Cookie- og Privatlivspolitik
Quentin Tarantinos Filmografi #3: Jackie Brown

Quentin Tarantinos Filmografi #3: Jackie Brown

Er instruktørens mest oversete film også hans bedste?

Stem op!
6
Stem ned!
0
(reset)

I anledning af Quentin Tarantinos kommende film Once Upon a Time... in Hollywood laver vi en kronologisk gennemgang af alle hans film. Efter blogindlægget om gennembruddet Reservoir Dogs og hovedværket Pulp Fiction, er vi kommet til nr. 3 i rækken, den svært oversete Jackie Brown.

Titel: Jackie Brown
År: 
1997
Genre: 
Krimi, drama
Medvirkende:
 
Pam Grier, Samuel L. Jackson, Robert De Niro, Robert Foster, Bridget Fonda, Michael Keaton, Michael Bowen, Chris Tucker

Hvordan følger man op på Pulp Fiction? Det er umuligt, og det vidste Quentin Tarantino også. Så hvis man med ’Jackie Brown’ forventede en ’Pulp Fiction 2’, gik man helt galt i byen.

’Jackie Brown’ er nemlig en ganske anden størrelse, og den er tit glemt, da den landede i et smørhul mellem netop fænomenet ’Pulp Fiction’ og den mastodontiske Kill Bill.

Det har gjort den til instruktørens absolut mest undervurderede film, men ikke desto mindre er det måske en af Tarantinos bedste film – og helt sikkert hans mest modne film til dato.

Et forladergevær med et motherf*ucker skudhul
Lad os starte det hele med en metafor, som Samuel L. Jacksons afdankede våbenhandler Ordell Robbie fra ’Jackie Brown’ ville kunne forstå.

Hvis debuten ’Reservior Dogs’ var en salve af maskinpistol skud, og ’Pulp Fiction’ blæste dig bagover, som om du var blevet skudt i hovedet med et oversavet haglgevær, så er ’Jackie Brown’ i højere grad et klassisk forladergevær, som man skal være lidt omhyggelig med at få ladt, men når den så først bliver affyret, så efterlader den et motherf*cker skudhul - uden alt for meget blod.

Hvad jeg prøver at sige med den kradsbørstige symbolik, er, at ’Jackie Brown’ i den grad er en film, som kræver at blive set mere end én gang, før man først rigtig begynder at påskønne den.

En ’hang-out movie’
Første gang jeg selv så filmen, var jeg ikke synderligt imponeret. Jeg tog mig faktisk en lille skraber. Men da jeg besluttede mig for at give filmen en ny chance, ændrede alt sig.

’Jackie Brown’ er nemlig en del af den undergenre, som Tarantino selv har døbt ”hang-out movies” – altså film, hvor du føler, du hænger ud med karaktererne. Over tid får du et tæt forhold til dem, de stopper med at være figurer på en tv-skærm og de bliver dine ”venner”. Og det er en sand og unik kvalitet, som meget, meget få film formår.

Sådan har Tarantino det med western-klassikeren Rio Bravo – og sådan har jeg det med Tarantinos ’Jackie Brown’. Jeg glæder mig altid til at tjekke ind igen med vennerne fra L.A. og nyde en screwdriver med Ordell, tage en bong med Melanie eller få et glas hvidvin med Jackie.

En utraditionel Tarantino-film
Højest utraditionelt for Quentin Tarantino er ’Jackie Brown’ faktisk den eneste af hans værker, som tager udgangspunkt i en andens forfatters ophav. Filmen er nemlig baseret på den amerikanske krimiforfatter Elmore Leonards ’Rum Punch’ fra 1992.

Bortset fra Tarantinos filmiske tryllestav, lidt genreleg og et par sidehistorier, er filmatiseringen faktisk overraskende nok utrolig tro til romanen med en grundfortælling om den midaldrende stewardesse Jackie (i romanen med efternavnet Burke), som på smarteste vis i en arrangeret pengeudveksling snyder både politi og gangstere.

Men det er med Elmore Leonard, som det er med Quentin Tarantino: Handlingen er kun et middel til målet, nemlig at skabe ultraseje scener og skildrer nogle krøllede eksistenser. Derfor det også i persongalleriet, at du finder ’Jackie Brown’ måske største guldkorn.

Med hver deres særpræg krydrer de det overordnede tema om alderdom – hvilket altså også får mig til at kalde ’Jackie Brown’ for Tarantinos mest modne film.

”Your ass used to be beautiful”
Jackie er med sin blakkede fortid endt som stewardesse i et discountflyselskab, hvor hun knapt tjener til dagen og vejen.

Kautionsmanden Max Robbie er kørt sur i den ensformige tilværelse, og efter en skilsmisse er fremtidsperspektiverne forsvundet.

