer og 45 min der er værd at se. For lidt!

Klavs

Jeg havde lidt frygtet en dødsyg langtrækker som den forrige film "Hateful Eight", men denne nye film er heldigvis anderledes underholdende.

Hvis man tror, at den handler om Charles Manson, så tager man fejl. Han spiller kun en lille birolle. Sharon Tate [Margot Robbie] er tilstede, men den handler heller ikke rigtigt om hende. Det er mest en Leonardo DiCaprio og Brad Pitt film. Den afdankede skuespiller og hans stunt side-kick. Og så en forbandet masse stinkende hippier. Og alle hader hippier. Man kunne næsten få lyst til at brænde dem af med en flammekaster.

Historien er simpel og ligefrem, og Hollywood år 1969 er genskabt med høj præcision. Filmen er på ingen måde så god som Tarantinos mesterstykke "Pulp Fiction", men vi må klare os med lidt mindre. Jeg tvivler på, at jeg gider at se "Once Upon..." igen senere, men den var nu et ganske fornøjeligt bekendskab.

Lindauser/105030

Det meste af filmen var komisk/ironisk. En distanceret Brad Pitt virkede til tider nærværende, mens Leonardo DiCaprio spillede skuespil og underholdt.
Man accepterer kun slutningen, fordi de unge et måske har "fortjent" den vold de udsættes for, når man tænker på de virkelige hændelser filmen er baseret på. Ellers virker det bare som Tarantinos personlige hævn (måske ikke noget nyt dér). Gad godt have set mere til Al Pacino og dén storyline. Men Tarantino er jo en genial filmskaber og især begyndelsen er visuelt forfriskende. Ikke dårligt, men også lidt for langt, og til dels med manglende dramtisk spænding.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.