De kriminelle har mistet deres touch. Våbenhandleren Ordell er træt af den lyssky branche – og måske er hans salgstalenter heller ikke så gode, som han blider sig selv og hele omverdenen ind.

Tiden er løbet fra håndlangeren, Robert DeNiros tragiske Louis, der efter et fængselsophold, både har mistet sit kriminelle håndelag og sin mening med det hele.

Bonghovedet Melanie klamrer sig ret pinligt forsat til ungdommen iført rulleskøjter og med et overforbrug af hash uden en retning i livet, mens hun ved, at hendes dage som kuvøseguf er talte.

Ingen af vores karakterer har opnået livets fulde potentiale – og det store spørgsmål er derfor, om det er for sent?

Mens Jackie og Max oplever en moden kærlighed, og måske kan øjne en ny og mere sprudlende fremtid – så er vores kriminelle venner låst i deres tilværelser, som de ikke kan undslippe. Det er det eneste, de kan - og hvis de ikke længere kan det, hvad kan de så?

Netop det forhold bliver måske allerbedst skildret i den både gribende, men også bizarre scene, hvor Ordell efter en mislykket pengeudveksling afliver Louis med ordene: ”What the fuck happend to you, man? Your ass used to be beautiful”.

Blaxploitation og Orson Welles
Nu skrev jeg før, at det var en utraditionel Tarantino-film, men når vi snakker om værkets filmsprog, så er det i den grad "tarantinosk".

Helt i instruktørens ånd, har han grebet tilbage i filmhistorien, og udnytter en af fortidens mere kulørte genrer, da han pakker ’Jackie Brown’ ind i blaxploitation-genrens troper.

Modsat Leonards bogoplæg bliver Jackie Brown her en afroamerikansk kvinde, som selvfølgelig spilles af genrens ukronede dronning, Pam Grier. Således er efternavnet "Brown" også en referece til en af Griers store rolle i kult-favoritten 'Foxy Brown', som filmens titel-design også efterligner.

Ligeledes har Griers eks-kæreste Sid Haig, der også er kendt fra mange optrædner i blaxploitation-genren, en gæsteoptræden som dommer i filmen.

Filmens geniale soundtrack er hentet i B-filmenes verden med soul-klassikere som 'Across 110th Street' og 'Street Life', der både tilføjer til filmens univers og kommenterer på vores karakterers situation.

Men det er ikke kun i de uglesete genrer, at Tarantino har hentet sin inspiration. Se bare den fabelagtige kameratur i starten af filmen, hvor Ordell skal henrette krysteren Beaumont (Chris Tucker), der i dén grad kan ses som en hyldest til Orson Welles' historiske krantur i Touch of Evil.

Og glem heller ikke den drilske finale, hvor vi får en pengeudveksling fortalt fra flere perspektiver og vinkler a la Kurosawas Rashomon, Kubricks The Killing og ja, Tarantinos 'Reservoir Dogs'.

Mesterværk
'Jackie Brown’ bør i den grad stå højt på listen over Quentin Tarantinos bedste film. Selvom det måske ikke er hans hovedværk, så er det et mesterværk, og den forbigås tit af de forkerte årsager, men sandheden er, at filmens bedste værdier ligger i gentagelsens glæde. Jo flere gange du ser den, jo bedre bliver den, og det kan du sige om meget få film.

IMDb-trivia:

- Robert Foster blev Oscar-nomineret for sin rolle som Max Cherry.

- Samuel L. Jackson har sagt, at dette er hans favoritfilm fra Tarantinos hånd.

- Forfatteren Elmore Leonard har udtalt, at 'Jackie Brown' er dén filmatisering, som han bedste kan lide af sine bøger.

- Der findes en forløber til 'Rum Punch', bogen som 'Jackie Brown' er baseret på, med titlen 'The Switch', der i 2013 blev filmatiseret som 'Life of Crime', hvor bl.a. karakteren Ordell optræder (spillet af Yasiin Bay).

- Michael Keaton gentog sin rolle som betjenten Ray Nicolette i den anden Elmore Leonard-filmatisering, nemlig Steven Soderberghs Out of Sight (1998).

- Rollerne som Jackie og Max var skrevet med både Pam Grier og Robert Foster i tankerne, efter de begge havde været til casting på hhv. 'Pulp Fiction' og  'Reservior Dogs'.

- Et rygte går på, at Danny DeVito har en cameo i starten af filmen, som en lille mand i lufthavnen. DeVito havde tidligere fungeret som executive producer på 'Pulp Fiction'.

Glæd dig til den næste i rækken, den svært blodige og hævngerrige Kill Bill.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ardimon

Jeg elsker Jackie Brown... Har set den et utal af gange! Once upon a time in hollywood og JB, må være hans bedste.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter